En ikke så ægte ægtemand

[Emir Schafari]

Hendes provokation virkede ikke, Emir end ikke værdigede hende et blik for den bemærkning. Der var ikke noget uværdigt i at tabe til en modstander, hvis modstanderen var bedre. Ikke at han mødte mange, han ikke kunne slå i en fair kamp, selvom nogle af ridderne på slottet havde evnerne til at give ham en god modstand. Man kunne måske kalde ham arrogant, men det var nu dét, han havde af erfaring.
Men han regnede absolut ikke med at en lille spirrevip af en hore kunne vinde over ham. Tanken var absurd.

Han stoppede brat op, da hun gjorde det klart, at hun ikke ville lade ham være, før hun fik, hvad hun ville. Hans mørke, irriterede blik blev rettet mod hendes ansigt og det trak kort og utilfredst i hans ene mundvig.
”Og hvad skulle en…” Et ord på nidariansk forlod ham, det kunne nok oversættes til hore, selvom det ikke helt var, hvad det egentligt betød. ”… bruge en krigers kampteknik til? Kan du overhovedet andet end at losse en mand imellem benene og stikke lussinger i forvejen?”

Han løftede et øjenbryn og lagde armene over kors, stadig ikke villig til at give sig. I og for sig ville træning være en let udvej, siden han gjorde så meget i det i forvejen, men ikke om han havde lyst til at forhandle med den lille kvindelige terrorist. Og han vidste ikke helt, om prisen passede til det, han skulle betale for. Det virkede bare til at være en situation, hvor han ville tabe på begge dele, og det var han ikke meget for.
”Det virker som en ulige handel, lille hore.”