Adskillige nyheder [s]

[Magnus Våbensmed]

Der var sket meget på det seneste, lige foruden at få set Hugon Kammertjener . Den del var Magnus ikke udpræget tilfreds med, men det var generelt mere besværligt i hovedstaden end det havde været på rundrejsen. Han længtes lidt, men tiden fløj. Til gengæld greb han efter muligheden, da først det oplagte tidspunkt bød sig. Han var ikke mere end lige rykket ind i de endnu spartanske værelser, som Eirik Våbensmed og Celeste havde skaffet ham og selvom han allerede savnede sin familie enormt, så var der også fordele.

Én af dem var muligheden for at mødes med kammertjeneren og han havde diskret efterladt besked til ham på kroen, som de engang i mellem gjorde. Nu håbede han bare, at Hugon ville tage invitationen op.

[Hugon Kammertjener]

Magnus havde talt om at bo alene i hvad der føltes som en rum tid og Hugon havde bifaldet det fra starten. Det var en frihed han ikke selv havde som ugift kammertjener, men han kunne besøge Magnus der og så var det næsten det samme.

Han havde selvfølgelig også andre motivationer for at besøge våbensmeden. Det var længe siden sidst og han tænkte på ham hver dag. Derfor var han der også på pletten, meget kort tid efter han havde læst beskeden, som han fik af sin søster.

Hans knoer bankede let på døren. Mellemgulvet tumlede rundt en tur.

[Magnus Våbensmed]

Magnus kunne ikke vide, hvornår Hugon ville dukke op, men han håbede i dén grad, at det var snart. Han kunne da heller ikke hindre et vist mål af håbefuldhed, da det bankede på døren, selvom det lige så vel kunne være hans mor.

Det var det dog ikke og et sjældent, uforbeholdent smil brød frem på våbensmedens læber, før han nåede at få det under kontrol.

"Jeg håbede, at det ville være dig," konstaterede han dog dæmpet, før han gav plads til, at tjeneren kunne komme ind. Allerede med lidt hamrende hjerte, som han lukkede døren i bag dem. Helt alene.

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede varmt og nød reaktionen fra våbensmeden mere end han kunne sætte ord på. Han drejede rundt, så snart døren var lukket og indfangede Magnus i sine arme for at plante et blødt kys på hans pande.

"I lige måde," svarede han drillende. "Og se bare hvor heldig jeg var. Mit ønske gik i opfyldelse."

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ganske utilfredsstillet af et kys på panden og slap en dæmpet brummen, der signalerede det, omend det også trak i hans mundvige. "Ufatteligt heldig," svarede han tørt, men med tænderne blottet i et smil, som han løftede en ru hånd og lukkede den om Hugons nakke.

"Modsat mig, der har ventet et par dage," konstaterede han, men ikke tilnærmelsesvis så lidende nu, som han havde været kort forinden. Der kunne let være gået meget længere, før Hugon var kommet forbi kroen. Det spildte han dog ikke tid på at konstaterede, men lukkede bare fingrene lidt fastere sammen og kyssede tjeneren.

[Hugon Kammertjener]

Hugon nød denne bestemte Magnus en hel del og smilede bredt mod hans læber. Han strøg selv fingerspidserne over hans nakke og trykkede ham lidt til sig.

Smilet var der stadig, da de skiltes lidt ad. "Min stakkels elskede," mumlede han drillende. "Hvis det er hvad et par dage gør ved dig, så må jeg til at forsøge at holde mig mere væk." Han kyssede ham i mundvigen. "Får jeg en rundvisning, inden du trækker mig i seng? Eller efter?"

[Magnus Våbensmed]

Magnus slap en dæmpet brummen i utilfredshed, men det overskyggede ikke den generelle tilfredshed ved at være tæt på ham igen. Hans mundvig trak da også afslørende op, da Hugon kyssede den.

"Jeg ville hellere se dig hver dag," konstaterede han, selvom der næppe var nogen tvivl om det. Hånden klemte lidt om hans nakke. "Rundvisningen først. Den er kort."

[Hugon Kammertjener]

Hugon delte i virkeligheden 1:1 Magnus' entusiasme, selvom han var bare en lille smule bedre til at tøjle den. Han smilede da også over konstateringen og lod den frie hånd glide ned for at nappe våbensmedens bagdel.

"Passer også med min tålmodighed," mumlede han drillende og trak hånden til sig. "Vis mig dit hjem, min elskede."

