Flavia af Falanie og Gustabis
KALDENAVNE Flavia er for kort til at omskrive.
FØDSELSDATO 02-10-802
ALDER 39.
NATIONALITET Edriyener
RANG Hertuginde af Falanie, Grevinde af Gustabis. En af landets mest magtfulde kvinder.
DRAGKISTEN
VÅBEN Hendes skarpe tunge er det eneste våben hun har.
DYR To farverige fugle fra Edrye, der bor i et stort voliere i hjemmet i Levagny.
MAGISKE EJENDELE Kun fantasien sætter reelt set grænser, men er du i tvivl, så spørg. Hvis din karakter er en kvinde, har hun så fx en amulet imod uønsket graviditet? Disse amuletter er mulige at anskaffe sig for alle, selvom kvaliteten kan svinge.
UDSEENDE
FACECLAIM Sophie Okonedo.
KROPSBYGNING Flavia er af middel højde for en adelig kvinde, hvilket betyder at hun rager et stykke over den fattigere del af befolkningen. Hendes krop bærer præg af at hun har båret fire børn og levet det søde liv, men hun er stadig
relativt slank og bevæger sig meget.
ANSIGT Flavias familie har aner i det sydlige Edrye og hendes ansigtstræk bærer præg af det. Hendes øjne er brune og hendes sorte krøller har brug for den særlige omsorg fra en kammerpige hun har importeret fra Edrye.
SÆRLIGE KENDETEGN I Falanie er Flavia ret genkendelig, helt uden særlige ar.
PERSONLIGHED
INTERESSER Magt, nydelse, skønhed, beruselse, komfort, underholdning i form af musik, teater og sociale arrangementer: Særligt de mindre og mere private.
ERHVERV Grevinde.
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Flavia har det temmelig strålende hvor hun er. Om fem år er begge hendes giftefærdige børn, Pierrot og
Simmonete af Vigny , dog blevet gift og har suppleret hende med børnebørn. Tebald nærmer sig slutningen på sin uddannelse og unge Berinon er næsten færdig som ridder. Hun har også skaffet
Galienne af Saulet et udmærket ægteskab med en respektabel 2. Eller 3. søn og er videre til den næste, unge komtesse.
PERSONLIGHED Flavia er en selvsikker, veltalende og intelligent kvinde i sin bedste alder. Hun er optaget af sig selv og sit eget velbefindende, af sine børns succes og af indflydelse og magt. Ikke meget andet har hendes interesse, selvom hun kan overtales til at give til velgørende formål, hvis hun ikke samtidig behøver at bruge sin tid på dem. Fattige mennesker interesserer hende på ingen måde.
Kunst kan hun finde nydelse i, men kun hvis hun selv synes det er smukt. Det samme gælder teater, der skal tale umiddelbart til noget hun har lyst til at se på. Hun kan ikke sætte pris på noget blot fordi andre mener det er interessant eller højkulturelt. Det siger hende intet.
Hun er grundlæggende ikke et voldsomt sympatisk menneske, men hun kan sagtens være empatisk og hun mestrer at lade som om hun bekymrer sig om andre end sig selv og sin familie, hvis det passer hende at gøre. Det er bare langt fra altid det passer hende. Ofte har hun det udmærket med at folk ved, at hun er dødeligt ligeglad med deres problemer.
BAGGRUND
FAR Clementius af Verodunum, afdød. Tidligere lensherre i det sydlige Edrye.
MOR Fulvia af Verodunum, afdød. Tidligere lensfrue i det sydlige Edrye.
SØSKENDE Kaius af Verodunum, 36 år gammel. Lensherre i det sydlige Edrye og far til tre børn.
CIVILSTATUS Gift.
BØRN ↷ Ridder Pierrot af Gustabis, 20 år
↷ Gois Tebald af Gustabis, 18 år
↷ Komtesse Simmonete af Gustabis, 16 år
↷ Page Berinon af Gustabis, 13 år
BOPÆL Familien har ganske vist gemakker på paladset, som en del af den kongelige familie, men Flavia og
Simmonete af Vigny bor i stedet i et byhus lige udenfor paladsets mure i Teaterkvarteret. Her har de mere frihed til at passe sig selv og til at lægge hus til deres hemmelige opiumshule.
HISTORIE 802 Flavia kommer til verden som sine forældres førstefødte. De ærger sig over, at hun ikke er en dreng, men varmer alligevel delvist op for hende.
805 Lillebror Kaius bliver født og den hellige grav for familien er velforvaret. Fokus ryger primært til ham og Flavia er uendelig jaloux.
812 Som tiårig sendes Flavia til sin moster oppe nordpå til opdragelse som adelsfrue. Det er her hun, flere år senere, første gang præsenteres for Richarde. Hendes moster sørger for, at de har mange stunder alene sammen og intentionen er klar.
819 Giftes med Richarde, som arrangeret af familien. Hun lukker øjnene og tænker på Edrye. Richarde er intet monster, men han har behov og en slægtslinje, der skal vedligeholdes. Alligevel får Flavia en pause, da han tager på en længere rejse tilbage til Falanie og hun bliver i Edrye. Det er her, på rejsen, at han bliver erklæret Greve af Gustabis. Da han vender hjem, tager han Flavia med til den lille region på spidsen af Edrye.
