Alene i nat. (S)

[Sophie af Lemaux]

Det var efterhånden ved at være sent. Eleverne var blevet i seng og langt de fleste af de undervisere der opholdte sig på universitetet havde også trukket sig tilbage. Sophie havde været ude det meste af aftenen for at samle urter. De lå i den flettede kurv hun bar om armen imens hun gik igennem de stille og dunkle gange.

Var hun gået forbi sit eget værelse først var hun nok ikke nået længere. Men til hendes held tilhørte døren hun netop stoppede op foran ingen andre end Robion af Suilleaux - De havde udvekslet blikke, og når de gik forbi hinanden på gangene havde deres fingre kort strejfede hinanden når de gik forbi.

Hun trak vejret dybt ind før hun tog i håndtaget og gik ind. Han sad lænet ind over sit skrivebord, tydeligt opslugt af sit arbejde. Hun bed fortænderne ned i den bløde underlæbe imens hun lukkede døren og låste den. De blågrønne øjne funklede i mørket og hun blev helt varm i kinderne bare ved at se på ham.

[Robion af Suilleaux]

Robion var optaget af sit arbejde og havde siddet fordybet i mange timer, næsten uden at røre sig. Nogen var af den overbevisning, at al lærdom skulle være af praktisk natur, mens andre mente, at det kun var bøgerne, der duede, men Robion forstod, at det var kombinationen, der udgjorde hele forskellen. Nu var det sidstnævnte, der tog al hans opmærksomhed og han satte ikke pris på at blive forstyrret.

Hans skarpe blik kunne da også få enhver på bedre tanker, da døren blev åbnet uden invitation, men synet af Sophie, tog kanten af den. Ikke fordi hun var udelukket fra misbilligelse - blot, at han i øjeblikket var tilfreds med at se hende. Og trængte til en pause.

"Sophie," hilste han og skød et bryn lidt op, da låsen klikkede. Det sitrede umærkeligt ved hans mundvige og han satte albuerne i bordet. De lange fingre gled ind mellem hinanden, som han så på hende med en gnist i blikket. "Hvad kan jeg gøre for dig?"

[Sophie af Lemaux]

Selvom Sophie elskede at læse, var hun mere praktisk anlagt. Men det var også hende der smagte på jord og slikkede på blade for at lære mere om det. Hun gik måneskindsture efter sjældne natplanter og svømmede i søen om morgenen og dykkede efter de eftertragtede vandplanter.

Selvom de ikke havde gået op og ned af hinanden de sidste uger, så vidste Robion om nogen at hun gjorde hvad der passede hende og virkelig ikke gik op i de regler der var sat. - Hun kunne godt, hvis hun ville.

Hun satte kurven fra sig på gulvet og gik med rolige skridt hen skrivebordet; cirkulerede omkring så hun kunne læne sig op af bordet uden at krølle eller smide nogen af hans bøger og pergamenter på bordet.
"Sikkert en masse" svarede hun let. "Jeg var ude, og så gik jeg tilfældigt forbi" Hun tav et øjeblik og løftede hånden for at lade sine fingre glide hen over hans øre og et par af det tilbageredte hår.

"Er du glad for at se mig?"

[Robion af Suilleaux]

Robion havde ikke aktivt søgt den form for adspredelse i sit liv, men så var Sophie dukket op med sine vuggende hofter og drillende smil, og han skammede sig ikke over, at han begærede hende. Et bryn skød let op over hendes ord, men blikket spillede og antydningen af et smil rørte læberne.

"Det er vist, hvad man ville kalde et ladet spørgsmål," pointerede han, men blikket afslørede, at han spøgte. Han løftede da også en hånd og fangede hendes, så han kunne føre den til sine læber. "Du dufter af frisk muldjord."

[Sophie af Lemaux]

Selvfølgelig lå der ingen aftaler imellem dem. De talte heller ikke om hvad der skete, selvom det var tydeligt at noget var opstået. Udover der begær de følte for hinanden så brugte de også utallige timer på at tale sammen. Diskutere og lærer hinanden bedre at kende og få ny viden inde for områder hvor de normalt ikke bevægede sig på.

Han havde med garanti tænkt på hende, og var uden tvivl glad for at se hende. Derfor forventede hun heller ikke et direkte svar. Læberne blev presset let mod hinanden da han kyssede hendes hånd. Et par sekunder efter lod hun den let finde hans kind, hvor neglene fjerlet skrabede hen over hans hud.

“Jeg var derude i flere timer” svarede hun let imens hun hev et par pinde ud af det krøllede hår. “Havde det ikke været for mørket ville jeg være derude endnu.. Af en eller anden grund er det ret besværligt at navigere rundt i jord når man intet kan se” småsmilte hun.

[Robion af Suilleaux]

Gåsehud rejste sig ved fornemmelsen af negle mod sin hud og læberne kurvedes i et antydningsvist smil. Han slap en dyb lyd og lod sin hånd finde hendes lår. Håndfladen gled op over kjolen og tommelfingeren strøg over det øverste af låret. "Mh," lød det, som hans blik fulgte hendes skikkelse op og til sidst endte ved hendes blik.

