Udenfor Nisis (S)

[Helene af Suilleaux]

Helene smilede, da Lancelin talte. Hun sænkede flasken, sank rødvin og slikkede sig hurtigt om læberne. "Der er intet af det her vi har lært på pigeskolen," forsikrede hun ham underholdt. Hun rakte ham flasken i et tilbud.

"Jeg ved ikke om borgerlige føler sig lige så uhæmmede som jeg gør nu, men jeg er vild med det."

Hun tog kurven og satte den imellem dem. Så pakkede hun den ene indbagte kødtærte frem af sit klæde, løftede den og satte tænderne i den. Ingen opvarmning, ingen ord før måltidet og intet bestik.

"Jeg håber vi kan være uhæmmede sammen i nat. Tjenestefolkene ved at de ikke skal forstyrre medmindre der er ild i laden." Hun tyggede en bid mere i sig. "Jeg har stort set ikke tænkt mig at sove. Hvad med dig?"

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin kunne ikke lade være med at smile over Helenes noget atypiske måde pludselig at tage tingene så let og bekymringsløst. Der var noget befriende over, at de nu kunne more sig i netop dette øjeblik. Alene fra ansvaret i Levagny og i Suilleaux, der ventede på dem når de engang valgte at tage hjem fra deres lille get-away.

"Bedårende.." smilede han bredt drilleden, inden at han lænede sig bedre tilbage mod bjælken og fortsatte, "Jeg er sikker på, at du kunne få en del beundrere på den nærmeste kro for din håndtering af en flaske rødvin."

Han tog imod flasken, førte den så selv til læberne og tog et par slurke, alt imens at Helene pakkede kurven ud. Rødvinen var forfriskende og savnet, og lagde sig som en sød duft i luften. Og som han sænkede flasken igen, fangede hans blik Helenes.

Lancelin satte sig bedre til rette og lod armen, stadig holdende om rødvinsflasken, finde hvile mod sit knæ. "Uhæmmede?" gentog han let, mens at hans blik hvilede overvejende på hende.

"Fortæl mig dine fantasier.." kom det ganske ublufærdigt fra ham, "Du må have tænkt på et eller andet hæmningsløst?" afsluttede han, og lagde drillende trykt på det sidste ord med et skævt træk i mundvigen.

[Helene af Suilleaux]

Helene tyggede og betragtede imens Lancelin, der tydeligvis også lagde hvad han havde af fornem fernis fra sig og drak direkte af flasken. Hun smilede og sank sin seneste mundfuld. Det var noget helt andet. Her, på høloftet i stalden, var de ikke så meget greven og grevinden. Her kunne de bare være den mest simple, rå, menneskelige udgave af sig selv. Hun tog en dyb indånding.

"Jeg kan huske at du engang var mellem mine ben og at du fik mig til at vride mig to gange i træk," svarede hun og fugtede sine læber. "Jeg vil gerne se hvor mange gange det kan lade sig gøre. Hvis du må bruge alle trick du har i din erfaring. Er der en grænse? Du kan jo kun en gang, og så skal du have en pause."

Hun lænede sig frem og tog flasken fra ham. "Hvad er din største fantasi, som vi kan gøre her? Hvad vil du gerne have mig til?"

Hun tog en solid tår vin.

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin betragtede Helene med et sigende, tænksomt blik, alt imens at han lyttede interesseret til hendes erkendelse af sin fantasi. så hun havde gjort sig et par syndige tanker engang imellem? Noget tydede på, med Helenes direktethed - der mest havde været tillagt Lancelins måde at tale på - at hun var begyndt at finde tryghed i at tale om sin seksualitet og lyst. Noget, der imponerede lensgreven, når han tænkte tilbage på hendes forlegenhed og uskyldighed som komtesse. I hvert fald dannede der sig et diskret smil på lensgrevens læber over hendes måde at tale så hæmningsløst.

Ganske roligt rettede han sig en anelse bedre op og sidde, for så at læne sig frem mod Helene, der var igang med at drikke fra rødvinsflasken endnu engang.

"Helene, du er godt klar over, at ligeså vel som jeg kan bruge min mund, så kan du også.." sagde han lavmælt, direkte og med et afventende blik, velvidende at det ikke var sikkert, at hun forstod hvad han mente. 

[Helene af Suilleaux]

Det var godt at Helene havde sunket sin tår med vin, da først Lancelin begyndte at tale. Hun hostede alligevel en anelse, før hun så på ham med opspærrede øjne og alligevel fik helt varme kinder. Dér var hendes tanker alligevel ikke vandret hen. Ikke siden han havde nævnt det på en langt grovere måde den aften, som de ikke talte om.

"Lancelin," svarede hun med en hæs undertone i stemmen og måtte lige rømme sig en smule for at klare den. Hun havde selv spurgt ham. "Er det din største fantasi? Min mund omkring... Den?" Hun tog en tår vin mere. Mithras og Yphion, det krævede en del vin, hvis hun skulle gøre dét.

