En sjælden fornøjelse

[Laudine af Morgis]

Det var ærligt ikke så ofte, at Arendøtrene blev forkælet med nye kjoler. I hvert fald ikke sammenlignet med døtre af lensherrer. Laudine var måske også den, der sjældnest blev skænket nyt; Fleur af Aren på universitetet måtte naturligvis fremstå ordentlig og deres søster voksede endnu, men det generede hende heller ikke. Måske var en af årsagerne også, at hun så sjældent efterspurgte det, men hun tog da glædeligt imod nyheden, da Lyra "Emony" af Aren annoncerede for hende, at skrædderen ville komme og tage mål den eftermiddag.

Hun var da også ærligt spændt på, hvad det ville ende og løftede forvetningsfuldt hovedet fra den bog, hun havde været fordybet i, da der blev banket på døren og skrædderlærlingen Zacherie Dome blev vist ind.

[Zacherie Dome]

Stuen var velkendt da Zacherie trådte ind ad døren og man kunne tydelig se at han følte sig godt tilpas. Han smilede bredt til Laudine og lagde sine ting på et lille bord.

"Nådigfrøken Laudine af Aren." Hilste han og bukkede sig en anelse, dog ikke særlig meget da det trods alt ikke var en særlig formel situation.

"Jeg har nogle nye ideer med til Dem. De plejer ikke at være så bange for at prøve nyt." Sagde han.
"Eller.. måske er der en beundrer som De prøver at imponere? Så vi kan fange hans opmærksomhed?" Spurgte han og smilede varmt, mens han mødte hendes blik en smule spørgende. Han kunne stadig ikke tro, at hun ikke var blevet gift væk til nogen. Hun var jo helt fortryllende.

[Laudine af Morgis]

Laudine lukkede nænsomt bogen sammen, før benene gled ned fra træbænken og hun kom på benene. Et munter lyd undslap hende og blikket spillede let. "Mester Dome," hilste hun og så lettere irettesættende på ham, selvom tandsmilet afslørede, at det var i spøg.

"Hvis ikke jeg kendte Dem for at være en dygtig sælger, ville jeg tro, at De var nysgerrig," svarede hun, uden at tage fejl af hans spørgende blik. Hun nærmede sig. "Er det mon en sorg for Dem, hvis jeg fortæller, at det ikke er tilfældet, men at kjolen blot må tjene et mere overordnet formål?"

[Zacherie Dome]

Zacherie smilede skævt over hendes ord og strøg fingrene gennem sit hår, uden at gøre afstanden mellem dem større, selvom hun gik tættere på.
"De har vist regnet mig ud." Sagde han og løftede sine øjenbryn. Hendes næste ord fik hans blik til at skinne en smule drillende og han skar en grimasse.
"En stor sorg." Bemærkede han sarkastisk. "Omend jeg må indrømme, at tanken om at De gifter Dem med en eller anden arrogant adelsmand gør mig en smule trist." Sagde han.
"De fortjener mere, end et liv som pyntegenstand." Bemærkede han og så hende i øjnene, uden at smile.

[Laudine af Morgis]

Laudine slap en munter lyd og forventede halvt, at han ville fortsætte hendes drilleri. I stedet så han på hende med et blik, der fik hårene til at rejse sig lidt i nakken og hun mærkede unægteligt en smule varme stige op i kinderne. Hun slog blikket afslørende ned en enkelt gang, men der gik ikke mange øjeblikke, før det gled op igen og søgte hans. Mundvigene sitrede let.

"Nå, det mener De?" musede hun. Hun burde naturligvis ikke opfordre til den slags, men han var charmerende og hun kunne ikke helt lade være. "Hvad skulle det så være?"

[Zacherie Dome]

Zacherie syntes at hun så kær ud, som hun stod der og blev en smule genert og nervøs. Han smilede venligt og tog det ikke så tungt, kvinder reagerede ofte sådan på ham, men det var de færreste han reelt set kunne lide. Ofte var det mere deres opmærksomhed som han søgte imod.
"Det ved jeg ikke." Sagde han og så på hende.
"Hvad ønsker De ud af livet?" Spurgte han og gik hen til bordet for at hente den lille snor han brugte som målebånd. Han var her jo af en grund, ikke kun fordi han syntes det var hyggeligt at snakke med hende. Selvom det var.

[Laudine af Morgis]

Sandt at sige kunne Laudine godt have ønsket sig at gå på universitetet, som sin søster, men hun var gammel nu og hendes fremtid kunne ikke vente på uddannelse. Måske, en dag, hvis ægteskabet aldrig kom, men ville hendes far ofre pengene til den tid? Det føltes dog meget privat at dele med skrædderen, selvom han var charmerende og i stedet så hun på ham med et blik, der spillede let.

“Regner De med, at jeg her indrømmer en ønskedrøm om romantiske slutninger?” spurgte hun i stedet. Nåja, måske var det ikke grebet ud af den blå luft, men hvem ønskede sig ikke ægte kærlighed? Ønske og virkelighed var dog to ting. “Den slags er jeg bange for, at jeg er alt for realistisk til, Mester Dome.”

