Et nyt liv

[Flavia af Gustabis]

Olivia var sød. Ufattelig naiv og ganske sørgelig, men sød. Hun var perfekt materiale til at blive udnyttet og formet og Flavias fingre sitrede allerede efter det.

"Fortæl mig om din familie, lille Olivia? Hvem er De?"

[Olivia af Bois]

"Min far er tredje søn i rækken og magiker, Deres Højhed. Min mor, som hedder Edeline af Tource, født Ivray, er også dygtig med sin gave. Min lillesøster har også fået skænket gaven og skal gå på universitetet ligesom far." Sagde hun og kunne ikke skjule en snert af bitterhed i stemmen.
"Hun er det store talent. Og derfor skal jeg gifte mig godt, så jeg kan hjælpe mine forældre når de bliver gamle, Deres Højhed." Sagde hun og slog blikket ned. Det var ikke fordi der ville være meget tilbage på kistebunden til alderdom, hvis hendes lillesøster skulle på universitetet.
"Må jeg spørge til din familie Deres Højhed?" Spurgte hun tøvende og bed ned i sin underlæbe.

[Flavia af Gustabis]

Flavias mundvige sitrede over spørgsmålet, barnligt som det lidt fremstod. "Ikke lige nu. Dem kan du altid høre om senere." Hun smilede hemmelighedsfuldt.

"Er du nervøs for hvordan du skal finde den rigtige mand, Olivia? Det er jo en krig, hvor man har brug for spidse albuer."

[Olivia af Bois]

Olivia så overrasket på hende over svaret. Det lød spændende, hun ville meget gerne høre mere. Hun var specielt interesseret i at høre om hvordan det var for hende at leve i et fremmed land, men hun ville ikke presse mere på emnet.
"Ja. Jeg regner ikke med at gifte mig godt, jeg har jo ikke mange penge, men jeg skal alligevel sørge for jeg kan passe på min familie når de bliver gamle. Så jeg må gifte mig, men jeg har ikke høje forventninger Deres Højhed. Har De da nogle forslag?" Spurgte hun og smilede en anelse.

[Flavia af Gustabis]

Flavia var ganske tilfreds med svaret, som gav hende rigeligt at fortsætte videre med. For nu, holdt hun dog sine kort indtil kroppen og smilede blot svagt.

"Ikke lige på tungen," svarede hun hemmelighedsfuldt. "Men jeg føler mig ganske forsikret om, at det nok skal gå bedre og anderledes end du lige nu forestiller dig."

Hun tog en hørlig indånding. "For nu, må jeg fortsætte videre. Selskabet skal jo ikke tro, at jeg ganske uhøfligt kun har øje for en enkelt komtesse."

[Olivia af Bois]

Olivia smilede svagt som svar på hendes hemmelighedsfulde ord. "Tak, Deres Højhed." Sagde hun kort, inden Hertuginden undskyldte sig.
"Det var en fornøjelse at møde Dem." Bemærkede hun hvorefter hun ventede på at Hertuginden ville gå videre til resten af selskabet, inden hun smuttede ud af lokalet for at få en lille pause. Hendes hjerte bankede hårdt i hendes bryst. Hun kunne ikke fatte at hun lige havde haft en samtale med selveste Flavia af Gustabis.

Afsluttet.