[Magnus Våbensmed]

Magnus mente nu altså nok, at han normalt var god til at tøjle sin entusiasme. I hvert fald var han på grænsen til overforsigtig, når de var ude, men det var første gang i lang tid, hvor det ikke var nødvendigt - og det var svært ikke at være påvirket af. Han var da også ved at miste fokus igen over de to ord fra Hugon, men han tog sig i nakken.

Til gengæld krævede det også blot at træde et par skridt frem, før de kom ind i rummet. Det var simpelt, men pænt og med plankegulv. I den ene side stod sengen og på den modsatte væg var et lille ildsted, hvorover der hang en kedel. I resten af rummet var der en kiste, der også fungerede som siddeplads, et skab med smedede hængsler, et bord og enkelte hylder med forskellige genstande. Over sengen var et lille vindue, der godt nok ikke havde glas, men en træskodde, der kunne skydes for.

"Paladset," brummede han, en lille trækning ved den ene mundvig, som han så på Hugon.

[Hugon Kammertjener]

Hugon trådte rigtigt ind i rummet og så sig rundt. Det krævede godt nok at slippe Magnus med blikket, men hans hånd var gledet ned i hans. Han havde ingen planer om at slippe fysisk kontakt med våbensmeden igen, før om lang tid. Fingrene flettede sig ind mellem hans, imens han tog det ind. Småt, men godt indrettet og med solide møbler og ophæng. Det var beboet af en, der havde hænderne rigtigt skruet på.

"Her er virkelig pænt," konstaterede han og mente det. "Det har du gjort godt, Magnus. Og valgt godt. Lyset må falde herind det meste af dagen." Han vendte sig mod smeden og smilede. "Hvis jeg skal bruge et sted at bo engang, så vil jeg ansætte dig som min håndværker," konstaterede han og drillede ikke, trods glimtet i øjnene.

[Magnus Våbensmed]

Magnus brummede lidt, for han var, trods deres uenigheder, stadig lidt sin fars søn. Til gengæld var han virkelig overmåde tilfreds med Hugons ros og ikke mindst også hånden i sin. "Kun, hvis jeg må bo der også," mumlede han, men så også lidt selvtilfreds ud. For nu var han ærligt bare lykkelig over endelig at have et sted, hvor de kunne ses.

"Her er i øvrigt også rent," tilføjede han, mildt drillende. "Selvom det måske ikke lever op til dine standarder."

[Hugon Kammertjener]

Hugon slap rummet med blikket for at se på Magnus. Det lød som en drøm, som han ikke vidste om han nogensinde kunne få til at gå i opfyldelse, men næppe ville kunne slippe igen, nu hvor den var blevet nævnt. Han tog en dyb indånding og fnøs muntert over tilføjelsen. "Jeg har set det. Og jeg godkender det," svarede han drillende.

"Her er virkelig dejligt, Magnus. Det har du gjort godt. Også selvom jeg ville sætte pris på ethvert hul i jorden, hvis bare det var et sted, hvor vi kunne være helt alene i et par timer."

Han sneg armen omkring våbensmeden igen og kyssede ham blødt. "Mithras, hvor har jeg savnet dig," mumlede han. "Elskede."

[Magnus Våbensmed]

Magnus troede ikke helt på, at Hugon virkelig ville sætte pris på ethvert sted, men han var mere fokuseret på andet. Såsom at smile dumt og gengælde kysset. Hånden fik forvildet sig op om tjenerens nakke igen og han dvælede lidt.

"Helt ulideligt," medgav han og smilede lidt. "Har du brugt nok tid på at se nu?"

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede lige så dumt. Måske var han næsten ti år ældre end Magnus, men han var lige så forelsket. Han brummede bekræftende, men så så alligevel ud til at ombestemme sig. Hans anden hånd strøg over smedens kind i et let kærtegn.

"På omgivelserne, ja," svarede han. "Jeg har ikke brugt nok tid på at se på dig. Jeg vil faktisk gerne se meget mere af dig." Smilet var skævt. Fingerspidserne pillede allerede ved kanten på hans skjorte.

[Magnus Våbensmed]

Magnus var svag for Hugon og særligt denne Hugon, der ikke var mindste ordentlig. Det fik ham til at smile et drenget smil og han slap en tilfreds lyd. "Sikke ensporet," drillede han, men var åbenlyst ikke utilfreds. Tværtimod havde han selv rakt ud og trukket Hugon tættere på. De havde ting at tale om, men det kunne vente.

I hvert fald kunne Magnus ikke se noget vigtigere end at kysse ham igen - og stoppede da heller ikke med det, bare fordi han hev tjeneren med sig ind i rummet.