Skjult af skygger (S, P)

[Danae Bogbinder]

I midten af Universitetet mellem store søjler, ligger en have hvor eleverne kan søge solskin, planter og afslapning. Et lille frirum fra de lange timer. Samtalerne flød mellem de jævnaldrende i gruppen. Det varede dog ikke længe, for umiddelbart kort tid efter rejste de fleste sig fra de store sten og bænke de havde slået sig ned på for at komme videre til time.

Théodore Corbin af Bonville der ikke var elev, men ridder var kommet fordi på en af sine ugentlige ture forbi, for at hilse på sin kusine Peronelle af Bonville , og irritere hende. Danaes violette øjne havde hvilket i hans blik ganske diskret halvdelen af tiden og de var de sidste tilbage.

Den mørkklædte skriverdatter rejste sig dog og samlede sit læderbind med sine papirer sammen og begyndte at gå den modsatte vej mod sydporten.

[Théodore Corbin af Bonville]

Intentionen havde været en helt anden denne dag, hvor Théodore var søgt mod universitetets områder. Normalvis var det altid med det samme formål for øje, at prikke til det iltre temperament der gemte sig under kusinens røde krøl, men i dag det var en helt anden ung kvinde, som tankerne kredsede omkring. Ravnsort hår og violette øjne havde ikke bare fanget den unge ridders blik, men hele hans interesse.

Théodore rejste sig i en glidende og næsten elegant bevægelse, men i stedet for at søge tilbage ud i Levagny’s gader som sædvanligt når gruppen brød op fulgte han skamløst i skriverdatterens fodspor efter at have sikret ingen af de andre skulle samme vej. Forspringet hun havde fået blev hurtigt indhentet.

De stærke fingre lukkede sig om det slanke håndled og trak hende i en hurtig bevægelse ind i skyggerne af en tilstødende passage.
”Du har ingen ide om hvor distraherende den lille fine mund af din er, når jeg ikke bare kan kysse den. Har du vel?” Smilet trak sig karakteristisk skævt, mens et bryn skød sig flabet op.

[Danae Bogbinder]

Allerede inden hun havde rejst sig vidste hun at hun ikke ville være alene i særlig lang tid. Det var ikke første gang at Théodore og hende havde fundet hinanden i de skjulte gange. Alligevel kom der et lille Uf fra hende da hun vendte sig rundt da han tog fat omkring hendes håndled.

Et smil bredte sig over de fyldige læber. "Du får det til at lyde som om at du ikke er selv lige så tiltrækkende som mig, Theo. Er du faldet af på den?" hviskede hun og bed meget bevidst ned i den fristende underlæbe.

Han var mindst lige så distraherende, og det vidste han udmærket godt. "Er det det du kun har tænkt på den sidste halve time, at kysse mig?"

[Théodore Corbin af Bonville]

Hovedet faldt bagover, da han lod en oprigtig moret latter slippe ud og fylde luften over dem. Dramatisk lod han en hånd lægge sig hen over venstre side af brystkassen ”Urgh, er du ude på at slå skår i mit hjerte, Danae?” Mundvigene faldt i en påtaget skuffelse, der mistede alt troværdighed med resterne af latteren stadig spillende i øjnene.

Den lille afstand der havde været mellem dem blev lukket, i det han trådte helt tæt på og samtidigt bød hende at træde et skridt tilbage, mod den ene væg. ”Nej.” Han vædet læberne som en sulten ulv ville slikke sig om munden ”Jeg har tænkt på, -” Lød det indledende, med ene ene hånd lagt over hendes hofte og den anden holdt mod muren ud for hendes hoved "hvordan ilden i dig bluser op og hvordan din vejrtrækning allerede har ændret sig før mine knæ har ramt jorden." Forsatte han og samlede mere og mere af kjolens skørt i sin hånd, til den bløde hud kunne mærkes under fingrene. Et djærvt smil kom til syne ”Og hvordan du vil frygte dine ben vil give efter under dig, når jeg igen og igen får hele dit indre til at trække sig sammen.”

[Danae Bogbinder]

"Er det muligt?" Danaes øjne skød let op imens de mørke bryn krummede sig let. Hun havde kendt ham længe, og Theo virkede ikke som en der hverken bar nag eller som tog tingende med hjem. Så at han for alvor var skuffet ville nok for alvorlig overraske hende.

