En lysende fest

[Svea Købmand]

Nicolaus Itier Købmand

Aftenen var på sit højeste, stemningen i krostuen var god og Svea havde allerede fået lidt at drikke. Hun sørgede dog for ikke at drikke for meget, efter oplevelsen med Lancelin af Suilleaux var hun bange for at træffe flere dårlige beslutninger. Hendes kortvarige skræk over at blive gravid var heldigvis overstået, men hun havde lært sin lektie og skulle ikke længere overtales til at gøre noget så dumt. Derfor drak hun kun lidt, selvom hun lod som om hun drak ligeså meget som alle andre.

Et eller andet sted havde hun efterladt sine venner og hun var på vej for at finde en kropige der kunne give dem nogle flere øl. Det var helt vildt svært at komme til, så man skulle være ekstra insisterende. Der blev råbt og puffet og maset, men Svea pressede sig stædigt ind imellem to mænd.

Hendes blik gled hen mod kroværten og samtidig hen over ham hun stod ved siden af, hun kunne ikke lade være med at bemærke han så pæn ud, men i samme øjeblik som hun mødte hans blik vendte hun ansigtet mod kroværten.

Hun skulle huske hvad Lancelin af Suilleaux havde sagt til hende. Pas på hvem du giver dit hjerte - og ham her, han virkede som en der kunne få alle pigehjerter til at banke. Hun havde endda mødt ham før ved et tilfælde da hun var på besøg hos Florine Laure Købmand men ude af kontekst og med lidt alkohol i blodet, virkede han bare som en fyr der prøvede at få en øl.

[Nicolaus Itier Købmand]

Det var absolut en aften i festligt lag og Nicolaus var ikke længere helt appelsinfri. Tværtimod havde han fået en del vin og havde meldt sig til at hente mere. Derfor stod han, som sædvanlig som om, at han ejede stedet og fik hurtigt påkaldt sig opmærksomhed.

Godt tilfreds med den succes, faldt hans blik på den unge kvinde, der var dukket op ved siden af og øjeblikkeligt fandt hans interesse nyt fokus. Blikket gled over hendes ansigt og et skævt, charmende smil gled over læberne. "Tilgiv mig, Frøken, men har jeg ikke set Dem før?"

[Svea Købmand]

Svea lod blikket glide hen over ham. Det lyse hår, det flotte kæbeparti, det smukke tøj. Hun kunne nærmest mærke hvordan kvindernes blikke alllerede hvilede på ham. På trods af at hun nu følte hun burde være erfaren, fik hans ligefremme bemærkning hende alligevel til at smile en anelse genert.

"Det tror jeg ikke. Men måske jeg ligner en anden pige De har mødt?" Foreslog hun, mens hendes kinder blev røde og hun forsøgte at få kroværtens opmærksomhed, men hendes blik endte alligevel med at flakke mod den blonde herre. Det gjorde hende en smule nervøs, at hun kunne lide ham så meget. Hun blev nødt til at være forsigtig, hun ville ikke ende med at få sit hjerte knust igen.

[Nicolaus Itier Købmand]

Det var måske nok en replik, men fornemmelsen var god nok og ved hendes svar så han da også undersøgende på ham. "Det kan jeg ikke tro," svarede han med let sammenknebne øjne og et charmerende smil, som dvælede, selv da hun forsøgte at fange krofatters opmærksomhed.

Hans blik gled i samme retning, et bryn hævet lidt. "Mester Brygger," sagde han med en tilpas gennemtrængende myndighed i stemmen og blottede perlerækken af tænder, som han øjeblikkeligt fik opmærksomheden og nikkede mod kvinden. "Jeg tror, at frøkenen her har en bestilling, hvis De vil være så venlig."

[Svea Købmand]

Det foruroligede Svea hvor meget hun kunne lide ham. Det var måske alkoholen, men han var virkelig charmerende og hun havde allerede lys til at tage ham med hjem. Hun vidste dog det var en dårlig ide, så hun forsøgte at overbevise sig selv om hun skulle holde sig væk.

Hans søde gerning gjorde det ikke nemmere og hun smilede til ham som tak, inden hun vendte sig mod kroværten.
"Bordet nede i hjørnet vil gerne have 8 øl mere." Sagde hun og pegede ned mod et bestemt bord.
"Tak, De er god til at få opmærksomhed." Bemærkede hun og smilede skævt, mens hun lod sit blik møde hans.

[Nicolaus Itier Købmand]

Det virkede effektivt i forhold til at få hende til at se på ham, og ikke mindst tale med ham igen, og tænderne blev blottet i et skævt, absolut charmerende smil.

"I så fald har jeg udnyttet mine talenter med det rette formål," svarede han med et spillende, let konspiratorisk blik. Han drejede sig mere mod hende, det drengede smil på plads. "Måske, det kan gøre mig fortjent til Deres navn, Frøken?"

[Svea Købmand]

Det charmerende smil havde da den rette effekt på Svea, men det var også som en advarselsfakkel der lyste rødt i den mørke nat.
"Det må jeg give Dem ret i." Sagde hun med et smil, mens kroværten tog sig af hendes bestilling. Hans næste ord fik hende til at skæve lidt, som om hun overvejede sine muligheder, men så trak hun på skuldrene og lagde hovedet let på skrå.
"Svea Våbensmed, jeg er studerende i helbredende magi på universitetet. Hvad med Dem?" Spurgte hun og mødte hans blik. En præsentation var vel ikke så farlig. Hun havde jo bare sagt hvem hun var, ikke andet.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus' interesse voksede en anelse, da han erfarede, at hun ikke blot var håndværkerdatter, selvom han mest af alt var interesseret i hendes øjne og det gyldne hår. Han noterede sig også navnet, men hun havde næppe taget Eirik Våbensmed, Talon Våbensmed eller Magnus Våbensmed med på kro. Sidstnævnte kendte han udmærket.