[Lancelin af Suilleaux]

Mens at Helene sundede sig, så Lancelin på hende med et djævelsk, diskret træk i mundvigen, ganske upåvirket over hendes forbløffede tilstand. Det kom ikke som nogen overraskelse, at Helene reagerede som hun gjorde; spørgende og en anelse perpleks. Sådan som hun tømte flasken med vin for næsen af ham, sagde mere end rigeligt. Helt hæmningsløs var hun dog ikke, og den pæne, uskyldige ´komtesse´ fra deres første møde kom pludselig til syne for lensgrevinden endnu engang.

Lancelin fugtede sine læber kort inden at han lænede sig en anelse frem og fortsatte sine direkte ord ganske ufortrødent.

"Jeg troede, vi snakkede om her og nu.." Lancelins blik hvilede i hendes, "Nej, hvis du vil vide ét af mine store fantasier, så er det at se dig få oplevelsen af nydelse på alle tænkelige måder.." Det diskrete smil forblev på hans læber. Så lænede han sig langsomt tilbage mod bjælken igen og fortsatte nonchalant sine ord, "Lad os sige, sammen med en anden kvinde? Eller, du og jeg.. med et andet par?"

[Helene af Suilleaux]

Helene blev ildrød i hovedet, men startede med at fordøje. Hun tog en bid af kødtærten og tyggede, imens hun tænkte. Så tog hun også en solid tår af vinflasken, før hun rakte ham den igen.

"Jeg vil ikke have at du tager en anden kvinde," fik hun frem med et lidt uroligt udtryk i ansigtet. "Det kan jeg ikke bære, Lancelin. Det er måske ganske dobbeltmoralsk af mig, når jeg samtidig siger, at du gerne må se mig med en anden mand eller kvinde, hvis det er din fantasi. Hellere... Nogen med mere erfaring end Galienne. Mere bestemte." Hun rømmede sig lidt. "Kan man tilfredsstille to mænd samtidig?" Hendes stemme var en hvisken til sidst.

[Lancelin af Suilleaux]

Vinflaskens hals fandt en passende plads i hans hånd. Men i stedet for at føre den mod sine læber, var Lancelin alt for fokuseret på at tale med Helene. Hans blik hvilede fast i hendes, alt imens at et vagt, diskret træk i mundvigen hele tiden var at finde på hans smalle læber.

Der var noget kært og lokkende i at se hende gå fra den ellers så hæmningsløse kvinde, der drak fra flasken og udfoldede sig i legen om det primitive liv som bønder, til pludselig at blive ganske perpleks og rød om kinderne, som den unge komtesse hun tidligere var. Alt sammen en effekt af hans direkthed og hæmningsløse, udfordrende ord. Han nød det. Fuldstændig.

Lancelin lænede sig en anelse frem. "Har du.. lyst til at finde ud af det?" hviskede han hemmelighedsfuldt tilbage, alt imens at det djævelske træk i mundvigen forblev som et smil.

[Helene af Suilleaux]

Helene var ret perpleks, men tydeligvis også interesseret. Lancelin udfordrede hende, men lige nu var det ikke over hvad hun kunne klare. Hun fugtede læberne og så ham i øjnene, hendes hjerte hamrende lidt over det gavtyvagtige smil, der fik hende til at holde af ham igen. Han var på mange måder en forfærdelig mand, men lige nu reagerede han på hendes signaler og hun nikkede langsomt, opslugt.

"Ja," svarede hun lavmælt og en smule hæst. "Er det en fantasi for dig? At tage mig sammen med en anden mand?"

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin fjernede ikke sit blik fra hende overhovedet. Han holdte stædigt fast i hendes dådyrøjne. "Min fantasi er at se dig blive opslugt i en sådan nydelse, at du vil gispe efter Guderne, min kære.." sagde han blot med et sigende blik og det diskrete smil på læberne.

"Men," sagde han så ganske nonchalant, "hvis det skulle realiseres, så har jeg ét krav." Med vinflasken i hånden løftede han en finger foran dem, "Dine øjne skal altid være i mine."

[Helene af Suilleaux]

Helenes blik var allerede opslugt i Lancelins og ved hans beskrivelse faldt hendes mund lidt åben. Glemt var tærten hun havde i den ene hånd, for hun prøvede at forestille sig puslespillet og med to mænd og en kvinde og blev næsten lidt stakåndet af tanken. Hun blev skeløjet et øjeblik, da hun fokuserede på hans finger, men blinkede så og fugtede læberne, imens hun igen fandt hans blik og nikkede langsomt.

"Mithras," mumlede hun lavmælt med et svagt træk i mundvigene. Det var ikke helt tilfældigt. Hun rømmede sig lidt.

