Alene i nat. (S)

[Robion af Suilleaux]

Robions blik spillede, som hun efterkom hans ønske og satte sig op på bordet. Hans hænder strøg over hendes strømpebeklædte underben, før de fandt op til de nøgne lår og skubbede skørtet længere op om hendes hofter. Blikket forblev i hendes mens han gjorde og han brød først øjenkontakten, da han lænede sig frem.

Læberne ramte indersiden af hendes lår, lige over knæet og bevægede sig ganske tålmodigt op. Dvælede, da han nåede til hendes inderlår; udfordrede hendes tålmodighed og sin egen.

[Sophie af Lemaux]

Han nød hans blik mod sig, og Sophie lagde hovedet en smule tilbage og holdte ikke sine suk tilbage. For indtil videre var de ikke betydeligt høje. Hendes vejrtrækning var svagt hakkende. Hun bed svagt ned i underlæben og lod tungen dvæle..

"Robion, du pirre mig" hviskede hun, dog ikke i en sådan tone at hun ville have at han skulle stoppe. Hun elskede måden han både rørte og kyssede hende på; som om han ville nyde hvert eneste del af hende.

[Robion af Suilleaux]

Robion slap en dæmpet, enig lyd og smilede et rovdyrsmil ind mod hendes hud. Han markerede let i den med tænderne, før han rettede sig lidt op, så han kunne se på hende. Trak meget bevidst pinen ud, kun yderligere opfordret af hendes ord.

"Foretrækker du, at jeg stopper?" spurgte han, selvom han slet ikke var i tvivl om, hvad svaret var. Han nød dog legen, optakten og ikke mindst kontrollen.

[Sophie af Lemaux]

Han markerede sig på hende; om end det bare var for fornøjelsen skyld, følte hun alligevel et sus i kroppen. Hun bøjede hovedet tilbage så også hun kunne se ned på ham, og mødte hans blik.

"Du kan lige vove" mumlede hun og løftede en hånd og lod den vandre mod hans hår som hun greb fat i. "Men du må gerne komme tættere på" hviskede hun let.

[Robion af Suilleaux]

Robion vovede så absolut og den kontrollerende del af ham var da også fristet, men han havde også et andet formål og af samme grund smilede han blot tilfreds over, hvor tydeligt, hun var påvirket. "Mh," sagde han dæmpet og lod sine lange fingre glide over oversiden af hendes lår. Den anden fulgte trop og begge hænder gled om og lagde sig bag hendes bagdel.

Dér trak han hende et stykke tættere på kanten og bøjede sig frem igen. Læberne fandt hendes inderlår på ny og inden længe fortsatte han længere op. Hengav sig til endnu mere intime kærtegn.

[Sophie af Lemaux]

Ved hver eneste berøring, og ved hvert eneste kærtegn, skilte Sophies læber sig en smule og et nydende suk forlod hende. Lige nu var det ham med styeringen; det var ham der fik lov at sætte tempoet og ham der drillede hende. Selvom han pinte sig selv lige så meget. Var rollerne byttet om ville også hun forsøge at trække nydelsen langsomt ud.

Natten måtte ikke ende. Så længe de var her kunne alt lade sig gøre. Men lige så snart hun gik ud af den dør, var han igen gift.

Hun var nødt til at slippe det ene greb med sin hånd, for at støtte sig bedre til skrivebordet, da han trak hende tættere mod kanten. Selvom hun vidste at han havde hende, kunne meget gå galt og ende ud i at hun tippede for meget. For hjælpe dem begge en smule hævede hun sine ben og placerede sine fødder mod hans armlæn.

[Robion af Suilleaux]

Robion var måske nok gift, men han havde aldrig haft lignende relationer med sin hustru. I stedet havde han haft elskerinder, men indtil videre, havde Sophie vist sig at være den mest tiltalende af dem alle. Derfor efterkom han også hendes ønske og lod sit forsøg på at drive hende en lille smule til vanvid kulminere, som han fandt helt ind mellem hendes ben.

Den ene hånd strammede sig om hendes lår, mens den anden stabiliserede hende. Hendes hjælp gjorde det kun lettere for ham at hellige sig sin selvpålagte opgave og det gjorde han, ene og alene med det formål at trække nydelsen ud af hende.

[Sophie af Lemaux]

Sophie kunne mærke at hendes hjerte slog hurtigere jo tættere han kom på den varme midte, og hun gled sine ben længere fra hinanden per automatik. Hendes suk ændrede sig til aftenens første støn, selvom hun forsøgte at dæmpe det. Allerede inden han overhovedet var kommet i gang mærkede hun hele hendes krop på grænsen til at eksplodere.

