En rejse igennem landet [S]

[Aurea af Treillery]

Aurea var meget selvbevidst over følelsen af hvor hans hånd var på vej hen. Hun ville nok have været lidt chokkeret, hvis han ikke var stoppet op. Hun kunne tilgengæld ikke helt overskue også at røre ved ham, så hendes hånd fik et øjebliks hvile.

"Det gør ikke ondt vel?" Spurgte hun lettere ængsteligt og forsøgte at fange hans blik selvom det var svært når de stod så tæt på hinanden.

[Panteleon af Coullere]

Pan bøjede nakken lidt, så han kunne se hende i øjnene og blottede tænderne i et skævt smil. "Nah," svarede han, selvom han jo egentlig ikke vidste, hvordan det føltes for kvinder - men de, han tidligere havde været sammen med, havde i hvert fald ikke ligefrem beklaget sig og det var absolut ikke alle, der blev betalt for at kunne lide det. Horer kunne man ikke regne med på den front.

"Jeg ved, hvad jeg laver," forsikrede han, uden at tage sig af, at hun stoppede for nu. Han lod blot sin egen hånd glide ind mellem hendes ben, ganske tålmodig og uden at gå for voldsomt frem.

[Aurea af Treillery]

Hvis ikke Aurea havde været så besluttet på at nu skulle være nu, var hun nok smuttet, for hun blev en smule ængstelig sådan som hun stod her og følte sig sårbar og blottet. Hun var altid stærk, sej og modig og nu skulle hun overgive sig til en mand. Det var en udfordring.

Hun havde ikke lyst til at se ned, fordi hun var lidt flov, så hun så på ham og lagde mærke til om han talte sandt. Det gjorde han vist, fordi indtil videre gjorde det ikke ondt. Selvom han var blid, kunne hun mærke hvordan hendes krop reagerede og hun overvejede hvorfor der ikke var nogen der havde fortalt hende om dette før. "Du må gerne blive ved." Sagde hun og smilede en anelse.

[Panteleon af Coullere]

Pan vidste, at tålmodighed betalte sig lige på den front og han tog sig da også tiden til hende, opfordret af hendes ord. Det var lettere med piger, der vidste noget, men eftersom han slet ikke havde regnet med at stå her, var alt bare bonus.

Han blev ved, indtil det ikke gav mening længere og havde kysset hende en del i mellemtiden. Nu smilede han skævt, ind mod hendes læber.

"Kommer du ikke til mit telt senere?"

[Aurea af Treillery]

Aurea kunne godt mærke at han ikke var nybegynder, eller i hvert fald, at han vidste hvad han gjorde. Hun nød det, men var samtidig også lidt for selvbevidst til egentlig at give helt slip. Der var mange forvirrende tanker der optog lidt af hendes opmærksomhed, men hun havde da alligevel svært ved at give slip på ham, da han trak sig væk fra hendes læber.
"Jo." Hviskede hun. "Det er henne ved det store egetræ ikke?" Sagde hun. Hun ville nødig gå ind i det forkerte telt om aftenen, i en lejr fuld af mænd.

[Panteleon af Coullere]

Pan var opstemt, men kunne dog godt se, at det her ikke var tiden og stedet og han havde ikke lyst til, at hun pludselig gik i panik.

"Jo," svarede han og blottede tænderne. En hånd gled over hendes bagdel under vandet. "Jeg sætter en klud på flappen, så kan du kende det."

[Aurea af Treillery]

Aurea smilede en anelse, så kyssede hun ham hurtigt på kinden inden hun rakte ud efter sin våde særk.
"Vi ses senere." Sagde hun og krøb modstræbende ud af hans favn, derefter gik hun tilbage til sine ting og tog sit tøj på, vred særken fri for vand og gik tilbage til lejren.

[Panteleon af Coullere]

"Yeah," svarede han og kyssede hende kort, før han selv vendte tilbage til sine kammerater, der naturligvis havde ledt efter ham og undret sig over, hvor han var blevet af.

Han udleverede dog ikke Aurea, men kom blot med en eller anden lam undskyldning, for han ville jo reelt gerne have besøg af hende senere. Og derfor bandt han som lovet også en klud fast til teltflappen.

