En rejse igennem landet [S]

[Panteleon af Coullere]

Pan fnys muntert over hendes svar, mens han så interesseret til, at hun klædte sig af. "Dominerende? Mig?" spurgte han og så på hende med et muntert blik.

"Det var da dig, der startede med at stille krav," pointerede han drillende.

[Aurea af Treillery]

Aurea smilede skævt over hans skarpe og meget sande bemærkning. Han var sjov på den måde, altid god til at underholde.
"Sandt." Sagde hun.
"Har du så ikke lyst til at kysse mig?" Spurgte hun og hev sin kjole op over sin numse og hele vejen af, så hun bare sad i særk og buksestrømper. Derefter tog hun fat i hans skjorte og hev ham tættere på.

[Panteleon af Coullere]

Pan kunne sgu godt lide, at Aurea var direkte og han smilede drenget, da hun smed tøjet, men endnu mere, da hun trak ham tættere på. Hans hånd ramte madrassen, som støtte, da han lænede sig ind over hende og spildte ikke mere tid, før læberne ramte hendes.

Det var lidt bøvlet, men han formåede da også at kravle ned under tæppet, mens han kyssede hende. Selvom der ærligt var for meget stof mellem dem endnu, hvis han selv skulle sige det.

[Aurea af Treillery]

Aurea syntes at det egentlig føltes ret godt det her. Pan var lidt dum at høre på, men han var god til at kysse og så pæn ud og lugtede ikke så grimt som mange af de andre mænd. Hun gengældte hans kys og trak tæppet op over ham og følte sig nu lidt mere selvsikker i situationen end hun havde gjort tidligere. Hun kunne ikke have været helt elendig, hvis han gerne ville gøre det med hende igen. Hendes hænder gled ind under stoffet på hans skjortebluse og hun forsøgte at hjælpe ham med at få den af, da hun egentlig var lidt nysgerrig efter at finde ud af hvordan han så ud indenunder.

[Panteleon af Coullere]

Pan havde intet problem med at skille sig af med skjorten og udnyttede også muligheden til at komme under Aureas særk. Det ene lys, sammen med tæppet, afslørede ærligt ikke så meget, men han var også fint tilfreds med, hvad han kunne mærke.

“Så, du ville gerne have mig til at gøre det igen?” spurgte han med et drenget smil ind mod hendes læber, mens hans hånd vandrede ned mod omtalte sted. Han hvilede sin vægt på den anden underarm.

[Aurea af Treillery]

Aurea besad ikke særlig meget behov for at virke koket eller svær at overtale, så hun smilede bare en anelse da hans hånd bevægede sig nedad.
"Ja. Det ville jeg." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Hun kunne gå gå hen og blive afhængig af at bruge sine aftener med Pan, hvis han altid var villig til at gøre det her. Samtidig trak hun sin særk over hovedet, så hun nu ikke havde andet end sine lange strømper på der gik til lidt over knæet.

[Panteleon af Coullere]

Pan kunne være ganske beredvillig, hvis det lige tog ham, og her var formålet skam værdigt. Defor helligede han sig opgaven, og høstede ultimativt også frugterne af den.

Og da Aurea listede ud af teltet igen ud på de små timer, var han en temmelig tilfreds væbner.

Lukket