Alene i nat. (S)

[Sophie af Lemaux]

Pinen var blevet trukket godt ud, for dem begge selvom det denne gang havde været Robion der havde givet hende nydelse. Hvis han var dygtig, ville hun overveje at give ham samme nydelse næste gang. Sophie satte pris på at også han havde overgivet sig til lysterne.

Han var tæt på hende. Alligevel overgav hun sig til kysset, imens armene faldt hvile om hans skuldre. Et sammenklemt støn pressede sig ud mellem hendes læber da hun mærkede ham.

Hun havde ikke haft mange seksuelle oplevelser, men af de hun havde haft kunne ingen måle sig med Robion; bogstaveligt. Ingen havde kunne få hende til at miste besiddelsen som han, og ingen havde nogensinde kunne holde hendes interesse som han gjorde.

[Robion af Suilleaux]

Deres affære havde ikke varet ved længe, men den var allerede farverig og hvert møde var sjældent ens. Nu var det ikke så kompliceret, som han tog hende på sit skrivebord ved siden af stakke med bøger og levende lys. Han kunne på andre tidspunkter trække det ud i langdrag, men der var også en tid til mindre end det og nu var en af dem.

I hvert fald fik han nogen tid efter sin forløsning og slap en dyb lyd med hovedet ved hendes hals. Fingrene strammede sig om hendes lår, før han rettede sig lidt op. Et tilfreds, fandenivoldsk smil strøg over hans læber.

[Sophie af Lemaux]

Sophies vejrtrækning var hakkende, og det var til en start svært for hende helt at finde en rolig rytme. Roligt trak hun luft ind gennem næsen, før hun langsomt pustede ud. Fingrene gled let mellem Robions mørke, lettere svedige hår, og nød bare forløsningen der rasede rundt i hendes krop, og efterlod hende fuldstændig tilpas.

Han han rettede sig, mødte hun hans blik med det samme. Blidt løftede hun hånden og lagde den mod hans kind.

[Robion af Suilleaux]

Robion var godt tilfreds, selvom han egentlig havde været midt i noget andet. Det var dog en glimrende distraktion og han kyssede Sophie, før han trak sig lidt tilbage. Kort efter var hoserne lukket igen, mens hun endnu sad afklædt - og det klagede han ikke over.

"Jeg har haft mange interessante objekter på mit skrivebord," konstaterede han med et funklende blik. Han betragtede ikke Sophie som et objekt, men det var ligegyldigt for pointen. "Men du rangerer absolut i top."

[Sophie af Lemaux]

Det var ikke hver eneste senaften, Sophie kom og besøgte Robion. Selvom det ville passe hende glimrende, havde det kunne lade sig gøre. Men udfordringen i at strække ventetiden så lang som mulig havde også sin sødme. Hvilket kun stadig kunne mærke i sin krop.

Et grin, og et bredt smil fæstede sig på hendes læber, og snart kom en perlerække af tænder til syne. Kinderne blev rundere, og de kunne næsten ikke blive mere varme. "Jaså?" spurgte hun med et hævet bryn før hun gled ned af bordet.

Hun cirklede omkring bordet, som en finger løb hen langs den mørke glatte trækant. "Levende objekter?"

[Robion af Suilleaux]

Robion var nærmest påklædt igen, som han nonchalant gled ned at sidde i sin stol. Tilbagelænet og med den ene arm hængende løst på armlænet. Han havde ingen grund til at skynde på, at Sophie klædte sig på til gengæld. Tværtimod.

"Både og," svarede han ærligt, uden at skjule, at der havde været andre før hende. Til gengæld var der visse umenneskelige objekter, der havde været mere interessante for ham end tidligere elskerinder - opalen, der hang om hans hals for eksempel.

"Men de nuværende omstændigheder er formentlig de vigtigste."

[Sophie af Lemaux]

Sophie havde heller ikke travlt. Når hendes hår ikke var sat op, gik det hende næsten til midten af hendes ryg. Lige nu var det dog fugtigt og det syntes nu længere end før. Hun samlede hænderne omkring de ildrøde lokker for at løsne krøllerne, og for at få mere luft. Hun stillede sig ved vinduet og så ud på sneen der stadig dækkede langt det meste af byens overflader.

Det kom ikke bag på hende. "Jeg er heller ikke interesseret i hvem der tidligere har været her" svarede hun let og gik tilbage mod ham. I stedet ville hun fryde sig over at hun lå i toppen.

Hun samlede sin underkjole op fra gulvet og trak den ned over sig. Hun placerede en hånd mod det andet armlæn og lænede sig frem. Hånden plantede sig om Robions kæbe så hun kunne dreje hans ansigt og blik mod sig. "Men jeg er nødt til at vide, er jeg den eneste lige nu?" Hun ville ikke blive skuffet, hvis han havde andre, men det var en rar nok til at have på plads.

[Robion af Suilleaux]

Hun var et ganske formidabelt syn, som hun stod helt nøgen og skuede ud af vinduet. Han betragtede hende og fandt det næsten en skam, da hun dækkede sig til. Han kommenterede dog ikke på det, for hendes fingre var snart om hans kæbe.

Få ville turde gøre noget lignende ved den magtfulde magiker, men i Sophies tilfælde tog han det roligt og skød et bryn lidt op. "Og hvis ikke?"

[Sophie af Lemaux]

"Så må vi jo være tre" svarede Sophie i en udfordrende og legende tone. Hvis hun en dag skulle afbryde ham midt i noget havde hun i hvert fald ikke tænkt sig og smække døren i af forargelse og vrede.

"Ellers venter jeg til du er færdig. Jeg har hørt at desserten altid er det bedste måltid" mumlede hun som hun bøjede sig en smule længere ned så hendes næse var få millimeter fra hans.

[Robion af Suilleaux]

Det var et tilfredsstillende svar og Robion forsøgte ikke at skjule det. Ikke, at det nødvendigvis var et reelt ønske fra hans side, men det var godt at vide. Så meget afslørede ulvesmilet og han slap en dæmpet lyd i værdsættelse.

"Absolut," svarede han. Han kyssede hende grundigt igen, før han til sidst konstaterede, at han havde arbejde at gøre og sendte hende afsted igen - med et lille glimt i øjet over den åbenlyse udøvelse af kontrol, det var.

Lukket