På landet

[Hugubert af Morgis]

Hugubert blev nu endnu mere frustreret, men han var ikke rigtig sur på hende mere. Han var sur på sig selv, fortvivlet over hvor dårlig hans frieri var gået, hvordan ordene havde slynget sig ud inden han havde tænkt sig om og hvordan han blot ønskede at elske hende, men tydeligvis var rigtig elendig til det. Han var såret og vred, men pludselig kunne han ikke holde den vrede facade oppe mere, hans ansigtsudtryk skiftede langsomt og han endte med at se en smule sørgmodig ud. Hans blik hvilede i hendes et øjeblik.

"Jeg." Sagde han hæst og rømmede sig. Det var først nu han indså hvor tæt han stod på hende og han gik et skridt tilbage.
"Beklager. Jeg skulle ikke være kommet. Det var en fejl. Undskyld." Sagde han og hans blik flakkede rundt i lokalet, inden det endte på hende. Derefter, vendte han sig om for at gå mod husets udgang.

[Laudine af Morgis]

Laudine var vred og han havde været det samme. Derfor blev hun overrasket af det triste udtryk på hans ansigt. Hun havde dog ikke glemt alt det, han havde sagt og hendes puls forblev en anelse forhøjet, som han trådte tilbage. Hendes blik lynede da også stadig lidt og hun var ikke overrasket over, at han havde fortrudt.

Senere ville hun utvivlsomt ligge vågen og spekulere over det, men for nu rankede hun sig bare. "Nej. Det skulle De nok ikke," svarede hun dæmpet, men lidt hårdt. Og det var alt, hvad hun havde at sige lige nu.

[Hugubert af Morgis]

Hugubert nåede ikke at høre hvad hun sagde, for han var allerede på vej ned ad gangen. Det var ikke gået som han ønskede og det ville han fortryde resten af sit liv.

Afsluttet.