En skæbnesvanger aften (TW: Vold)

[Mithras]

Jean var efterhånden rød og blå, men den kvindelige drabant havde fuldstændig ret og Jean havde ikke helt opgivet muligheden for en nådig slutning. Han raspede lidt, da han talte igen.

"Hviss jeg slipper fri, så voldtager jeg Oudine, imens jeg hilser fra dig," fik han frem. Det var dog en kamp. Han havde svært ved at trække vejret.

[Talon Våbensmed]

Blod piblede stadig fra flængen i øjenbrynet, så enkelte dråber ramte den forslået bager, men Talon registrerede ikke blodet som sit eget. Det var i forvejen svært at skelne fra Jean’s eget.

Ordren om at stoppe havde i sig selv ikke været nok, til at holde Talon fra at tæve livet ud af Jean. De blå øjne brændte af had og vrede. Han havde været klar til at sende et sidste slag mod struben, da Jehanne’s ord trængte igennem.

Musklerne dirrede stadig under spændingen og vreden, da Talon lænede sig nærmere med tænderne blottede ”Hvis? Du kommer til at dø i galgen, Jean. Dine sidste minutter kommer til at være dig der pisser dig selv våd. Du kommer aldrig nogensinde igen i nærheden af hende.”

[Jehanne Renard]

Jehanne havde utvivlsomt selv et blåt øje på vej, men hun tog sig ikke af det nu. Hendes ene hånd forblev let udstrakt mod Talon, i tilfælde af, at han ville slå ud igen. Hendes udtryk var alvorligt, mens hun koncentrerede sig om at holde tilpas meget af sin vægt nede mod kvindemorderen. Først da Talon talte, turde hun tage blikket væk fra ham og så selv ned på manden med et udtryk af utvetydig afsky.

"Og det er ikke mere end du fortjener," konstaterede hun. "Lad os få ham op."

[Mithras]

Jean bandede og svovlede og forsøgte at svine Talon og Oudine til. Han kæmpede imod, men til ingen nytte. De to drabanter slæbte afsted med ham og kort efter var han i lænker.

Processen var kort. Rovmorderen havde begået en central fejl, da han var ved at bevæge sig hjem. Presset af drabantkorset måtte Jean Bagers forældre åbne deres kælder og her var der utallige beviser på hans skyld.

Lukket