Hun skubbede sit skød tættere mod ham, og knugede sine fingre om hans hår.

[Robion af Suilleaux]

Robion blev ved indtil han kunne høre, hvor tæt hun var på at give efter og nådesløs som han var, stoppede han der. Læberne fandt i stedet drillende hendes inderlår og strøg ud til hendes knæ, før han tog et greb om hendes ben, så hun ikke faldt og rejste sig op.

Selv da var de i øjenhøjde, for han var høj og måtte bøje nakken en anelse for at bringe deres næser ud for hinanden. Et skævt smil spillede over læberne. "Jeg vil have dig," konstaterede han roligt og lod hænderne glide op til hendes hofter, før læberne endelig strejfede hendes.

[Sophie af Lemaux]

Sophie havde måtte bide sig selv i hånden for ikke at give sig helt hen til den fantastiske følelse. Hun havde forberedt sig, og gjort sig klar. Men den kom ikke. Hun blinkede et par gange og rettede sig en smule op, da hun var endt med at ligge ned på skrivebordet.

Hun rettede sig langsomt op og så en smule betuttet ud. Hendes kinder var ildrøde af lidenskab. "Hjælp mig med kjolerne" hviskede hun åndeløst. Hendes fingre var allerede i gang med at løsne snørrende foran, og løftede armene op så han kunne trække den over hende.

Underkjolen røg med også, og tøjet endte snart på gulvet. De lange røde lokker forvildede sig ned over hendes skuldre og dækkede toppen af de bløde bryster.

[Robion af Suilleaux]

Robion vidste udmærket, at han trak den søde pine ud, men han var ikke det mindste ked af det. De var langt fra færdige. Han trak hende op til sig og slap en tilfreds lyd, som han hjalp hende af med tøjet. Tilbage sad hun, nøgen og næsten en Gudinde værdig. Hans blik opslugte hende og han lod sin hånd kærtegne hendes skulder, kraveben og bryst.

Den dvælede ved sidstnævnte, men gled om på hendes ryg og ned til hendes lænd, før han brat lænede sig frem og krævede hendes læber.

[Sophie af Lemaux]

Sophie spandt næsten som en kat med sine små suk. Let lagde hun hovedet lidt til siden for at mærke hans hånd mod sin kind da den fortsatte med sine kærtegn. Tiden stod stille lige dér, og først da han krævede hendes læber var det som om hendes krop igen var blevet bragt til live.

Hendes arme faldt ikke om hans skuldre som det første. I stedet gled de ned for at løsne hans bælte, som faldt til jorden med et bump. Hurtigt og ganske fingernem fandt de ind under den mørke tunika og banede sig vej til hans broger. Hun ville mærke hvor meget han ville have hende.

[Robion af Suilleaux]

Robion hengav sig til kysset, men gjorde intet for at forhindre hendes arbejde med hans påklædning. Tværtimod, og han slap en hørlig udånding ind mod hendes læber, da hun nåede frem til målet. Hans hænder kærtegnede hendes talje, før de tog et fast greb om hendes hofter. Tænder strejfede hendes underlæbe, før han trak sig lidt væk. Kun lige nok til, at han kunne tale dæmpet med læberne ind mod hendes.

"Hvor utålmodig er du, Sophie?"

[Sophie af Lemaux]

"Jeg er over min grænse" hviskede Sophie en anelse hæst og måtte klare halsen en smule. Hun trak hans benklæder så langt ned som hun kunne, før hænderne også greb rundt om hans hofter i indikerende ryg ind mod hendes midte.

Hun lod sin tunge strejfe hans underlæbe. Hun var ikke kun varm over hinandens kærtegn; Robion havde nået ind til hendes kerne på ganske kort tid, og sådan som det forholdte sig ville hun slet ikke kunne undvære deres private møder.

[Robion af Suilleaux]

Hvis Robion havde været i et andet lune, kunne svaret have fået ham til at trække pinen yderligere, men han selv havde andre planer og derfor slap han en tilfreds lyd. Han holdt dog igen et øjeblik, bare for at fange hendes læbe med tænderne og kysse hende, mens hænderne fandt til rette på hendes hofter.

Den ene slap dog kortvarigt, men et øjeblik senere havde han forenet dem. Han tog en indånding mellem tænderne, men en tilfreds lyd fulgte, før han fangede hendes læber igen.