[Lysfest] To andrikker i en andedam

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin trak på skuldrene. De lærte kun lidt om magiske væsner på væbnerskolen. Nogen var farlige, andre hjælpsomme. Alle enormt sjældne. De hørte ikke til her, på jorden, men nogen gange kom de alligevel her.

"Jeg vil hellere bekæmpe røverbander end lygtemænd," svarede han alvorligt. "Hvor mange så I? Hvad gjorde I?"

[Matthieu af Grinayles]

Matthieu afgav et lattermildt fnys og nikkede stille. "Hørt." Medgav han, men det ændrede ikke på at han havde mødt hvad han havde og set hvad han havde set. Han nippede til pokalen igen og så kortvarigt glemsom ud. "Jeg aner ikke hvor mange der var." Han trak på skulderen, "Nok til at vi havde hænderne fulde... Fem? Måske?" forsøgte han at erindre.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin var ingen kujon, men tanken om fem, gigantiske edderkopper, fik det til at krybe koldt ned af ryggen på ham og han tog en solid tår vin mere, før han rystede lidt på hovedet. Ikke fordi han ikke troede på Matthieu, men i væmmelse.

"Hvordan lykkedes det jer at slå dem ned? Hvilken strategi brugte I?"

[Matthieu af Grinayles]

Matthieu udstødte et latterfnys, ”Jeg tror det var mere held end forstand.” Indrømmede han ærligt, ”Ingen har forelagt mig nogen strategi for baghold af kæmpeedderkopper.” Tilføjede han og holdt en kort pause, ”Magikerne kunne blokere nogle af deres angreb, imens vi kunne hugge til når kræets opmærksomhed var andetsteds.” Forklarende han, imens han erindrede, ”De forreste ben er vigtigst for dem. Kan man hugge dem af, så falder de på maven.”

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin lyttede interesseret, omend frastødt. Tanken om edderkopperne gav ham myrekryb, men han kunne ikke lade være med at høre efter alligevel. Han væmmedes dog tydeligt over at de 'faldt' på maven. Bare idéen om at få sådan en faldende over sig.

"Godt det var dig og ikke mig," mumlede han. "Og godt du kom uskadt fra det, selvfølgelig. Mithras være lovet."

[Matthieu af Grinayles]

Et mildt latterfnys lød fra ham, ved Thybaudins kommentar. "Det ved jeg snart ikke. Jeg havde gerne været foruden." Mumlede han stille. Han skævede op på kammeraten igen, ved den tilstødende kommentar. "Nogengange har man lov til at være heldig." Han trak på et skævt smil, inden han tog en tår af vinen. "Hvad med dig, Thybaudin? Hvis ikke du jagter banditter eller edderkopper, hvad render du så og laver?"

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin tog en dyb indånding og rankede sig. "Jeg fulgte rundrejsen hertil, som dig," svarede han. "Og til foråret er det meningen, at jeg tager med min fader hjem til Aren, såfremt der ikke sker noget andet, der kræver at jeg er tilstede der. Jeg skal læres op i driften af lenet."

Han var jo arving og ingen vidste hvornår det værste kunne ske. Nu, hvor han var klar, var det på tide at klæde ham på til den opgave han skulle løse i fremtiden.

"Hvor skal du hen, når det bliver forår?"

[Matthieu af Grinayles]

Han nikkede lidt til kammeratens ord. Hjem til Aren.. Selvfølgelig skulle han det. Matthieu burde nok også befinde sig hjemme i Grinayles til den tid, men... "Jeg håber på jeg kan blive her lidt endnu. Gøre brug af mit ridderskab, på en eller anden måde." Svarede han så vennens spørgsmål. "Jeg vil gerne trække pligterne så længe jeg kan."

Matthieu tog en tår af sin pokal og rettede så blikket ud mod de dansende par på gulvet. Adelsherrer med deres hustruer og komtesser og junkere.. riddere i lystig snak. "Er du blevet bortlovet?" Spurgte han, med lidt humor i stemmen, da det nok oftest var komtesserne der var at 'bortlove'.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin drak endnu mere vin og rynkede på næsen over spørgsmålet. "Nej," svarede han, selvom han nu gerne ville. Med Elysande af Arge, naturligvis.

"Er du...?"