Blandet landhandel

[Hugubert af Morgis]

Tiden var ikke den rette til at forklare sig, han var allerede vred over beskyldningerne og de blev ikke bedre. Hendes næste ord gjorde ham stille et øjeblik, vreden blussede inde i ham og han dansede videre uden at sige noget. De blev adskildt et stykke tid og dansede videre foran nogle andre og Hugubert havde et øjebliks betænkningstid.
"Ja, det er min skyld." Sagde han og lød næsten stolt af sig selv, hvilket han også var, når man kendte den rigtige grund.

[Laudine af Morgis]

Hver gang Laudines temperament løb lidt af med hende, beskedent som det var, nåede hun at få dårlig samvittighed i få øjeblikke, før ridderen igen havde sagt noget, der provokerede hende.

"De lyder stolt af det," bemærkede hun derfor, en kende vantro, da dansen bragte hende foran ham igen.

[Hugubert af Morgis]

Hugubert var stolt af det, men hun kendte jo heller ikke hele historien og tanken om det gjorde ham vred. Han var stille under resten af dansen. Da dansen stoppede igen, kunne han ikke gøre andet end at gå sin vej. Han ønskede ikke at nogen så ham på den måde, specielt ikke Laudine.

Forlader tråd.

[Laudine af Morgis]

Laudine havde måske nok en fornemmelse af, at hun havde sagt mere, end hun burde, da han klappede i som en østers, men han havde fået hende kørt op og det tog lidt at falde ned igen. Så snart hun gjorde, følte hun sig dog også en anelse led ved det og havde egentlig besluttet sig for at undskylde.

Hun nåede dog ikke mere end at se på ham, halvt på vej til at tale, før han brat forlod selskabet og hun var efterladt tilbage med et perplekst blik.

Lukket