Et kort visit

[Tristan Købmand]

Måske havde han håbet at det havde været dét. At de kunne komme videre og Tristan ikke behøvede at stå til regnskab for noget som helst. Nikolaus var dog bare ikke den første person som han havde lyst til at fortælle sine inderste tanker til.

"Hun er Flo's veninde. Jeg syntes måske bare ikke det er helt så smart at kysse med hende" Det var den bedste grund han kunne komme på lige nu.

[Nicolaus Itier Købmand]

Det var i det mindste en forklaring, selvom Nicolaus ærligt mente, at det var lige vel sur at blive over dét. Han slap en dæmpet hrmpf-lyd, men vreden dampede af. Han rettede sig lidt.

"Måske ikke," medgav han da rent faktisk også. Han havde ikke tænkt så meget på det før nu. "Jeg vidste det ikke til at starte med."

[Tristan Købmand]

Hjalp det at han ikke vidste det? Lidt. Ville han for fremtiden være mindre sur over det? nok ikke. Men Nicolaus var hans bror og en del af familien. Det ville slet ikke nytte noget at blive ved med at være halvtvær over at man ikke besad samme selvsikre stil. Desuden ville deres mor med sikkerhed tvinge dem til at bage sammen hvis hun opdagede at de sled på hinanden.

Han klarede halsen en smule. Han forstod jo godt hvorfor; Svea var en smuk ung pige. "Flo bliver edderrasende når hun finder ud af det.." bemærkede han og var pludselig meget glad for at det ikke var ham.

[Nicolaus Itier Købmand]

Ikke ti vilde heste kunne få Nicolaus til at bage og da slet ikke deres mor. Det var da også tanken om søsteren, der fik ham til at se lidt mellemfornøjet ud og han slap en dæmpet, modvillig lyd af enighed.

"Det bliver ikke mig, der fortæller hende det," konstaterede han, selvom det måske havde været det kloge valg. Blikket landede på Tristan, afventende. Som ventede han svar på, om lillebroren ville stikke ham.

[Tristan Købmand]

Tristan skævede til ham. Ja det blev da i hvert fald heller ikke ham. Han rystede på hovedet af sin storebror, der egentligt bare skulle tage at krybe til korset og sige at de havde kysset så kunne han måske undgå at få stormen til at rase.

"Jeg skal ikke blandes ind i dén del af det." svarede han blot og fik lagt de skårrede æbler hen på bordet. "Hør. Vi behøver ikke snakke mere om det Nico. Desuden kommer mor snart, og hvis du vil undgå at være med til at bage, så skal du vist til at få benene på nakken" Det sidste blev sagt med en lille trækning til et smil.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico fnøs dæmpet, men nikkede også en enkelt gang til sin lillebrors ord. Han havde ikke tænkt sig at deltage i husholdningen, men var også mere interesseret i, at Tristan ikke sladrede.

"Jeg har arbejde at gøre," konstaterede han da også, for at lukke debatten og nikkede en enkelt gang. Blikket var på broderen et øjeblik endnu, før han gik tilbage til sine regnskaber. Han var ikke vred længere.

Lukket