Et kort visit

[Svea Købmand]

Svea bemærkede en bevægelse i døråbningen til køkkenet og allerede da Tristan rømmede sig, var hun ved at trække sig væk fra Nico. Hun var ikke så afslappet som ham, i stedet gik hun et par skridt til siden mens hendes ansigt blev helt ildrødt.

"Tristan. Hej." Sagde hun lettere akavet og strøg sit hår om bag øret.
"Jeg kom lige forbi med nogle urter mod vintersnuen der går i omløb, men jeg må hellere smutte igen." Sagde hun og gik forbi Nico og derefter Tristan, for at bevæge sig ind i entreen for at hente sin kappe. Imens bandede hun over sig selv og overvejede hvor dumt det havde været, at kysse med Nico i hans eget hjem. Lige nu, virkede vinterkulden som en nemmere situation end situationen i køkkenet.

[Tristan Købmand]

Det var ikke just det bedste syn at komme ind til, og Tristan følte sig både varm om ørerne og en kvalmende fornemmelse i maven. Hun trak vejret dybt ind og trådte halvt til siden af Svea nærmede sig for at kunne komme igennem døren bag ham.

"Svea." hilste han i en lettere mumlen og ønskede ikke helt at se på hende. Men et kort smil viste sig dog.

"Så hurtigt tager det ikke at kigge forbi marked efter æbler." kom det tørt.

[Svea Købmand]

Svea kiggede tilbage på Tristan da han sagde hendes navn og smilede en anelse til ham. "Tristan." Hilste hun tilbage og gik hen til sin vinterkappe, men tog den ikke på med det samme.

"Har du købt æbler?" Spurgte hun og lod blikket glide hen over ham for at se om han havde flere æbler et sted.
"Må jeg få et?" Spurgte hun og strøg et lok af sit hår bag øret, mens hun så på ham med et lettere spørgende og bedende blik, mens hun bed ned i sin underlæbe og forsøgte at påtage sig et uskyldigt ansigtsudtryk.

[Tristan Købmand]

Når hun smilte sådan til ham kunne Tristan mærke at kinderne også syntes at blive hede. Han måtte derfor tænke på kolde styrtebade for at holde styr på sig selv. Alligevel fulgte han med hende ud i gangen hvor der stod adskillige sko.

Han så ned på den sæk han havde sat fra sig på gulvet. "Mmh. Vi skal lave æblekage" svarede han og blinkede et par gange. Så stod han der; lille og som en rigtig morsdreng der hjalp til i køkkenet.

"Selvfølgelig" svarede han hurtigt og fiskede det bedste op der lige blev pusset lidt i ærmet.

[Svea Købmand]

Æblekage. Svea så på ham med julelys i øjnene. Hun elskede æblekage. Det var ærgeligt at hun lige havde besluttet sig for at tage hjem.
"Lækkert. Jeg elsker æblekage." Sagde hun med et bredt smil. Derefter tog hun imod æblet og vendte og drejede det lidt i sin hånd, inden hun satte det mod sine læber og tog en bid af det. Æblets saft gled ned ad hendes mudvige og hun måtte slikke sine læber diskret for at fjerne det.
"Tak." Sagde hun og stillede sig op ad væggen, mens hun gnaskede lidt på sit æble.

[Nicolaus Itier Købmand]

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus vidste ikke helt, hvad der lige skete. Det ene øjeblik stod han midt i et vældigt interessant kys med den lyshårede magiker, det næste var hun smuttet ud af favnen på ham og havde forladt rummet i selskab med hans bror. Han slog lidt uforstående ud med hænderne, selvom der ikke var nogen til at se det og var lidt mellemfornøjet i tre sekunder, før han kom over det.

Til gengæld kunne han høre dem snakke ude i gangen og han lod sig ikke bare skubbe til side så let. Derfor fulgte han efter og endte med at læne sig ind mod dørkarmen, armene foldede afslappet over brystet. Et bryn skød let op. "Forstyrrer jeg?"