822 Efter en brav indsats med både undfangelse og fødsel, kan Flavia byde sit første barn, sønnen Pierrot, ind i verden. Han bliver med et slag hendes vigtigste prioritet over sig selv, en følelse hun aldrig har haft før.
824 Tebald kommer til verden. Flavia ser intet behov for at fortsætte produktionen af børn, nu hvor de har to, men Richarde overtaler hende med løfter om frihed, hvis hun føder ham en sidste søn.
826 I stedet for en søn, bliver Flavia for første gang mor til en pige, @simonette. Selvom hun indledende bander, bliver pigen hurtigt hendes yndlings. Simonette er hendes og tilhører ingen slægtslinje. Hun insisterer for første gang på selv at amme, til Richardes uforståenhed. Da hun havde lovet ham en sidste søn, må hun tilbage på hesten.
829 Berinon fødes og Flavias lykke er gjort. Ikke så meget på grund af det fjerde barn, omend han ikke mangler noget, men fordi Richarde nu endegyldigt forlader hendes seng og kaster sin opmærksomhed på yngre og mere villige kvinder. Efter en restitutionsperiode, gør hun selv det samme.
832 Pierrot forlader reden for at starte sit liv som page i Levagny. Richarde rejser med ham for at få ham på plads.
834 Tebald rejser samme vej som Pierrot, omend han i stedet går vejen som magiker. Han starter først som novice, men skifter senere hen til universitetet.
836 Det passer Flavia dårligt, at måtte tage afsked med sit hjerteblod, for at sende hende på pigeskole. Hun mener hendes moster kunne gøre det lige så fint i Edrye og langt tættere på, men Richarde insisterer og får til sidst sin vilje.
838 Næsten et år før Berinon skal starte som page i Levagny, flytter Flavia permanent til Levagny og tager ham med sig, imens Richarde bliver i Gustabis. Hun vil være tættere på sine børn, ikke mindst sin datter. I hovedstaden får hun hurtigt etableret sig som en del af hoffet, på trods af hendes begrænsede kendskab til det. Hun er en del af den royale familie og har let adgang til det meste og de fleste. Det er også dette hun udnytter til fulde, da hun begynder at afholde små, lukkede fester for de vigtigste mennesker i Levagny. I løbet af de første måneder over vinteren udvikler festerne sig til at være et sted hvor der ryges opium importeret fra hendes sydlige hjemland og hvor adelige slipper tøjlerne og lader sig rive med. Flavias grundlæggende hedonistiske natur lægger ingen bånd på udviklingen. Tværtimod lader hun sig også selv rive med.
839 Hjemme i Gustabis havde Flavia af flere omgange taget imod opgaven at opdrage en ung komtesse til livet som adelig. Her havde hun ikke lagt fingre imellem, men tværtimod opdraget de gode komtesser til alle dele af et ægteskab: Også den fysiske. Nu veletableret i Levagny, var det intet under at hun så sig om efter sin næste komtesse.
Galienne af Saulet landede nærmest i skødet på hende. Den uskyldige pige, lige ud af pigeskolen, havde en fattig, nyadelig familie og ikke nogen, der for alvor tog sig af hende. Flavia måtte nødvendigvis blive hendes sikkkerhed, hendes sponsor og hendes lærer i det unge liv. Galienne flyttede ind på værelset netop ved siden af Flavias eget sovegemak. Hun var tålmodig med pigen, lod hende finde sig tilrette, men krævede snart, at de delte seng. Først var det nogen nætter, men efterhånden udviklede det sig til hver nat. Galienne havde brug for øvelsen, pointerede Flavia. Og øvelse har hun siden fået masser af.
841 Flavia skabte sig selv et godt liv med faste selskaber, forbindelser, der kan skaffe hende stort set alt og en ung, naiv elskerinde. Da Simonette kom ud af pigeskolen og ind i det sociale liv, fik Flavia dog endnu en gave i sin datter. Hun vidste af gode grunde ikke hvordan pigen ville tage til den lidt alternative, hedonistiske livsstil, men hun er overraskende som en fisk i vand. At hun, sammen med sin datter, også fik sin gode livvagt fra Edrye tilbage på fuld tid, var absolut en ekstra bonus.
842 Flavia har et strålende liv, men nu har hun også en mission, som hende og Richarde i det mindste er helt enige om. Med både Pierrot og Simonette giftefærdige, skal der smedes de bedste, mest succesfulde ægteskaber for dem begge. Og så skal Flavia naturligvis nyde livet.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Mithras.
KONTAKT Discord er hurtigst.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Flavia af Falanie og Gustabis
Cbox-navn: Mithras
Alder: Niogtredive
Tiltales: Deres Højhed
Erhverv: Hertuginde
Lokation: Levagny
Nationalitet: Edriyener
Civilstatus: Gift
Med: Richarde af Gustabis
Karakterark: Link
Post by Flavia af Gustabis on Mar 18, 2021 21:18:42 GMT
Post by Mithras on Mar 20, 2021 11:53:36 GMT