En sjælden fornøjelse

[Zacherie Dome]

Zacherie rettede sig op og samlede sin stolthed sammen. "Tak." Sagde han og fik lidt af sit charmerende blik tilbage i øjnene, selvom han stadig så en smule bedrøvet ud.
"I sidste ende har jeg et glimrende liv og jeg kan ikke være utilfreds." Bemærkede han. Der var mange der havde det meget værre end han selv havde.
"De kan sige hvad De vil til ham, jeg lader mig ikke skræmme væk." Sagde han og rømmede sig en anelse. Ridderen var måske en ubehagelig type, men han skulle ikke ødelægge resten af livet for Zacherie.

[Laudine af Morgis]

Laudine smilede forstående, og fattede måske kun mere sympati med ham, fordi han var bevidst om, at han allerede havde mere end mange. Hun ville selv have sagt noget lignende, hvis man havde spurgt hende om, hun var ked af, at hun aldrig havde færdiggjort pigeskolen og ikke var blevet præsenteret ved hoffet på lige fod med de andre komtesser.

“Hvorfor skulle De dog også det,” svarede hun og lod sin hånd hvile kort over hans arm, som fik et forsikrende klem. “Ridder Morgis antager måske, at han er vigtigere end de fleste, men det betyder ikke, at vi skal acceptere det.”

[Zacherie Dome]

Zacherie løftede sine øjenbryn og så overrasket på hende. "Kender De Ridderen?" Spurgte han og rynkede sine øjenbryn.
"Beklager hvis jeg har ødelagt jeres forhold." Sagde han og lagde ikke så meget i hendes bemærkning om han skulle gå med til hans betragtning om hvor vigtig han var.

[Laudine af Morgis]

Laudine smilede svagt og rystede lidt på hovedet. "De skal ikke bekymre Dem, der var vist ikke meget forhold at ødelægge," forsikrede hun, selvom det sandt at sige fik det til at blegne, at han rent faktisk havde hjulpet hende og i stedet mindede hende om, hvordan han ellers havde været.

"Og kender er et stærkt ord. Vi har talt ganske få gange, og vist mest fordi, han var nødsaget til det."

[Zacherie Dome]

Zacherie så hende i øjnene og smilede en anelse. "Det er nok bedst at holde det på den måde." Sagde han og løftede sine øjenbryn.
"Men jeg har vist brugt for meget af vores tid på unødvendige ting." Sagde han. "Det var jo meningen, at jeg skulle måle Dem til en ny kjole." Sagde han og rejste sig op. Hans mester ville blive vred på ham, hvis ordet gik om at han spildte kundernes tid på personlige ting. Laudine var så sød og venlig, at hun lyttede til ham, men hun skulle jo også have noget ud af det.

[Laudine af Morgis]

Laudine tog ordene til sig. Ikke fordi, der var nogen risiko for, at der ville blive mere end der var. Ridderen havde så absolut gjort det klart, at han ikke var interesseret i hende og hun havde det på samme måde. Det ændrede sig ikke, blot fordi der havde været enkelte øjeblikke, hvor han havde været venlig. Det undskyldte ikke alt det andet.

"Tænk ikke på det," forsikrede hun, men rejste sig dog op, så han kunne komme til at gøre sit arbejde. "De er altid godt selskab, og vi er ikke kede af at have dig her lidt længere. Selvom De naturligvis har travlt," svarede hun. "Jeg er vist lige så skyldig i at forsinke Dem."

[Zacherie Dome]

Zacherie rystede på hovedet og smilede svagt. "Slet ikke Nådigfrøken." Sagde han og strakte derefter snoren ud som han brugte til at måle op med. Han havde endda lavet et par mærker med en saks så han kunne få en fornemmelse af længde og bredde på snoren.
"Hvis De vil stille Dem der, midt på gulvet, vil jeg tage mål af Dem." Sagde han. Zacherie regnede ikke med at hun havde ændret sin størrelse særlig meget, så han behøvede ikke bede hende om at afklæde sig. Han tog et par mål for at være sikker på at han havde styr på hendes facon og efter de blev enige om et par stoffer hun kunne lide, gjorde han sin afsked for nu.

Afsluttet.