Dampen er oppe

[Philippe af Neaune]

Det var et skift i stemningen, men det føltes ikke forceret. Tværtimod kom Philippe til at le dæmpet over hendes ord. "Frøken Cassia," gentog han underdanigt, før han strakte sin arm og fangede den sæbe, der var stillet klar i et lille fad til ham.

Han rettede sig op igen og gav hendes lår et lille klem under vandet. "Med din tilladelse?" spurgte han, svagt drillende og tydeligvis ikke i et reelt spørgsmål.

[Cassia Serva]

Cassia slap en dæmpet, munter lyd og fulgte Philippes hånd, da han tog fat om sæben. Ingen havde vasket hende siden hun var et meget lille barn, men på en underlig måde føltes det naturligt med adelsmanden. Det var pudsigt.

Måske var det den måde han fik hende til at le, da han klemte lidt om hendes lår og ramte et kildent punkt.

"Du har vist mere end fået min tilladelse," supplerede hun og overgav sig til hans ledelse: Hans hænder på hendes krop.

[Philippe af Neaune]

Philippe smilede lidt over hendes latter, der på ingen tænkelig måde virkede forceret. Der var intet formelt over det, ingen pligt og han fandt sig svært forfalden til den følelse, det gav ham.

"Korrekt," medgav han muntert og sneg et kys mod hendes hals, før han tog sig sammen og gik i gang med det, han havde lovet. Han hastede sig da heller ikke igennem, men tog sig god tid og flere kærtegn, mens han vaskede hende.

[Cassia Serva]

Cassia grinede et par gange under indsæbningen og vasken af hendes krop, men hun blev også stille og kunne ikke stoppe sig selv fra at fantasere om mere, for der var noget absolut, unægteligt erotisk over det.

Hun sad tilbage, vel nok nogenlunde ren, og stirrede lidt frem for sig.

Hun ønskede at Philippe blev den første mand. En hun havde valgt. En omsorgsfuld og blid mand. Milevidt fra Emir Schafari.

[Philippe af Neaune]

Philippe var optaget, men ikke opslugt og opmærksom nok til at bemærke, at Cassia henfaldt lidt i det, der forekom ham at være eftertænksom tavshed. Han lod kluden falde ned i vaskefadet sammen med sæben, før en hånd strøg let over hendes arm.

"Hvad opsluger dig?" bad han dæmpet, uden at forvente et svar, hvis hun ikke ønskede at give det.

[Cassia Serva]

Cassia tog en hørlig indånding ved spørgsmålet og drejede hovedet lidt, så deres blikke mødtes.

"Jeg tænkte på hvor godt det føltes at du rørte ved mig," svarede hun ærligt. "Jeg tænkte på at jeg ønsker at du tager mig et sted hen, hvor der er rart og stille. Men så tænkte jeg også på hvor krævende du må opfatte mig. Om du tror jeg altid er sådan. For jeg har aldrig været sådan før."

[Philippe af Neaune]

Philippe havde stillet spørgsmålet, fordi han var reelt interesseret i svaret og lyttede tavst til det. Ved hendes afsluttende ord, trak han dog på smilebåndet og slap en dæmpet lyd. "Jeg opfatter dig ikke som krævende," svarede han ærligt, selvom det såmænd var sandt, at hun var meget mere direkte end de fleste kvinder, han omgav sig med.

Til gengæld var han også nu, hvor de havde siddet så længe sammen, helt sikker på, at hun rent faktisk mente det og ikke blot tilbød sig til ham, fordi hun var en tjenestepige og han en lensherre. Det gav ham den ro, han havde haft brug for.

"Jeg har heller ikke gjort det her før, og jeg tror ikke, at andet er dit indtryk?" pointerede han, rimelig sikker på, at situationen var ny for dem begge.

[Cassia Serva]

Cassia rystede svagt på hovedet. "Jeg er helt sikker på at du aldrig har gjort det her før. Du er en meget, ordentlig mand."

Hun smilede varmt over det. "Må jeg vaske dig nu?"

[Philippe af Neaune]

Philippe havde hørt ordene før og ærligt vidste han ikke, om det altid var en god ting. Derfor var han også glad for, at han ikke behøvede at svare og han slap en dæmpet, munter lyd over hendes spørgsmål, men fulgte den op med en mild brummelyd.

