Skjult af skygger (S, P)

[Théodore Corbin af Bonville]

Théodore knurrede dybt ved berøringen, tydeligt opstemt. Grebet om hendes hofte strammede til ”Danae…” Mumlede han og trak vejret tungt ind gennem næsen "Hvis du forsætter sådan her, så kommer jeg til at måtte gøre alt det jeg hver nat drømmer om at gøre ved dig." Advarede han. Det var udelukkende det udelukkede af respekt for hendes ønsker om afholdenhed indtil brylluppet skulle stå, og ikke af respekt for bogbinderens søn, at han med nød og næppe modstod trangen til at tage hende lige nu, lige hér. Hun gjorde det ikke nemt for ham.

[Danae Bogbinder]

Danae vidste godt hvad hun gjorde. Hvad hendes kærtegn mod ham gjorde, og hvad hendes ord havde af effekt. Det samme skete hos hende, og hun kunne mærke tvivlen skille hende helt ad. Ikke i lige stole dele, men nok til at hun forblev spillet. Det var forfærdeligt at have det sådan. For det meste kunne hun glemme den ene, så hun kunne fokusere på den anden.

Men hver eneste gang de nået til det her punkt, havde hun lyst tul at overgive sig. Det gøs i hele hendes krop da han nævne hendes navn, og hun havde lyst til at besvare det. Give tilladelse til at han måtte få hende. Hun hørte hans advarende ord. Så sank hun en enkel gang.

Hun kunne ikke. Hun bevægede hånden et par gange før hun uden at sige noget trådte til siden, og med et let puf med albuen fik ham klantret op af muren. Hun sank på knæ foran ham. "Snart.." lovede hun. "Jeg tænker også på dig" hviskede hun før hun lod sine bløde læber omslutte ham. Hun trykkede hovedet tættere mod ham så hun bedre kunne nå før hun lod sin tunge glide rundt om hans køn.

[Théodore Corbin af Bonville]

Havde hun været en hver anden ville Théodore, for sin egen egoismes skyld, have forsøgt at overtale hende til at give efter for den kødelige lyst de begge så tydeligt følte. Men Danae var alt andet end som resten af Levagny’s kvinder. Hun havde formået at holde ham til ilden, uden at give fuldkommen efter for den unge ridders ønsker.

Ryggen ramte væggen med en dæmpet hul lyd der fik Théodore til at slippe det støn han efter bedste evne havde holdt inde.
Den i forvejen tynd tålmodighed blev kun slidt endnu tynder ved løftet. Snart var stadig alt for langt væk. Et hvert antræk af beklagelser opløste sig i varmen fra hendes mund og fik ham til at vånde et tungt ”Ved Mithras, den tunge...” med baghovedet hvilende tilbage imod væggen.

Med en hånd fuld af det ravnsorte hår guidede han hende nærmere sin forløsning ”Jeg er der næsten.” Varslede han hæst i et støn.

[Danae Bogbinder]

Det var et ganske særligt bånd de havde til hinanden. Fyldt med boblende begær og gensidig respekt. Men det var også et bånd der kunne give problemer, og et der var yderst farligt hvis nogen fandt ud af det. Selvom at det de havde gang i var ganske uskyldigt, og ingen af dem ville tabe alt for meget ansigt. Alligevel gjorde de sig umage i at forsvinde ind i skyggerne hvor ingen kunne nå dem.

Hun var efterhånden ret øvet, og vidste udmærket hvad Theodore kunne lide, og hvad der kunne skubbe ham tættere mod kanten. Alene lyden af hans suk og de små støn kunne få Danae til trække sig sammen. Det gjorde også kun at hun blev langt mere ihærdig; de havde trods alt ikke alt tid i verden til at være så tætte på hinanden.

Han trykkede hovedet tættere mod, og spandt næsten over følelsen af hans hænder i det lange sorte hår.

[Théodore Corbin af Bonville]

Grebet om Danae’s silkebløde hår var ikke strammer end hun stadig havde muligheden for at trække sig fri, inden ekstase bølgede gennem ham.

Halsen snørede sig sammen om hvad der ellers ville have manifæsteret sig i et kraftigt brøl og blev i stedet til et dybtfølt grynt, da den prikkende fornemmelse overstrømmede ham, til Théodore ikke havde andet end at give efter for den.

”Mithras og Yphion…” Mumlede han hæst mellem dybe indåndinger.

[Danae Bogbinder]

Det var enormt tilfredsstillende for Danae, både at høre og mærke Théodore nå sit klimaks. Hun trak vejret dybt ind gennem næsen før hun trak hovedet væk og langsomt kom på benene. Hun tørrede håndfladen mod munden før de violette øjne søgte mod sin elskers ansigt, hvor det skæve smil hvilede.

"Jeg skal tilbage til time" hviskede hun hæst.

[Théodore Corbin af Bonville]

Théodore løsnede grebet, da ekstasen nåede sin ende og gav sig til at lukke hoser og broger ordenligt til igen mens Danae genfandt fodfæste. Smilet hang som altid skævt i mundvigen, mens betagelse for hende strømmede fra det lyse blik.

Med hænderne lukket om hendes hofter trak han hende tæt "Og jeg burde kidnappe dig," Drævede han underfundigt og kyssede hende inderligt, ugeneret af smagen af sig selv på hendes tunge. "Men det ville give os begge større problemer end hvad godt er." Erkendte han dæmpet mod hendes læber. Théodore rettede lidt på en fold i kjolen inden han, modvilligt, gav slip på hende.

 "Hurtigt, inden jeg ombestemmer mig." Gennede han med et glimt i øjet og så efter hende. 

| Afsluttet |