[Zacherie Dome]

Romantik. Ordet summede i hans tanker. Han var selv stor fan af kærlighed, men ikke så god til det på længerevarende plan. Et smil dukkede op på hans læber, selvom det nok aldrig rigtig havde været væk.
"Nu er det jo muligt for kvinder at ønske andet end kærlighed." Sagde han, selvom det var sjældent og nok umuligt for Laudine nu hun var en ældre dame.
"Det er jeg da ked af at høre, betyder det at jeg ikke har en chance?" Spurgte han og så på hende med et glimt i øjet. "Jeg er sikker på at Deres mor altid har ønsket, at De ville finde sammen med en skrædder."

[Laudine af Morgis]

Laudine slap en dæmpet, munter lyd over hans ord, men nåede ikke svare, før den næste absurditet meldte sig. Hun blev dog ikke fornærmet af det, men lo i stedet lavmælt. "Mener De da, at De kan tilbyde såkaldte romantiske eventyr, Mester Dome?" svarede hun og så drillende på ham.

Nåja, i en roman ville det ikke være et utænkeligt plot. Adelskvinden, der lod sig forføre af den charmerende borgerlige. Hun kunne da også godt se, hvordan det kunne ske. Selvom hun ikke tog hans ord for andet end den smiger, han måtte møde alle sine kvindelige kunder med.

[Zacherie Dome]

Zacherie grinede også afdæmpet da hun gjorde og han rystede lidt på hovedet, mens han slog blikket ned.
"Eventyr? Det tvivler jeg på." Sagde han og sukkede dybt. "Jeg ville ønske det var så vel." Bemærkede han.
"Men det er ikke sikkert jeg nogensinde bliver i stand til at tilbyde nogen kvinde eventyr og slet ikke et hus og en fremtid." Sagde han.
"Ikke siden jeg ikke måtte forsætte på universitetet mere." Bemærkede han og rakte ud efter et stof, som han løftede op og vendte i sine hænder mens hans tanker vandrede.

[Laudine af Morgis]

Laudine smilede og så på ham med sympati i blikket, halvt på vej til at forsikre ham om, at han nu nok skulle vise sig at blive et godt parti, når engang han havde fuldført sin læretid og måske endda på sigt gå fra svend til mester. Det var naturligvis en årelang fremtidsplan, men hun nåede ikke mere end tænke det, før han var fortsat og fik hendes bryn til at glide lidt op i forundring.

"Jeg vidste ikke, at De havde været på universitet," sagde hun lidt forbløffet, omend ikke over, at han havde gået der. Blikket gled lidt over ham og brynene krøb lidt sammen. "De siger, at De ikke fik lov at fortsætte. Må jeg spørge hvorfor?"

[Zacherie Dome]

Zacherie løftede blikket og smilede en anelse, rørt over hendes empati og bekymring for hans liv.
"Det var jeg skam." Sagde han og sukkede let. "Jeg burde måske ikke sige dette, men adelsmanden der havde lovet mig at sponsorere mig, trak pengene og så havde jeg ikke råd til at gå der mere. Selvom det var min drøm, at blive noget indenfor loven." Forklarede han og smilede så en anelse.
"Jeg tror ikke De kender ham. Det er arvingen til Morgis." Sagde han og lagde stoffet fra sig på bordet, inden han gik hen og satte sig i en af sofaerne, tydeligvis uden meget gåpåmod tilbage på grund af det tunge emne.

[Laudine af Morgis]

Laudine kunne ikke andet end at have sympati med ham, som han sad der og så helt nedslået ud. Hun burde naturligvis ikke, men hun nærmede sig alligevel og satte sig forsigtigt ved siden af. En hånd lagde sig let mod hans skulder, trøstende og hun mærkede et stik af harme rette sig mod Hugubert af Morgis.

"Hvorfor gjorde han dog det?" spurgte hun dæmpet, brynene trukket sammen. Ikke, at det overraskede hende meget, trods de øjeblikke, hvor hun havde været i tvivl om ham.

[Zacherie Dome]

Zacherie satte pris på hendes omsorg, selvom det ikke var passende, var der ingen til at bemærke det mens de sad her i stuen alene.
"Har en lang historie med Hugubert af Morgis." Sagde han. "Jeg var tæt med hans fader, men han var misundelig over det." Sagde han og skar en grimasse.
"Til at starte med prøvede han at drive økonomien efter sin faders ønsker. Han er svagelig, hvis du forstår, men efter noget tid, begyndte han at lave om på tingene. Inklusiv mine drømme om universitetet." Sagde han og lod blikket glide op, hvorefter han så på hende.
"Undskyld, jeg skulle aldrig have sagt noget."

[Laudine af Morgis]

Laudines bryn trak sig sammen. Hun brød sig godt om Zacherie Dome, og fortællingen gjorde ikke det bedste for hendes indtryk af den tørre ridder, der også selv havde formået at få hende til at føle sig utilstrækkelig. Hendes blik var trist, da han så op på hende, men hun smilede svagt.

"Det gør intet. Jeg vil ikke nævne noget for Ridder Morgis," lovede hun. Hvis hun da nogensinde kom til at tale med ham igen. "Men jeg er ked af, at han trådte i vejen for Deres drømme. Hvor frygteligt det må være."