Blandet landhandel

[Laudine af Morgis]

Hugubert af Morgis

Ofte var skellet mellem adelige og borgerlige ret skarpt, men af og til kunne linjerne udviskes. Sådan skete det nogle gange, når nogen afholdt private festmåltider og det var tilfældet denne aften, da en større sal i et privat hus var blevet pyntet op og velstående borgerlige, såvel som adelige, var inviteret af husets herre, der selv tilhørte sidstnævnte stand. Der var blevet spist og hyrede musikanter spillede nu op, og der var på alle tænkelige måder lagt op til dans.

Laudine havde i aftenens anledning taget sin nye kjole i brug. Det var på grund af Zacherie Dome , at hun havde taget imod invitationen, for de havde talt om den til den sidste tilpasning og han havde sagt, at han ville være der. Alligevel fik hun ikke øje på ham, og som gulvet langsomt fyldtes op, gik det op for hende, hvor iøjenfaldende det var, at hun stod helt alene.

[Hugubert af Morgis]

Hvis Hugubert kunne læse Laudines tanker, ville han nok fortælle hende at det ikke var første gang at Zacherie skuffede folk. Det kunne han dog ikke, så for nu stod han blot og betragtede hende bag en gruppe mennesker og overvejede hvorfor hun igen var helt alene. Han havde egentlig lovet sig selv, at han aldrig ville danse eller røre hende eller på nogen måde vise interesse i hende, men alligevel opdagede han at hans fødder pludselig var begyndt at gå. Direkte hen mod Laudine.

"Vil De gøre mig den ære at danse med mig?" Spurgte han, ordene var en så stor overraskelse for ham som de nok var for hende. Han blev stående en smule akavet, mens folks blikke hvilede på dem. Det var så sjældent at han dansede med nogen at det sikkert ville blive talt om resten af aftenen.

[Laudine af Morgis]

Laudine mente ikke selv, at hun var sørgelig, men selv hun kunne se, at det kom til at syne sådan nu og hun ville halvt om halvt ønske, at hun bare var blevet hjemme. Hun så sig lidt rundt, men opdagede ikke Hugubert af Morgis, før han pludselig stod foran hende.

Overraskelsen var tilpas stor til, at hun ikke kunne skjule den på sit ansigt og det var også den, der fik hende til at tale, før hun for alvor kunne overveje sine ord.

"Jeg troede ikke, at dans var Deres styrke."

[Hugubert af Morgis]

Hugubert vidste ikke hvad han skulle svare på det, men så gik musikken igang og derfor rakte han ud for at få hendes hånd.

"Hvis De vil være så venlig." Sagde han en smule akavet og forventede næsten at hun ville afvise ham.

[Laudine af Morgis]

Det var ord, han selv havde sagt under deres første møde, og det var det første, der faldt Laudine ind. Hun fik dog blot endnu en overraskelse, da han uinviteret tog hendes hånd, og det kom så meget bag på hende, at hun bare fulgte med.

Havde hun haft tid til at tænke, havde hun nok takket nej, men nu stod hun pludselig overfor ham, mens musikken ansporede kædedansen. Hendes blik på ham var uforstående.

[Hugubert af Morgis]

Det gik hurtigt op for ham at hun nok egentlig ikke ville være der, men nu var de der, så de blev nødt til at danse hele dansen sammen.

Hugubert kiggede på hende og ventede på om hun ville sige noget, men det gjorde hun ikke, så derfor trådte han blot ind i dansen. Det var dog ingen vals, nærmere en form for lancier hvor man dansede overfor hinanden og rundt om hinanden uden så meget kropskontakt men det ville være akavet ikke at tale sammen. Hvilket det var nu.

[Laudine af Morgis]

Laudine forstod ham ikke, selvom hun ellers mente, at hun var en nogenlunde menneskekender. Måske var det et symptom på, at hun ikke var vant til hoffet og at alt var mere kompliceret her. Til gengæld formåede hun heller ikke at opretholde stilheden, som hun bevægede sig rundt om ham.

"Hvad ændrede Deres mening?" spurgte hun, blikket på ham. "Hvad dans angår."

[Hugubert af Morgis]

Hugubert fulgte uden problemer skridtene i dansen og hans blik gled rundt, inden det landede på Laudine igen.

"Dans er vel trods alt ikke det værste man kan lave når man nu alligevel er til fest." Sagde han og gik et skridt til højre og et til venstre.
"Havde De forventet at danse med nogen speciel i aften?" Spurgte han, da hun havde set så søgende ud tidligere.

[Laudine af Morgis]

Laudine så skeptisk på ham, primært fordi, det var helt modsat af, hvad han tidligere havde sagt. "Jeg ved ikke, hvad der skifter oftest. Vinden eller Deres mening," bemærkede hun, måske lidt mere frækt, end hun kunne tillade sig, men hun tog sig ikke af det.

Det næste spørgsmål fik hende kort til at se væk. Normalt ville hun ikke sætte navn på, men gjorde det alligevel nu, fordi hun vidste, at det ville vække genkendelse hos ham. "Hvis De må vide det, så havde jeg en aftale med Mester Zacherie Dome."

[Hugubert af Morgis]

Hugubert havde egentlig ikke skiftet mening, men han kunne dårligt fortælle hende at han kun gjorde det for at tale med hende.

"Mester Dome er ikke kommet i aften." Sagde han med en spydig tone i sin stemme, hans blik pludselig fuld af misbilligelse.
"Det er nok heldigt for Dem." Sagde han og tog et par skridt frem mod hende som dansen påkrævede.

[Laudine af Morgis]

Laudine måtte lægge nakken tilbage for at se op på ham, da han kom tæt på igen. Blikket gled lidt over hans ansigt, ikke overrasket over reaktionen. Hun undlod dog at sige med det samme, at Zacherie havde fortalt hende, hvad han havde gjort.

"Og hvad mener De så med det?" spurgte hun med en svag glød i de blå øjne; noget fyrigt, selvom alt andet ved hendes holdning stadig var passende.

[Hugubert af Morgis]

Hugubert blev stående et øjeblik, selvom dansen bevægede sig videre.
"Han vil aldrig opnå noget med sit liv og altid være en skuffelse." Sagde han. Derefter forsatte han dansen, men kiggede stadig på hende med et intenst og vredt blik i sine øjne.

[Laudine af Morgis]

Laudine havde ikke forventet så voldsom en vrede og det fik hende til at holde vejret et sekund, før hun vandt genmæle. Svagt forurettet.

"Hvordan kan De tale sådan om en andens fremtid?" forlangte hun dæmpet. "Hvem er De at gøre Dem til herre over andres lykke?"

[Hugubert af Morgis]

Hugubert rømmede sig lidt, mens han følte sig skyldig over sin egen reaktion. Han fik styr på sit temperament og i stedet, endte hans reaktion med at blive sarkastisk.
"Åh ja, jeg gør mig sandelig til herre over hans fremtid." Sagde han og dansede videre.

[Laudine af Morgis]

Laudine pressede læberne lidt sammen over hans sarkastiske svar. Måtte han altid være så utålelig? Irritationen ramte hende og hun lod sig blik hvile fast på ham, som de trådte dansens trin.

"Jeg hører ellers, at De har skylden i, at han ikke længere går på universitetet," hørte hun sig selv sige, selvom hun ikke burde.