En dag som mange andre

[Gennevote af Falanie]

Panteleon af Coullere

Gennevote stod ved sin hest og striglede den langs halsen. Egentlig, kunne hun godt få nogen til at gøre det for hende, men hun elskede den højt og hun ville ikke være den slags prinsesse der fik alle til at gøre alting for hende. Efter hun blev færdig med at strigle den, gik hun ud af båsen og lænede sig op ad en af bjælkerne. Hun lagde armene over kors og kiggede op på himlen, op på stjernerne. Det var et nyt år og hun ville fylde fjorten i februar. Det fik hendes mave til at trække sig lidt sammen, tanken om at hun skulle forlade hus og hjem om et par år gjorde hende bange og ked af det.

Tilsidst faldt hendes blik på Panteleon af Coullere som hun ikke havde lagt mærke til fordi det var ved at være mørkt. Han så ud til at være igang med at tage sin ridders udstyr ned fra hesten. Forsigtig gik hun hen til ham og smilede en anelse.
"Godaften. Har du brug for hjælp?" Spurgte hun og så på ham med et undersøgende blik.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon foretrak i høj grad at være sin egen herre, men han var ikke nogen dårlig væbner og respekterede Theuderic af Sangy tilpas meget til at han generelt ikke forsømte sine pligter. I hvert fald, så længe der var tale om fysisk arbejde. Ofte ville det være tjenestefolk, der fik lov at frigøre hesten fra seletøj og saddel, men en ridder måtte også kunne selv og Pan gjorde den del uden at kny.

Til gengæld han også i egne tanker og indså først, at den dæmpede puslen ikke kom fra en stalddreng, men fra nogen langt mere interessant. Han drejede hovedet, armene stadig løftet til sadlen og et bryn skød let op, da hans blik faldt på prinsessen. Han kendte hende naturligvis udmærket, for deres fædre var fætre, men han havde dog ikke talt meget med hende siden hun var stoppet med at være en lille, dum unge og var kommet tættere på at være en kvinde.

Et underholdt, skævt smil gled over hans læber og brynene forblev let hævet, da han hev den tunge lædersadel ned og stod med den i armene. "Sikke et tilbud, Deres Kongelige Højhed," drillede han. De har naturligvis på fornavn. Blikket spillede lidt, men hans blik på hende var nysgerrigt. "Hvad mon det indebærer?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevotes trådte et skridt tilbage da han fik øje på hende, han var tydeligvis overrasket, hvilket fik hende til at tænke på om hun overhovedet skulle have talt til ham. Hun skar en diskret grimasse, da han brugte korrekt tiltale. Det var vel det han burde kalde hende, men hun var ikke i humør til at være prinsesse i aften.

"Jeg kan tage tøjlerne af?" Foreslog hun med et smil og så på hesten, som stadig havde rem og bid på.
"Ved mindre du selv vil." Bemærkede hun tøvende og overvejede om han måske syntes det var irriterende at hun trængte sig på.

[Panteleon af Coullere]

Det var nogen tid siden, at Panteleon havde set Gennevote andet end på afstand, men han tillod sig at lade blikket glide over hende nu. Et bryn skød lidt op over hendes tilbud og det fristede ham at spørge, om hun ikke var nervøs for at få skidt under neglene. Han undlod dog, at den ret primitive årsag, at hun da var blevet ganske køn og at det dermed potentielt kunne modarbejde eventuelle fristelser til at flirte med hende senere, hvis han fornærmede hende nu.

Blikket gled over hende, som om han overvejede, før han løftede hovedet i et nik og hev sadlen op på den ene skulder. "Hvordan skulle jeg kunne sige nej til det, prinsesse?" svarede han i stedet, blikket let drillende med det sidste og han vidste, at det drengede smil var charmerende.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote mærkede en underlig følelse i sin krop. Hans opførsel gjorde hende nervøs og varm i kinderne og hun vidste pludselig ikke rigtig hvad hun skulle sige. Derfor nikkede hun blot en enkel gang og gik igang med at løsne hestens rem, men fumlede lidt med at få løsnet det op.
"Kommer du til min fødselsdagsfest i februar? Jeg fylder fjorten." Sagde hun og skævede mod ham, mens hun mærkede hvordan hele hendes ansigt føltes som når hun var feber og var syg. Remmen drillede en hel del og hun blev mere og mere flov over hvor fummelfingret hun var.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon kunne se, at hun rødmede og det fik ham til at smile smørret, som han vendte sig halvt bort for at slænge sadlen over båsen, hvor den kunne hvile indtil han bar den på plads. Han vendte sig mod hende igen, meget mere afslappet end hun og smilede selvtilfreds.

"Selvfølgelig gør jeg det," svarede han og stillede sig bag hende. Han rakte frem og hjalp hende ubesværet med at løsne hovedtøjet, uden at tage sig af, at han strejfede hendes fingre imens. Han så ned på hende, halvt over hendes skulder. "Det skal jo fejres, ikke?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote var for ung og uvidende til at vide, hvad drenge kiggede efter af reaktioner, så hun skjulte det ikke særlig godt og havde generelt ikke meget kontrol over sine følelser. Da han stillede sig bag hende var det så overraskende at hun spjættede en lille smule af forbløffelse. Hun havde det som om hun ville smelte og dåne midt i stalden, heldigvis skete det ikke.