[Aurea af Treillery]

Det var bældmørkt da Aurea bevægede sig igennem lejren, efter alle var gået i seng. Hun kunne høre ridderne snorke i deres telte og gjorde sig umage for at være så stille som muligt. Det var ikke helt urisikabelt for hende at sætte sig selv i denne situation, det var trods alt ikke alle mænd der syntes om at en kvinde var væbner og hvis en af disse typer fandt hende alene en aften som denne, ville det muligvis blive ubehageligt.

Aurea tog dog chancen, hendes lyst efter at se Pan var større. Hun var nysgerrig efter at se hvad der ville ske. Det han havde gjort ved hende tidligere havde været rart og hun ville gerne have mere af det. Derfor gik hun nu gennem teltlejren indtil hun fandt teltet med kluden og trak teltåbningen til siden og skyndte sig ind inden nogen så hende.
"Hej." Hviskede hun og satte sig ned på underlaget der skånede en fra at sidde direkte på jorden.

[Panteleon af Coullere]

Pan vidste ikke, om Aurea ville komme og derfor havde han blot fortsat sine vanlige rutiner og ville se det som en bonus, hvis hun dukkede op.

Derfor sad han nu på kanten af den primitive seng og havde klædt sig af til underskjorten og hoser, da han fik besøg. Et smil voksede frem i skæret fra det enlige lys.

"Du kom," konstaterede han og så på hende med et let spillende blik. "Jeg var ikke sikker på, at du ville turde."

[Aurea af Treillery]

Ingen skulle beskylde Aurea for at være en kujon. Hun stirrede på ham med et lettere trodsigt blik.
"Selvfølgelig gør jeg det." Sagde hun og lod blikket glide hen over ham. Aurea var fuldt påklædt, i tilfælde af at nogen ville have opdaget hende, havde hun ikke lyst til at rende rundt uden tøj på udenfor. Hun anede dog ikke rigtig hvad næste skridt var og hvad hun egentlig lavede her. Hun havde bare ikke kunne holde sig væk og det irriterede hende faktisk grænseløst.
"Så hvorfor ville du mødes her?" Spurgte hun.

[Panteleon af Coullere]

Sikke et spørgsmål. Han mente såmænd at svaret var åbenlyst, men måske ikke. Hans blik spillede dog svagt underholdt, men ikke hånligt, i skæret fra lygten.

"Jeg vil da gerne fortsætte, hvor vi slap," konstaterede han ærligt. Tænderne kom til syne og han så drillende på hende. "Men du var måske mere til det, da vi kunne blive opdaget af hvem som helst?"

[Aurea af Treillery]

Aurea kneb øjnene sammen over hans ord. Hvor var han dog irriterende at høre på. Hun satte sig ved siden af ham og strøg fingrene gennem sit hår, der stadig var en smule vådt.
"Hvor er du flabet at høre på." Sagde hun og så derefter overvejende på ham, så lænede hun sig frem imod ham og hviskede ind i hans øre.
"Kun hvis du gør det der du gjorde før." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe, mens hun så på ham igen.

[Panteleon af Coullere]

Pan vidste godt, at han var flabet, men det rørte ham ikke. I hvert fald ikke så længe Aurea stadig blev. På den anden side var det nok også for besværligt, hvis hun var blevet sur over hans drilleri.

Til gengæld smilede han smørret over hende, selvom gåsehud også rejste sig. Sammen med andre dele.

"Det kan vi nok finde ud af," svarede han drillende, men ikke useriøst. "Men så må du hellere tage noget af tøjet af og komme med under tæppet."

[Aurea af Treillery]

Ude i vandet havde det ikke føltes så intimt, men her i lyset, hvor han kunne se hende, følte hun sig pludselig ret blottet. Alligevel skubbede hun sine sko af og trak sine fødder op under sig, derefter tog hun sit bælte af og sin trøje så hun kun sad i sin kjole, særk og benklæder.
"Er du altid så dominerende?" Spurgte hun og løftede sine øjenbryn lidt. Derefter skubbede hun tæppet til side, så hun kunne kravle ind under det, ellers ville hun ende med at fryse.