“Hvis du ønsker,” medgav han og sneg sig til at kysse hendes hals igen, ærligt tilfreds med rækkefølgen. Nu føltes tanken ikke mærkelig for ham.

[Cassia Serva]

Cassia smilede og vendte sig rundt i badet. Hun satte sig ned på knæ imellem hans ben og var pludselig konfronteret med meget, synlig nøgenhed. "Fortæl mig en historie fra da du var yngre," bad hun, imens hun samlede sæbe og vaskeklud op.

Hun startede med hans brystkasse og fik kuldegysninger over at røre ved ham på den måde. Samtidig var hun meget bevidst om hans udsigt. Forhåbentlig kunne han lide den lige så meget som hun kunne.

[Philippe af Neaune]

Philippe havde været helt afslappet, men vågnede ærligt lidt op, da Cassia vendte sig mod ham. Han kunne ikke, uanset hvor meget han ellers havde prøvet, hindre sit blik i at falde lidt, men til gengæld dvælede det ikke alt for længe, før det var tilbage ved hendes ansigt. Hjertet hamrede og han var absolut ikke upåvirket af synet.

Derfor tog det ham også et øjeblik at få sin hjerne til at fungere og han sank en enkelt gang. Det var ikke det letteste at koncentrere sig, men han smilede også lidt og tillod sig at hvile en hånd mod hendes hofte.

“Jeg plejede at tilbringe så mange timer, som jeg kunne på lensborgens bibliotek,” var det første, der faldt ham ind. Det var ikke den mest spændende historie, men han havde også svært ved at fokusere. “Der var få ting, jeg ønskede mere, end at læse, og når tjenestepigerne kom for at finde mig, gemte jeg mig ofte i et skjult hulrum bag ét af vægtæpperne. En dag så længe, at de alle frygtede, at jeg havde forladt borgen.”

[Cassia Serva]

Cassia var ikke blind, men hun nød at Philippe åbenlyst stirrede lidt og brød sig om det. Det kunne han ikke skjule, selv da han høfligt så op. Hun vaskede ham med blide strøg og lyttede til hans historie med et varmt smil.

"Åh nej. Sikke en uro det må have skabt," svarede hun med et muntert glimt i øjnene. "Og imens de alle var urolige sad du bare der, fortabt i din egen verden? I bøgerne?"

Han anede næppe hvor sød det fik ham til at fremstå. "Skal alle baroner være riddere? Kunne du ikke have lavet noget andet?"

[Philippe af Neaune]

Philippes mundvige sitrede og han slap en dæmpet, bekræftende lyd. "Jeg var naturligvis ganske skamfuld efterfølgende," forsikrede han, selvom blikket spillede lidt muntert.

Det næste spørgsmål til ham til at slippe en tænksom lyd. "Det ér traditionen, men andet er ikke umuligt. Eksempelvis hvis jeg havde været velsignet med en endnu større gave fra Guderne," forklarede han.

"Men Neaune er intet fredeligt len, og der er jævnligt trusler fra Hasnea. Det bør, sandt at sige, have en kriger i spids." Selvom det måske kunne have ønsket end anden end ham. "Og min fader anså aldrig andet for en mulighed."

[Cassia Serva]

Cassia strøg vaskekluden over et større ar på hans muskuløse brystkasse og kunne ikke lade være med at se på det. Hun rakte den anden hånd op og fulgte det med en finger.

"Men hvis du havde haft valget, så havde du ikke været ridder," konstaterede hun og smilede svagt, tøvende. Hun så ham i øjnene. Han var mild og blid. Langt fra hendes idé om en kriger.

"Hvordan fik du det her?"

[Philippe af Neaune]

Gåsehud rejste sig synligt på Philippes arme, da hendes fingerspids aftegnede arret mod hans bryst. Han slap en dæmpet lyd i bekræftelse. De havde allerede talt om hans ønske om at have studeret på universitetet. Blikket gled ned og fulgte hendes bevægelse, før det fandt hendes øjne igen.

“Et sammenstød med fjendske hasneanere,” konstaterede han. Det var et par år siden og arret var endnu ikke så blegt, som andre. “En økse.”