THYBAUDIN AF AREN
KALDENAVNE Thybbe.
FØDSELSDATO 02-03-823.
ALDER 19.
NATIONALITET Falanist.
RANG Væbner, arving.
DRAGKISTEN
VÅBEN Hvad der passer sig for hans stand og arbejde, men intet ekstravagant.
DYR -
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Timothy Innes.
KROPSBYGNING Thybaudin er lige under gennemsnitshøjden for en adelig, velernæret mand i Falanie. Han er til gengæld tæt bygget med solide skuldre, velvoksne overarme og ben.
ANSIGT Blond og lysøjet.
SÆRLIGE KENDETEGN Flere ar forskellige steder på kroppen.
PERSONLIGHED
INTERESSER Historie, digtekunst, musik, men primært at lytte til det. Thybaudin ligner lidt en tønde, men han er ekstremt romantisk. Desværre har han ikke rigtig haft nogen steder at gøre af al sin romantik endnu, hvor der ville blive sat pris på den.
ERHVERV Væbner for
Theuderic af Sangy .
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Ridder, forhåbentlig stadig arving. Formentlig gift, forhåbentlig lykkeligt. Især er det hans plan at
Josephine af Aren ikke har rodet sig selv ud i store problemer og at
Kaylein Af Aren er blevet gift og ikke er alt for skuffet.
PERSONLIGHED Thybaudin er fanget mellem de forventninger folk har til ham, når de ser ham og hører hans navn og titel og den mand han faktisk er, som er omsorgsfuld, kunstnerisk nysgerrig og optaget langt mere af idéen om den romantiske ridder end krigshelten. Han er pragmatisk nok til at vide at begge dele forventes af ham og han har en del øvelse med hårde klap på skuldrene og buldrende brummen ved snak om store slag, men jo ældre han bliver, jo mindre bliver hans interesse i at lade som om han er noget andet end han er.
Han er ikke et bløddyr uden personlige grænser. Tværtimod er han enddog enormt god til at markere grænsen overfor især sine søstre, som ikke altid er de nemmeste at håndtere. Han er ikke ked af at han ikke bor sammen med dem og kan sagtens finde ud af at markere når de er gået for langt, hvad enten det er i Kayleins insisterende romantiske forestillinger eller Josephines naive, aggressive insisteren på frihed. Han har altid fået at vide at han en dag bliver familiens overhoved og han tager den rolle dybt seriøst, selvom han også er glad for at den ikke for alvor er hans endnu, men at han kun er stedfortræder.
I det hele taget er han meget pligtskyldig og bevidst om sit ansvar og sin fremtid. Han kan godt drømme om livet som en 2. Eller 3. Søn, hvor han kunne slænge sine dage væk på universitetet og studere digtekunst eller musik, men det er ikke det liv han er blevet tildelt. Selvom han måske flygter lidt fra sin arvingestatus til tider, så bilder han sig ikke ind, at han på sigt skal giftes med en kvinde hans forældre vælger. Indtil da kunne han dog godt tænke sig at opleve ægte kærlighed bare en enkelt gang, hvem end han oplever den med.
BAGGRUND
FAR Lensbaron Reginalde af Aren, 46 år
MOR Baronesse Genevieve af Aren (født Ivray), 37 år
SØSKENDE ↷ Komtesse Josephine af Aren , 17 år
↷ Komtesse Kaylein af Aren, 14 år
CIVILSTATUS Alene. På sigt skal han giftes.
BØRN -
BOPÆL Hvor hans ridderherre er.
HISTORIE Thybaudin blev født som det ældste barn i en mindre betydningsfuld adelsslægt i en varm marts måned, hvor skuddene var begyndt at titte frem efter vinteren. Han lavede op til håbet om en søn og da han overlevede sine først år kunne hans forældre ånde nogenlunde lettet op i deres viden om, at de havde en arving. Det var da også et held, for begge hans følgende søskende var piger. Således hviler der fulde ansvar for at bringe slægten videre på Thybaudins skuldre og han er smerteligt bevidst om det faktum.
Da han blev elleve år begyndte forberedelserne til væbnerskolen. Han rejste med sin far til Levagny den samme sommer og vinkede farvel til sine søstre, der er henholdsvis to og fem år yngre end ham.
På væbnerskolen blev han hurtigt ramt af en kold spand vand af realiteter. Han havde gjort sig forestillinger om riddererhvervet som romantisk, men etiketten og historien og lyrikken var kun en ret lille del af uddannelsen. Det var absolut den han foretrak, men gennem de fire år som page voksede hans muskler og fysiske kompetencer også støt.
I dag ligner han virkelig en næsten færdiguddannet ridder og han har været væbner for en aldeles kompetent en af slagsen i fire år, men han er stadig ikke helt sikker på hvor klar han egentlig er til potentielt at blive udpeget til at skulle lede en gruppe soldater eller til nogen af de andre pligter han forventes at leve op til.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Mithras.
KONTAKT Discord!
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Thybaudin af Aren
Cbox-navn: Mithras
Alder: Nitten
Tiltales: Herre
Erhverv: Ridder
Lokation: Levagny
Nationalitet: Falanist
Civilstatus: Forlovet
Med: Mirielis af Suilleaux
Karakterark: Link
Post by Thybaudin af Aren on Apr 18, 2021 12:49:48 GMT
Post by Mithras on Apr 18, 2021 13:18:39 GMT