"Skal de også det, imens vi opfylder din fantasi for i aften?" Hun fugtede læberne med et lille smil, lagde kødtærten fra sig og satte sig på knæ, for at komme tæt nok på Lancelin til at kunne lægge armene omkring skuldrene på ham og hvile sin pande mod hans. "Hvordan gør man? Vis mig det," bad hun.

[Lancelin af Suilleaux]

Et lavt støn af et grin forlod Lancelins hals, da han hørte Helenes mumlen. Hun var så fin og uskyldig. Han kunne næsten ikke være i sig selv.

"Åh ja, ved Mithras," gentog han med et sigende, drillende blik, og førte efterfølgende rødvinsflasken mod sine smalle læber i et smil.

Da Helene pludselig fortsatte sine ord, skimtede han på hende ud af øjenkrogen idet at han var igang med sin slurk af den røde væske. Han stoppede op i sit gørende og sænkede flasken med store øjne imens at hun satte sig på knæ foran ham. Opfylde hans fantasi? Hun ville da næppe, ville hun? Måske? Nej da..

"Hør, Helene.." Lancelin nåede ikke at sige yderligere før at han mærkede hendes arme om sine skuldre. Deres pander fandt hvile mod hinandens, og han måtte kort tage en dyb indånding.

"Du vil have mig til, at vise dig det?" grinede han en anelse kærligt, en smule tænksomt over hvad hun mente med det. 

[Helene af Suilleaux]

Helene trak sig lidt tilbage, men kun et kort stykke. Hun så Lancelin i øjnene og nikkede igen. Han havde selv nævnt det. Det var nemmere for hende at starte med dét, end med det hun havde bedt ham om, ironisk nok. Hun tog en dyb indånding.

"Ja, jeg kan jo godt regne noget af det ud," svarede hun drillende. "At det ville hjælpe hvis du stod op, åbnede dine broger og tog tunikaen af, selvfølgelig." Hun trak sine arme til sig og sank tilbage på hælene.

"Men jeg ved ikke hvordan så. Fortæl mig det - efter du har rejst dig op og... Fundet den frem."

Hendes kinder glødede lidt, men hun var også stædig og havde besluttet sig, så hun så afventende på Lancelin. Det var hans fantasi.

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelins blik hvilede tænksomt i hendes alt imens at et smørret smil hvilede på hans læber; søgende efter, om hun virkelig mente sit ønske om at prøve det, eller om hun overhovedet havde nogen anelse om, hvad det var, hun gik ind i. Og mens at Helene sagde sine tanker højt, samtidig med synet af de glødende kinder, blev det såmen tydeligt for Lensgreven selv, at det nok højst sandsynligt var begge dele.

"Nuvel," Lancelin skubbede sig fra sin plads mod bjælken. I stedet for at rejse sig med det samme, skubbede han sig ligeledes om på knæ præcis som Helene havde gjort for intet andet end et par minutter siden. Hans blik fandt hendes drillende igen.

"Først og fremmest, så lad mig lige give dig et par vigtige lektioner inden.." startede han ganske nonchalant, "Lektion 1; man bider ikke. Især ikke hvis man har planer om, at der skal komme en lensarving i fremtiden.." Han smilede flabet, tydeligvis drillende men dog med sandhed i sine ord.

Så løftede han sin hånd, og med et par fingre åbnede han let hendes mund ved at presse ind mod de bløde kinder, "Som en fortsættelse til lektion 1 - lektion 2; sørg for ikke at bruge dine tænder.." Med en rolig bevægelse førte han rødvinsflasken til sine læber og hældte den røde væske i sin mund. Så lænede han sig frem, fangede hendes hage og trak hende til sig, hvortil at han lod deres læber mødes i et kys. Den søde, røde væske gik fra hans mund til hendes ganske lidenskabeligt. Uden besvær, og for at vise hende, hvordan hun kunne modtage uden brug af sine tænder. Kysset blev efterfølgende afbrudt, og med en tommel tørrede han en dråbe væk fra dens vej ned ad hendes fyldige læbe.

"Tredje og sidste lektion; øjenkontakt, min kære."

[Helene af Suilleaux]

Helene lyttede med blikket på Lancelin. Den første lektion fik hende ufrivilligt til at le og hun fremviste dermed sine lige, skarpe tænder. "Forstået," svarede hun med et glimt i de lyse øjne, før han åbnede hendes mund og fik hende til at føle sig lidt fjollet. Hun tog dog alligevel imod kysset, selvom hun slap en lavmælt lyd af protest over eksperimentet og rødmede voldsomt, da han måtte tørre rødvin fra hendes mundvige. Hun sank og så ham i øjnene, da hun gjorde. En del af hende havde lidt lyst til at slå ham for at være så flabet, men en anden del havde det ganske anderledes.

"Javel, Deres Excellence," svarede den anden del af hende med et drillende blik. "Handler lektion fire om hvordan man får sin mand til at rejse sig op og skubbe sine broger ned, så man kan få lov til at prøve?"