Et år ældre

[Panteleon af Coullere]

Pans blik spillede lidt, men han kommenterede ikke på, at det ikke var mange voksne, der følte behov for at understrege, at de var det. I stedet vinklede han sig lidt mere mod hende, ikke ulig et rovdyr, der cirklede sit bytte.

"Eller hvad?" kunne han ikke lade være med dæmpet at udfordre, selvom hendes tonefald ikke var gået ham forbi. Han vidste, at det var farligt spil, men han kunne ikke lade være og det mørke blik funklede, som det hvilede på hende. "Hvad gør du så, prinsesse?"

[Gennevote af Falanie]

Det var sjældent nogen udfordrede hende når hun brugte den tone i stemmen, så hun havde aldrig tænkt over, hvad konsekvensen ville være. Det overraskede hende så meget at hun et øjeblik mistede mælet, men så samlede hun sig igen og forsøgte at få sin vilje.
"Så hopper jeg ud fra Ridderens hjelm." Sagde hun selvsikkert. Begrebet dækkede over et lille tårn, hvor der altid var en masse hø nedenunder. Hun vidste at det var noget som pagerne udfordrede hinanden til og nu ville hun så selv gøre det, eller i hvert fald true med det, bare for at vise hun ikke var bange for noget.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon hævede brynene lidt over truslen, men den var for god til, at han bare kunne få sig selv til at bukke under. Hun kunne jo heller ikke vide, at han var svag for udfordringer.

"Pas på med at komme med trusler, som du ikke har tænkt dig at følge til dørs," advarede han derfor, og hævede brynene. Nåja, han kunne komme i problemer, hvis hun rent faktisk gjorde det, men det ændrede ikke på hans nysgerrighed.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote troede at han ville bukke under, men det gjorde han ikke. Alligevel var hun for stædig til at tabe ansigt. Hun ville have sin vilje, hun var trods alt prinsesse.
"Jeg gør det." Sagde hun bestemt og lagde armene over kors, mens hun rettede sig lidt op og løftede sin hage.

[Panteleon af Coullere]

Pan smilede smørret og foldede selv armene over kors, som han lænede sig afslappet ind mod muren. Blikket funklende lidt med udfordringen, som han ikke helt kunne slippe. Mest fordi han ikke troede på, at hun ville gøre det.

"Så må du hellere skifte inden," konstaterede han. "Vi kan jo ikke have, at de fine skørter blæser op over ørerne på dig, når du springer."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote blev efterhånden mere og mere irriteret på ham, hvorfor kunne han ikke bare give op? Han skulle bare fortælle hende hvor det der rum var, det var vel ikke så svært? Hans ord fik hendes ansigt til at blive ildrødt og hun trådte et skridt frem mod ham.
"Du skal passe på hvad du siger Pan. Det er prinsessen du taler til." Sagde hun og fnøs afdæmpet.
"Men så må jeg vel låne et par af dine bukser?" Sagde hun, stadig for stædig til bare at give op.

[Panteleon af Coullere]

Problemet med Pan var, at han ikke formåede at bakke ud af en udfordring. Han burde utvivlsomt gøre det nu, særligt med tanke på sit væddemål med Théodore Corbin af Bonville, som han i øjeblikket gamblede med, men det stred imod alt, hvad han var. Han så, hvor tæt hun var på at eksplodere, men selv ikke det var nok.

"Var det en trussel?" spurgte han og ignorerede i første omgang hendes kommentar om bukserne. Han rettede sig blot op og trådte en lille smule tættere, så han måtte bøje nakken for at se ned på hende. Hans smil voksede og han fugtede læberne, som han lod hovedet glide ned til siden. "Hvad vil du gøre ved mig, hvis jeg ikke passer på, prinsesse?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde truet ham, men endnu engang var hun tom for ideer. Normalt kunne hun prikke bare lidt til folk og så ville de gøre hvad hun sagde, sådan nogenlunde. Pan derimod, gjorde lige hvad han ville og lidt til. Det var mærkeligt at mærke den reaktion og hun vidste ikke hvad hun skulle stille op med den.

"Jeg." Sagde hun og måtte bøje hovedet bagud for at se ham i øjnene.
"Jeg. Jeg siger til alle at du er forelsket i en pige der ikke elsker dig." Sagde hun. En virkelig dårlig trussel, men den eneste som hun kunne komme på lige på stående fod.

[Panteleon af Coullere]

Pans bryn gled lidt op og i et øjeblik så han overrasket ud. Det var en uventet trussel, men så gled et ulvesmil frem på hans læber og han trådte lidt nærmere. Hvilket naturligvis efterlod dem meget tæt. Han slog et par smæld med tungen.

"Du er i sandhed en ondskabsfuld lille furie," drillede han, men hans mørke blik funklede og han så på hende på den måde, der plejede at få kvinder til at blive bløde i knæene. Han løftede en hånd og strøg en enkelt krølle tilbage fra hendes ansigt. "Hvordan ved du, at du ikke har ret?"

[Gennevote af Falanie]

Godt nok var de til en lidt mindre forsamling, end den tidligere, men der var stadig en del mennesker. De var godt nok berusede og havde travlt med deres egen ballade, men Gennevote var alligevel pludselig meget bevidst om hvor tæt han var.

Fingrene der strøg hen over hendes kind og hans ømme blik, fik hende til at smelte indeni. Hans ord var dog forbudte. Hun ville ønske han aldrig havde sagt dem for hun kunne rent faktisk godt lide Pan.
"Pan.' Hviskede hun. "Jeg er forlovet." Bemærkede hun. Hun havde dog allerede fortalt ham om, hvordan hun havde det med den forlovelse. Lige nu ønskede hun, den ikke eksisterede.

[Panteleon af Coullere]

Pan vidste udmærket, at han skubbede grænserne, men han formåede ikke at bakke ud af udfordringen og det var en effektiv måde at vinde på. Plus, det spillede ind i det overordnede formål. Selvom grænserne måske var endt med at blive lidt slørede for ham. Det skete ofte, når han var i den mentale tilstand.

Hånden faldt igen og ved hendes ord rettede han sig op og tog et fuldt skridt tilbage. "Det ved jeg," svarede han og hægtede tommelfingrene ned i bæltet. Han løftede hagen og tog et skridt bagud. "Tillykke med fødselsdagen, prinsesse. Lad være med at springe ud fra noget tårn," tilføjede han, smilede charmerende og vendte sig så rundt for at gå.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote anede ikke hvad der lige skete, hun kunne slet ikke følge med i Pans udspekulerede spil og hun endte med at stå og se lidt himmelfalden ud, da han pludselig vendte sig om og så ud til at gå sin vej.
Irriteret, kneb hun øjnene sammen og pressede sine læber mod hinanden. "Tak." Sagde hun bistert, hvorefter hun selv vendte sig om og gik sin vej. Hvis der var nogen der skulle gå først, så var det hende. Han skulle ikke have fornøjelsen af at få det sidste ord. Desuden var hun i så dårligt humør, at hun forlod sin egen fødselsdagsfest og gik tilbage til sit værelse. Da hun lukkede døren efter sig, bandede hun højlydt og endte med at hoppe direkte i seng, med ansigtet presset frustreret ned mod puden.

Afsluttet.