"Jo." Sagde hun med en lille stemme og blinkede lidt med sine øjne, mens hun skævede en smule usikkert op mod ham. Efter han havde hjulpet hende, tog hun forsigtig rammen af hesten og vendte sig om, for at give det til ham, men nu stod de pludselig helt tæt på hinanden og det fik Gennevote til at spærre øjnene op og hun greb strammere om rammen og stirrede på ham.

[Panteleon af Coullere]

Det var åbenlyst for Panteleon, at hun var yngre end de komtesser, han normalt flirtede med, for hun havde endnu ikke helt mestret deres kokethed og evne til at skjule, hvad de mente. Det generede ham dog ikke, for han morede sig lidt med at give prinsessen varme kinder. Hun var som et dådyr, trængt op i en krog af jægeren og hendes store øjne fik ham til at smile afslappet.

Han var da heller ikke påvirket af, hvor tæt de stod og gjorde intet for at ændre afstanden. Tværtimod bøjede han bare nakken og mødte hendes blik. "Du ligner en, der gerne vil sige noget," bemærkede han med et spillende blik og havde endnu ikke rakt ud efter seletøjet, som hun knugede i hænderne.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde været afskærmet det meste af hendes liv. Det fleste af de oplevelser hun havde haft med drenge var med hendes brødre. Hun anede ikke hvad man stillede op med en som Panteleon eller hvorfor han opførte sig som han gjorde og hvorfor hendes krop reagerede så underligt. Det skræmte hende og hun tænkte, det nok var farligt.

"Mig? Nej? Hvorfor?" Spurgte hun. Hvorfor troede han at hun ville sige noget? Hun havde da ingenting at sige. Gennevote så blot mere forbløffet ud og stirrede på ham.
Derefter strakte hun sine arme og rakte ham seletøjet og remmen, men de stod så tæt at hun endte med at ramme direkte ind i hans brystkasse.

[Panteleon af Coullere]

Et muntert udtryk gled over Panteleons ansigt og blev understreget af et fnys, der passede til, da hun mere eller mindre pressede seletøjet ind i favnen på ham. Han rakte roligt op og tog det fra hendes hænder, mens han trak nonchalant på skuldrene.

“Du så sådan ud,” svarede han simpelt og blinkede en enkelt gang med det ene øje, før han - ret bevidst - tog et skridt tilbage fra hende og vendte sig for at hænge seletøjet på plads, som om intet var hændt. Naturligvis var det et aktivt valg, blot for at se hendes reaktion.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote forstod ingenting. Hvad skete der lige? Hun kunne slet ikke sætte ord på sine egne tanker eller følelser, så forvirret var hun. Det eneste hun mærkede var at hans opførsel føltes underligt koldt.
"Det gjorde jeg da ikke." Sagde hun, fordi det eneste hun kunne finde ud af var at benægte det der var sket eller sådan som hun havde reageret.
"Hvad er der ellers at snakke om?" Sagde hun og rettede sig lidt op, løftede sin hage og påtog sig sin lettere kølige facade som hun brugte når hun blev usikker og følte sig presset i situationer.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon vidste ikke, hvordan man kunne virke kold, når man smilede, men han kunne heller ikke læse tanker og hans blik spillede stadig, da han havde hængt seletøjet fra sig og vendte sig mod hende igen. Han gik afslappet tilbage og lod sig ikke intimidere af hendes pludselige kølighed.

"Nu skal du ikke tage sådan på vej, prinsesse," drillede han og trådte tæt på igen. Ikke helt så tæt som før, men tæt. Der lod ikke til at være en årsag, før han bukkede sig og tog en børste fra en spand ved siden af hende. Da han rettede sig op, måtte han bøje nakken for at se på hende. "Du kom over til mig, husker du nok. Jeg spurgte bare, om du ville sige noget til mig."

[Gennevote af Falanie]

Tingene var gået så hurtigt og hun havde helt glemt, at det rent faktisk havde været hende der var kommet hen til ham. Pludselig følte hun sig en smule dum. Han havde jo ret i at det havde været hendes eget valg. Det gjorde hende en smule flov.
"Nåja, øhm." Sagde hun. "Jeg ville vel bare sige hej, jeg tænkte ikke rigtig over det." Sagde hun.
"Vil du have jeg skal gå?" Spurgte hun og følte sig nu helt rundt på gulvet over alt det der lige var sket. Hun kunne slet ikke finde ud af at håndtere situationen og tænkte at hun måske havde gjort noget galt.

[Panteleon af Coullere]

Det var så skrigende åbenlyst, at hun ikke vidste, hvad hun foretog sig og Panteleon morede sig lidt, selvom han ikke viste det åbenlyst. Tænderne kom til syne. "Nah," svarede han med en skuldertrækning, selv ganske afslappet og blinkede til hende med det ene øje, før han drejede sig lidt ind mod hesten.

"Men du kan jo hjælpe mig med at børste hende ned, hvis du gerne ville gøre noget," udfordrede han med et charmerende smil og en vippen med brynene.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote nikkede og bøjede også selv ned efter en børste, som hun dybbede i baljen. Derefter stillede hun sig ved siden af ham og gav sig til at børste hendes hals.
"Sådan her?" Spurgte hun og vendte så blikket mod Pan og forsøgte at smile en anelse, selvom hun ikke var helt sikker på om han måske bare syntes at hun var en irriterende lille unge.