[Tristan Købmand]

"Du må da godt .." Tristan rettede sig let og klarede halsen. "Min mor vil sætte pris på hjælp, nu Flo ikke er hjemme" svarede han i håb om at hun alligevel havde tænkt sig at blive. Nu vidste han jo ikke hvad hun ellers havde af planer.

Han nået ikke at fortsætte da lyden og Nicos skikkelse gjorde dem selskab i gangen. Han pressede sig instinktivt længere op af væggen, som havde han lyst til at gå i et med plankerne.

"Nej, det.."

[Svea Købmand]

Svea overvejede det, altså at blive og hjælpe med at lave æblekage. Da Nico dukkede op, tænkte hun dog at det nok ikke var det bedste at gøre lige pt.
"Tristan spurgte om jeg ville hjælpe jeres mor med at bage æblekage." Spurgte hun og smilede til Tristan, som dog virkede som om han ikke havde lyst til at være der mere. Hun tog endnu en bid af æblet og kiggede lidt fra den ene bror til den anden, uden helt at forstå hvad det var der skete. Var de sure på hende over noget? Havde hun gjort et eller andet forkert?

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus fandt det ironisk, at hun havde beskyldt ham for at være den slags, der legede med kvinders hjerter, når det åbenlyst var hende, hvis opmærksomhed var mere forbifarende end Gudernes i et menneskeliv. Han havde været svagt bekymret for, om det kunne vise sig at blive et problem at kysse på den lyshårede magiker, om hun ville forelske sig, men nu forstod han, at hun var en lige så fri sjæl, som han.

Det vakte hans interesse, hvorfor blikket dvælede et øjeblik længere på hende, før det gled over mod Tristan. Et bryn hævede sig let. "Jaså," musede han og smilede charmerende, som blikket rettede sig mod Svea igen. Det spillede let, før et bryn hævede sig i retning af broderen. "Hvor betænksomt af Tristan."

[Svea Købmand]

[Tristan Købmand]

Tristan kunne mærkede at det slet ikke huede ham at hans storebror kom ud, og at det nærmest var at han var på kanten til at gøre grin med dem. Han klare halsen lidt et forsøg på at gøre opmærksom på sig selvom han var på vej ud af døren.

"Du kan da overtage min rolle" kom det fra den lyshårede dreng og skar en lettere grimasse i retningen af sin bror.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus anede virkelig ikke, hvem der havde tisset på Tristans honningmad. Hvis nogen burde være utilfreds, var det da ham. Men han ville nok få svar på tiltale senere, når den unge frøken Våbensmed havde forladt huset og lillebroderen kunne tale frit fra leveren. Med nogen opfordring, muligvis. Hans mundvige sitrede nu og brynene hævede sig lidt.

“Og hvad er det da for en rolle, lillebror?” måtte han spørge, med et enkelt kækt sideblik på Svea. “Tærtespiser, måske?”

[Svea Købmand]

Svea stod og så lidt himmelfalden ud, mens hendes blik skiftede fra Tristan til Nico og tilbage igen. Efterhånden følte hun, at det var bedst hun gik.
"Jeg bliver nok nødt til at gå hjem til min mor.. Hun skal have hjælp med.. nogle urter." Sagde hun og tog sin kappe på, stak æblet i lommen og smuttede ud i den kolde luft, væk fra den underlige stemning i Købmændenes hus. Hun nåede dog lige at kigge kort over sin skulder og smile til Tristan, fordi han virkede en smule sur.

Forlader tråd.

[Tristan Købmand]

Det var ambivalent at Svea gik. For Tristan kunne endelig mærke skuldrende falde, og på samme tid havde han lyst til at slå en knyttet næve lige i hovedet på sin bror.

I stedet krummede læberne sig sammen og han samlede kurven med æbler op og skubbede sig forbi ham ud i køkkenet.