Ung og ulykkelig...

[Celeste Våbensmed]

Celeste hævede et bryn over snakken om Sydgård, som hun ikke forstod relevansen af. Hun fnøs let og rystede på hovedet.

"Jeg har aldrig og kommer aldrig til at sige at I skal gifte jer med en I ikke bryder jer om. Men en god, solid håndværker, Svari. Der er mange af dem. Du behøver ikke engang skele til landsbyboere udenfor byen."

[Svari Våbensmed]

Svari åndede tungt ud. Hun vidste godt at hendes forældre aldrig som sådan ville tvinge hende til noget. Men presset fra hendes far Eirik havde alligevel længe hvilet over hende i forhold til Rory Sydgård. Det var trods alt tydeligt at han godt kunne lide den unge mand.

Hun fumlede ganske let med ærmet på sine natgevandter. ”Men...Hvad hvis jeg ikke vil have nogen anden?” Mumlede hun så.

[Celeste Våbensmed]

Celeste tog en dyb indånding. "Svari, du er ikke fjorten år mere. Du ved at adelige og borgerlige ikke kan gifte sig og jeg ved, at jeg ikke hører dig sige, at du planlægger at bruge dit liv som en adelsmands elskerinde."

Hun rynkede panden. "Det er ikke mit ønske for dig. Det er ikke et godt liv."

Lukket?

[Svari Våbensmed]

Svari åndede tungt ud. Hun rystede på hovedet, men puttede sig så atter ind til sin mor. ”Nej..” Mumlede hun så. ”Jeg ville bare ønske at mit liv var anderledes…” Sukkede hun, som hun lukkede øjnene og så ellers lod sig synke ind i sin egen lille drømmeverden. I drømme var intet trods alt forbudt.

//Lukket