Varsler for fremtiden

[Mirielis af Lemaux]

Det var for meget. Det gik for alvor op for hende hvad der er sket, og hvad der skal ske. Hendes øjne var lukket, og roligt lænede hun sig frem og hvilede hovedet mod Helenes skulder.

"Jeg elsker ham Helene." hviskede hun grådkvalt. "Jeg kan aldrig få ham, og nu skal vores barn vokse op uden at vide at jeg er dets mor, alt imens jeg leger baronesse" Hun rystede hovedet let.

"Jeg klare det ikke.." Mirielis var hende selv; stadig naiv, stadig drømmende og stadig en smule dramatisk. Men hun var ødelagt, gravid og med et krakelerende hjerte.

[Helene af Suilleaux]

Helene blev skarp. Hun trak hænderne til sig, omend hun blev siddende på knæ ved Mirielis. Kæben spændtes let. Grundlæggende var Miri selv skyld i situationen.

"Stop," bad hun roligt. "Du skal ikke lege noget som helst. Du skal rejse dig op nu."

Hun rejste sig selv. "Tør dine tårer. Ret ryggen og gå op på dit værelse. Vi ses til middag."

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis blinkede et par gange. Helene forandrede sig fra at være hendes veninde, til at være Grevinde. Hun trak vejret dybt ind og mærkede hvordan hun bøjede hovedet, nærmest i skam.

Let nikkede hun og rejste sig langsomt. Håndfladen gned mod øjnene og hun snøftede en enkel gang før hun rankede sig let før hun søgte mod døren og forlod stuen.

Afsluttet