Hun stødte let mod væggen og lagde hovedet let tilbage så hendes blik forblev låst i hans. Hans pause var pinefuld og inden han overhovedet var fortsat kunne hun mærke hendes hænder brænde. "Théo" mumlede hun; varmen brusede allerede frem mod hendes kinder. Hun bed ned i den bløde underlæbe da hun mærkede hans hånd under kjolen.

"Er det løfter du har tænkt dig at holde?"

[Théodore Corbin af Bonville]

Et gavtyvesmil trak munden skæv ved spørgsmålet. Nej, det unge ridder hjertet var stadig vældig meget intakt, uden hverken antydningen af flænger eller skår.

”Jeg holder altid ord, men kun så længe vi ikke bliver opdaget.” Svarede han med kæk stemme og lænede sig ind for at placerer små kys langs hendes kæbe til munden nåede øret. Tænderne lukkede sig markerede om øreflippen hvorefter han blødt hviskede ”Så hver nu en god elev og,” før hovedet blev trukket en anelse tilbage og han med en tyssende lyd satte en finger mod læberne.

Det ene knæ støttede mod det kolde stengulv, mens han krøb halvt i skjul under skørtet. Greb om den ene knæhase for at føre benet, tættest den store gang, op over hans skulder for bedre at kunne komme til. Begyndende fra knæet og trykkede Théodore læberne sig mod hendes hud. Kyssede sig vej op langs lårets inderside. Tirrede lod han ikke munden nå hendes midte lige med det samme, men kom så tæt at hun ikke kunne undgå at mærke varmen fra den før han endeligt gav efter. 

[Danae Bogbinder]

Danaes violette øjne spillede glødende. Spørgsmålet havde været retorisk, for selvfølgelig led Théodores hjerte ikke overlast. Han kunne balancere unge pigers kysseværdige læber, hans pligt som ridder og hans sociale udfoldelser på én gang. Fristelserne var overalt og det behøvede man nærmest en borgmur omkring sit indre for ikke at ende i rendestenen af knuste følelser.

Hun pressede de buttede læber sammen og kvalte et let støn. Fingrene gled mellem de tykke lokker af mørkt hår, og da han trak hovedet tilbage fandt de let hvile mod hans skuldre. "Din dumme dreng.." mumlede hun sammebidt før hun overgav sig til hans kærtegn.

Hun støttede let med det ene ben, mens det andet havde fundet plads om hans skuldre. Allerede nu kunne hun mærke hvordan hun skød hofterne let frem, for at lade ham nå målet hurtigere. Men som så mange gange før holdte han legende igen. Hvilket fik Danae til at sukke frustreret.

Da han endelig kyssede de varme folder løftede hun hovedet og så mod loftet. Han var næsten for dygtig med den tunge; for hvor mange havde han egentlig øvet sig på? Selvom nydelsen skar igennem alt andet lå de spirrende tanker alligevel og såede sine frø endnu engang.

[Théodore Corbin af Bonville]

For hvert sekund der passerede øgede risikoen for at blive opdaget af undervisere og andre studerende. Havde omgivelserne været nogle helt anderledes, så havde Théodore gjort sit for at trække den sødmefulde pine meget længere ud inden end han allerede gjorde. Uden at ønske om at få Danae bortvist eller værre smidt ud artede han sig, men ikke før det første suk af frustration lød.

Med armen omkring det løftede bens lår sikrede Théodore sig at hun ikke vred sig for meget eller for langt væk fra tungens kærtegn mod hendes køn. Munden slap, men kun for at han bedre kunne se hendes ansigt an, da den finger der pirrende havde kredsede mod åbningen gled ind i hende. ”Mhm, allerede så våd og jeg har knapt nok rørt dig.” Brummede han dæmpet med et skælmsk smil, idet endnu en finger gjorde den forrige med selskab. Han lænede sig ind igen og lod atter læberne kyndigt omslutte den lille sensitive forhøjning.

[Danae Bogbinder]

De havde prøvet det før. Efterhånden vidste de hvornår det var mest sikkert, og hvilke dele af gangene der var mindst sandsynligt for at nogen ville komme forbi. Så selvom de nogenlunde havde sikkerheden i top, så var der altid en chance for at de ikke ville have heldet med dem, og dét skabte rus og kriller i maven.

Danaes vejrtrækning var stadig roligt, og hendes støn fulgte hans bevægelser. Læberne forblev næsten presset sammen i et forsøg på at holde lydniveauet nede. Men da hun mærkede hans fingre, vendte hun hovedet til side og en sammen presset lyd endte med at forlade hende alligevel.