"Der var løsninger, men jeg ved, at du ikke vil have ilden nær dine planter," svarede han med en glød i blikket og et farligt smil. "Men eftersom det har bragt dig til mig, sørger jeg heller ikke."

[Sophie af Lemaux]

Sophie var for det meste en sød ung kvinde. Hun var behagelig at være sammen med og god at tale med. Så længe man ikke forsøgte at proppe alt for mange regler og normer ind i hendes hoved. Men når Robion var i nærheden af hende blev hun draget imod hans mørke gnistrende sind. Hun var tiltrukket af ilden, som hun ellers normalt var bange for.

Hun ville have at han skulle se på hende med det dybe lidenskabelige blik ingen andre kendte til. Fortænderne bed ned i underlæben som blikket let flakkede fra hans hånd og til hans ansigt. Da deres blikke endelig mødtes mærkede hun et let jag i maven af ophidselse.

"Det er kun mig du må varme" svarede hun let. Hun rettede sig fra bordet og trak i stedet op i sin kjole. Uden at sige noget placerede hun sig på hans skød, med et ben på hver side. "Men jeg tror du ville kede dig, ved blot at skulle se på at jeg graver efter planter"

[Robion af Suilleaux]

Robions tanker havde snarere været på at oplyse end at varme, men det satte han ikke ord på. Han var mere optaget af, hvordan Sophie tog plads over ham og det fik et farligt smil til at glide frem over hans læber. Hænderne fandt under det opskubbede skørt og lukkede sig om hendes nøgne lår.

"Jeg kan finde på mere ophidsende scenarier," medgav han og strakte halsen lidt, så læberne var lidt ud for hendes, mens han talte.

[Sophie af Lemaux]

Sophies læber skilte sig let, som tungen hvilede mod den nederste tandrække i takt med at Robions hænder gled op af hendes lår. Hun trykkede sig tættere mod hans skød, og da hun sukkede var det næsten som en let spinden.

"Som måske starter sådan her?" Hendes stemme var lav, men ordene var tydelige nok. Den ene hånd lagde sig mod hans hals og fuglte den skarpe kant på hans kæbe og lod sine fingre kærtegne hans kind.

[Robion af Suilleaux]

Robion slap en dæmpet, medgivende lyd. "Det ville være et rimeligt bud," svarede han, som hænderne skubbede stoffet helt op omkring hendes hofter. Hans skarpe tænder var kort synlige i et smil og selvom deres læber var helt tætte, fangede han ikke hendes helt endnu.

"Og med begyndelsen på plads," fortsatte han, næsten henkastet. "Hvordan skulle næste kapitel så lyde?"

[Sophie af Lemaux]

Det var i hvert fald alt hvad hun kunne tænke på lige nu. Måden hans fingre gled og kærtegnede den nøgne hud. Sophie havde lyst til at kysse ham; springe ballonen og lade alle følelserne omfavne hinanden. Men hun nød, lige så godt som ham måden spændingen voksede sig større.

"Måske skubber jeg mig op at sidde på dit skrivebord.." mumlede hun lettere fantaserende.

[Robion af Suilleaux]

Robion lyttede interesseret, mens hans hænder kærtegnede hendes hud. "Mh," lød det lavmælt fra ham, som han flyttede hovedet lidt. Strøg læberne langs hendes kindben, knapt uden at røre.

"Interessant," medgav han, som hans hånd gled om hendes bagdel. Det farlige smil opfordrede hnede til at fortsætte.

[Sophie af Lemaux]

Det gav kuldegysning. De røde hår rejste sig næsten i hendes nakke, og Sophie kunne næsten mærke hvor hans læber havde været, selvom han knapt nok havde kysset hende. Læberne blev presset let mod hinanden før tungen let skilte dem ad.

".. og lader dig trække min kjole helt af.." hun lagde hovedet let tilbage og gled det en smule til den ene side hvor at give Robion bedre plads til sine fjerlette kys. "Vil du have mig knæ?"

[Robion af Suilleaux]

Robions læber fortsatte ned til hendes hals og han slap en dæmpet, tilfreds lyd over hendes ord. "Nej," svarede han ind mod hendes hals, før han rettede sig nok op til at se på hende igen.

"Ikke endnu," fortsatte han. Blikket brændte lidt, men han smilede. "Sæt dig op på bordet."

[Sophie af Lemaux]

Den langsomme og sensuelle måde Robion rørte ved hende på; både med hænder og læber, var næsten som om at ilden i hans fingre blev siddende i hendes hud. Da han holdte op drejede hun hovedet let tilbage så hun også kunne se på ham.

Hun havde lyst til at læne sig ind mod og give efter for det brændende kys hun så inderligt havde behov for. Men det var synd og ødelægge den opstemte leg og i stedet placerede hun sine hænder på skrivebordet kant og som øvet fik hun ved hjælp fra hans ben fik hun sig sat på bordet.