Friskt bytte [lysfest]

[Anora af Chales]

"Generelt ting i træ. De har så glatte overflader at det gør det lidt nemmere. Trææsker, fade og skåle." Svarede Anora let og ilden tændte let i de mørke øjne. Hun kunne mærke at hun gerne ville langt mere inden for feltet, men vidste godt at hun nok havde bedre held med at tage broderingen op igen; om ikke andet så for at blive bedre og lade være med at stikke sine fingre til blods.

"Jeg har altid godt kunne lide idéen om at lærer at spille harpe, men det er lidt som om mine fingre.." Hun løftede sin hånd og strakte sine fingre let ud. "De samarbejder ikke altid"

[Flavia af Gustabis]

Flavia så ned på Anoras fingre og fik en glød i blikket, som hun kvaste med det samme. Tålmodighed. Hvad skulle de fingre ikke lære at kunne? Hun fugtede læberne og så komtessen i øjnene igen med et lille, overbærende smil.

"Nej?" Hun tog en tår vin. "Jeg er tilfældigvis meget fingerfærdig og jeg vil hellere end gerne lære fra mig. Under mig, ville du lære at bruge dine fingre på mange, kreative måder. Jeg er sikker på, at det også vil hjælpe med et musikinstrument af eget ønske."

[Anora af Chales]

Anoras mor kunne finde på mange ting at være efter hende over. Det skyldes hendes egen frustration, det vidste hun. Men derfor gjorde det stadig ondt når hun ikke følte at hun var god nok. De store øjne gled tilbage på Flavia, med ikke andet end beundring for hertuginden.

“Betyder det at De vil tage mig ind?” Det var for godt til at være sandt, og hun var derfor nødt til at sikre sig at det ikke blot var flatterende ord og tomme løfter. Hun trak vejret dybt ind. Hun havde altid drømt om at spille harpe, på den helt rigtige måde.

[Flavia af Gustabis]

Flavia lo af pigens ligefremme spørgsmål. Hendes mørke øjne spillede og hun fugtede læberne. "Du er ivrig, ham?"

Hun vidste godt, at det var fattigdom, der drev hende, men det var alligevel lidt sødt.

"Jeg skal tænke nøje over det. Jeg er ret krævende. Er du klar til det?"

[Anora af Chales]

Anora skød blikket ned, og tænderne bed sammen om underlæben i forlegenhed. Der skulle ikke meget til at hyle hende ud af den, og Flavia var i forvejen en magtfuld kvinde. Hendes mening betød alverdens. "Undskyld" svarede hun let.

Hun vidste ikke hvad krævende ville have at sige. Lige nu tænkte Anora kun at det ikke kunne være værre end den måde hendes mor altid forsøgte at presse hende til ting. Flavia virkede til at have et bedre tag og et langt større overblik over hvad der skulle til.

"Ja. Jeg vil være den bedste De nogensinde har haft, Deres højhed"

[Flavia af Gustabis]

Flavia smilede og rakte en hånd frem for at stryge den let over Anoras kind i et kærtegn, der kun gik offentligt, fordi ingen i Falanie fattede at kvinder kunne se andre kvinder som hun gjorde.

"Jeg sender bud efter dig, Lille Anora. Når jeg har taget min beslutning."

Den var halvvejs truffet. Hun fantaserede allerede om at begrave sit ansigt i komtessens skød og få hende til at vride sig af fryd.

For nu, begav hun sig dog videre rundt.

Lukket?