"Nicolaus," præsenterede han sig med et lille, ærbødigt buk, der var begrænset af pladsen og derfor blot blev en lille fremadlænen. "Købmandslærling og ydmyg festgænger," tilføjede han, tydeligvis ikke ydmyg, som det charmerende smil afslørede. "Men De kan blot kalde mig Nico."

[Svea Købmand]

Svea vidste ikke at han kendte Våbensmedene, men det var heller ikke så vigtigt, fordi i virkeligheden var der nok mange håndværkere der kendte hinanden. I hvert fald af navn. Hun løftede sine øjenbryn lidt over hans formelle hilsen, hun ville have nejet selv hvis hun havde vidst han ville bukke så yndigt.
"Nico." Sagde hun og smagte lidt på det, det var et pænt navn.
"Jeg er bare Svea. Det er nemt nok." Sagde hun og mødte hans blik.
"Det må være hårdt arbejde at være Købmand, men i det mindste er det ikke et fag, hvor man ofte kommer til skade. Selvom man måske godt kan få rygproblemer af at sidde bøjet over alle de pergamenter med økonominoter." Bemærkede hun med et skævt smil.

[Nicolaus Itier Købmand]

Et smil forblev på hans læber, som blikket hvilede roligt i hans. Til gengæld slog han let med tungen over hendes ord og lænede sig lidt konspiratorisk frem mod hende.

"Tror du ikke, at købmandslivet kan være en farefuld færd, Frøken Svea?" spurgte han med et glimt i øjet, absolut med det formål at fange hendes interesse. Tænderne var blottet, som han øgede spændingen lidt med sit tonefald. Uden at lyve. "Der er mange pirater på havet og røverbander, der kaster lystige blikke efter vores kister."

[Svea Købmand]

Svea havde været på rundrejse og set riddere med åbne sår, brækkede ben og alt hvad fantasien tillader. Det virkede ikke umiddelbart så farligt at være købmand, ikke hvis man bare holdt sig bag skrivebordet.
"Og tager du da med ud på færd?" Spurgte hun, for beruset til at tage sig af hvordan hun tiltalte ham.
"Eller sidder du bare mageligt bag skrivebordet og lader andre arbejde for dig?" Bemærkede hun og lagde hovedet let på skrå, mens hun smilede en anelse kækt til ham og så ham i øjnene.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus tog sig ikke af hendes manglende tiltale. Tværtimod var han fint tilfreds med afslappetheden, og ikke mindst, at hun stadig stod og talte med ham. Han lænede albuen ind mod baren. "Av," svarede han og hævede brynene lidt, som han tog sig lidt til brystet, påtaget såret.

"Ligner jeg en, der overlader så vigtigt arbejde til andre?" spurgte han. "Tænk, at De skulle tænke så lavt om mig, efter så kort tids bekendtskab." Blikket spillede lidt og han var tydeligvis ikke ægte ked af det.

[Svea Købmand]

Svea grinede en anelse af hans påtagede gestus og rystede lidt på hovedet. Han var en smule fjollet, men når man så ud som han gjorde var det jo bare charmerende.
Derefter lod hun blikket glide ned over ham, han var godt bygget og nogenlunde muskuløs. Det kunne faktisk godt være, at han ikke brugte hele sin dag ved et bord.
"Måske ikke." Sagde hun og kneb øjnene flygtigt sammen.
"Ja, jeg ved det, jeg kan være en hård nød. Alle er bange for mig." Bemærkede hun og forsøgte at se farlig ud, selvom det var svært når hun havde et så naturligt sødt ansigt som hun havde. Det var lidt som en vred kattekilling.

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicolaus var ikke intimideret af kattekillingen, blot interesseret i at finde ud af, om hun mon også kunne spinde. Blikket gled over hendes ansigt og han slap en tænksom lyd. "Ja, De kan sikkert for mangen en mand til at skælve af skræk," drillede han og flyttede en krølle tilbage fra hendes ansigt med to fingre, uden at komme i kontakt med hendes hud.

Hånden faldt og hans eget blik spillede. "Men ser De, jeg er ikke lige så bange for en udfordring, som de fleste."

[Svea Købmand]

Svea følte selv hun var rimelig farlig, men blev en smule mere genert da han flyttede en krølle væk fra hendes ansigt. Rødmen dukkede op på hendes kinder og hun smilede en anelse. Hun var ikke i tvivl om at han nok havde nedlagt mange damer, han var god til at få en pige til at føle sig set.

"Er du sikker?" Spurgte hun, mens hun lagde armene over kors. "Fordi jeg er ikke nogen nem tøs, dem må du ud på gaden for at finde." Bemærkede hun og følte næsten at hun var ved at finde en helt ny side af sig selv. Svea ville i hvert fald ikke bare være endnu en af hans mange erobringer, selvom hun heller ikke havde noget ønske om at blive hans kæreste. Det føltes bare træls at være en i rækken. Ikke at være noget specielt. Den følelse havde hun haft med Lancelin af Suilleaux og den var ikke rar.