Selv en stor rejse starter med et enkelt skridt [Åben]

[Mithras]

Dagen var den 28. juni, året var 842 og hele Levagny sitrede af forventninger og spænding. Byen havde været stopfyldt den sidste uge, som rejsende var kommet til for at slutte sig til rundrejsen, der drog afsted netop denne dag. Luften var fyldt af hvad der skulle til at ske. Tætte kram blev udvekslet mellem dem, der skulle afsted og dem, der skulle blive hjemme og holde hovedstaden kørende. Ved byporten begyndte fronten af karavanen at samle sig. Betroede riddere og soldater udgjorde de forreste sammen med spejdere, der ville bevæge sig ud i landskabet og sikre fred og ro. Efter dem kom madvognene, bagere kokke og andre køkkenfolk, der ville sætte gang i madlavningen, så den var klar, når de næste led ankom. Tjenere og lejransvarlige fulgte lige efter, så teltene kunne hejses.

Herefter samlede flere riddere sig omkring hoffolk i vogne og mange til hesteryg, højbårne, rige og fattige adelige. De blev fulgt af en broget flok af borgerlige og til sidst kom pjalterne, blomsterpigerne og -drengene og gøglerne.

Der gik længe fra fronten begyndte at bevæge sig ud af hovedstaden før de sidste dele sluttede sig til halen. Rundrejsen var på landevejene og målet var sat. De ville nå Suilleaux indenfor de næste par uger.

---

I denne tråd kan du reagere med din karakter på rundrejsen. Meningen er, at man smider én post med de karakterer man ønsker, som reagerer på enten selv at rejse eller at skulle tage afsked med nogen, der rejser. Hvis ens post leder til undertråde kan de smides i samme forum. Det er ikke nødvendigt at markere dem med noget, men man kan, hvis man vil, skrive [afrejsedag] i titlen.

Læs mere om rundrejsen her.

[Kaylein Af Aren]

Den lille adelskvindens øjne var så store, at man skulle tro de ville falde ud af hovedet på hende. Dette var en begivenhed hun havde set frem til lige siden hun fik af vide, at hun måtte komme med på rejsen og nu var dagen der endelig. Kittys hoved var ved at eksplodere af tanker og historier, der foregik for hendes indre blik, mens hun stod og så på folk gøre klar til rejsen, ude af stand til at hjælpe fordi hun var gået i stå.

[Emir Schafari]

En hestemule skubbede lettere utålmodigt til Emirs arm, og han strøg hånden, der ikke havde fat i tømmen, over den varme, bløde hud. Zilu reagerede på spændingen, der lå i luften omkring dem, så de ventede på, at den store karavane af folk og dyr ville begynde at bevæge sig. Emir selv var ikke immun overfor fornemmelsen, men han sørgede for at fokusere på sit arbejde. At holde familien af Gustabis sikker. Ikke at han regnede med, at der var nogen fare lige nu, omgivet af andre adelige og deres vagter. Kongefamiliens faner vejrede ikke mange meter fra dem, og de kunne sikkert ikke finde et mere sikkert sted at rejse end så tæt på kongen selv. Men Emir var ikke én, der ville overlade sin frues sikkerhed til andre, de havde deres egne at passe på.

Endeligt virkede det til, at der kom bevægelse i flokken, og til sidst kunne Emir elegant svinge sig på ryggen af Zilu, der nær var sprunget frem under ham, så snart han sad i sadlen. Hesten havde tydeligvis tilbragt for meget tid i stalden det sidste stykke tid, energien i den store krop sitrede op igennem saddel og underlag og op i Emir. Efter at have sikret sig, at familien var klar til afgang, satte han den mørke hingst i gang. Dens hale slog i luften, irriteret over det langsomme tempo.
De havde en meget lang rejse foran dem, og selvom det ikke var en ferie for Emir, glædede han sig også usigeligt meget til at komme ud af byen, ud at rejse og se det land, han nu boede i. Men lige nu gled hans brune øjne opmærksomt over omgivelserne, som de bevægede sig mod porten og det åbne land.