"Dine blikke får det hele til at svømme over. Théo - du ved hvad det gør ved mig. Du klæder mig jo praktisktalt af" hviskede hun og måtte kvæle endnu et støn da han begyndte at kysse hendes skød endnu engang.

[Théodore Corbin af Bonville]

”Hvis du forsætter med at tale, så bliver jeg nødt til at straffe dig, Danae.” Advarede han libidinøst og lod tænderne lukkes om en mundfuld af inderlårets bløde hud. En markering ikke hård nok til at sætte varige mærker, men fast nok til at kunne mærkes.
Tanken om at kunne sætte et varigt mærke, der de næste dage kunne minde Danae om hvem hun i virkeligheden tilhørte når hun klædte sig af, rørte sig selv eller lod andre røre ved sig var næsten lige så euforiserende i sig selv som den var umulig. Hun var forlovet, alt hvad de lavede sammen kunne kun lade sig gøre så længe det forblev en hemmelighed. 

[Danae Bogbinder]

Danaes bløde læber pressede sig sammen, og kun et enkelt sammenbidt fnys forlod hende. Hun lukkede øjne, og hengav sig til hans tunges kærtegn. Han måtte strenge sig an; de havde ikke alt verdens tid, og en time kunne gå utrolig hurtig når de tilbragte tid sammen.

Hun mærkede sine ben sitre i små krampeantrækninger da han ramte et ømt punkt. "T-Theo" gispede hun lavt.

[Théodore Corbin af Bonville]

”God pige.” Prisete Théodore tilfreds, hvorefter han belønnede hende ved på ny at fordybe sig i det varme skød foran ham.

Fingrene bevægede sig i en "kom her"-bevægelse mens tungen med blødte, cirkulerende bevægelser gled over den mindre samling af nervebaner. Han nød smagen af Danae på sin tunge; nød følelsen af de små muskelsammentrækninger og hvordan hendes vejrtrækning afslørede når han ramte helt rigtigt. 

Taget omkring låret strammede, idet de første små rystelser gjorde deres indtog, men Théodore standsede ikke. 
"Kom for mig, ma déesse de la nuit." Hviskede han hæst, hvorefter han forsatte i stedet med hvad han af erfaring vidste var godt for hende, med den fulde intonation om give hende den lovede forløsning.

[Danae Bogbinder]

Danae kunne godt være en god pige; hun kunne godt være en rigtig sød og dygtig pige. Særligt når han fik hende til at få hende til at skælve så meget. Han var et naturtalent med den tunge; selvom forsøgte ikke at tænke over om han mon øvede sig på andre piger end hende?

"Oui.. Oui.." hviskede hun hakkende til hun mærkede den gyldne følelse skylle ind over hele sin krop. Hendes hænder famlede med kjolen for at trække den så meget op at hun kunne gribe fat om de mørke lykke lokker.

[Théodore Corbin af Bonville]

Følelsen af Danae’s fingre der gled ind og greb fast om en håndfuld af de mørke lokker, sendte et gys igennem Théodore, så nakkehårene rejste. Ikke før den sidste forløsende rystelse havde sluppet hende, tillod han sig selv et åndehul og kyssede sig vej ned over inderlårenes fløjlsbløde hud til han nåede knæets inderside. Han tog en hørlig indånding og hvilede panden kort mod det løftede ben. Lysten ikke mindre efter hende end den havde været tidligere.

Théodore måtte stramme sig an for ikke at gøre sig fri af sine borger i det øjeblik han rejste sig ”Du bliver mit endeligt, mon désir.” Tungen gled over læberne, der stadig havde smag af hende. "Mon doux désir." Vedkendte han med fingrene strygende over hendes hals. Et smil trak djævt i den ene mundvig.

[Danae Bogbinder]

Lige nu ville Danae have ønsket at de havde været et helt andet sted; måske særligt et sted med en seng. Ikke at hun på givende tidspunkt ville give sig hen til ham, men ved hver gang de fandt hinanden på denne her måde, blev hun i tvivl om sin afholdelse.

Hun ville ødelægge alt hvis der skete noget inden brylluppet med Matthias.

"Du bliver mit" hviskede Danae og bed grådigt ud efter hans tunge. Den frie hånd gled ned mellem hans ben, og banede sig vej ned i hans broger. "Jeg ville ønske vi ku'" hviskede hun. "Ved Yphion du føltes så godt i min hånd. Så stærk." De lilla øjne gnistrede af lyst da de gled op og søgte hans.