Skæbnesvangert stævnemøde [s]

[Gisella af Suilleaux]

Alle tanker forsvandt i Gisellas hoved, idet hun overgav sig fuldstændigt til elskovsakten. Hendes krop vuggede taktfast mod hømadrassen, som hun tog længselsfuldt imod hvert stød og elskede at være ét med ham. Blandingen af kys, kærtegn og følelsen af at blive fyldt op var overvældende, og hun ville give tilbage, ville stille hans nydelse på samme måde, men det føltes bare så godt, at hun næsten ikke kunne gøre andet end vride sig i velbehag.

Komtessens støn blev højere. Hendes krop brændte. Alle sanser blev pirret: Duften af ham, maskulin og let salt sved, lyden af hans ophidsede åndedrag og smagen af vin på hans tunge ved deres hårde kys. Hans kærtegn over hendes kraveben, bryster og mave. Hun kunne ikke vende blikket væk fra hans ansigt med det listige smil og måden, musklerne bølgede gennem spændstige overkrop ved hvert et stød.

Det hele blev for meget for Gisella. En varm følelse voksede i skødet; tunger af ild skød ud overalt, og hun følte, at hun var ved at drukne. Hun slog benene omkring ham, mens ryggen hvælvede, og hun skreg sin nydelse ud i rummet. Knugede ham ind til sig, indtil bøgerne af nydelse aftog og efterlod hende svag som en nyfødt killing.

[Gabriel Halvmåne]

Der var noget ved den uskyldige krop under ham, han godt kunne lide. Et blankt lærred, der var klar til hans grimme kunst. Han besudlede den for hver berøring, hvert sted, hver eneste lystne tanke, han havde om den. Selvom han ikke fik lov til at folde sig ud, tændte det ham alligevel, og han havde ikke svært ved at nyde deres lille akt. Næste gang ville der være mere. Lige nu betragtede han bare hendes ansigt, der var forvrænget i lyst. Åh ved guderne, hvor kunne han godt … han lukkede kort øjnene og fokuserede på følelsen af hende, som han atter stødte til med hofterne.

Han kunne mærke, at hun kom, næsten før hende selv. En svag ærgrelse gled igennem ham, som hendes krop spændte op og hendes ben forhindrede ham i at fortsætte. Han var ikke færdig. Men han skubbede ærgrelsen fra sig og forsøgte i stedet at fokusere på, at han havde gjort det igen. Hendes skrig kunne uden tvivl høres uden for rummet, og det kunne han ikke lade være med at smile over. Andre ville også vide, at han havde gjort det godt.

Utålmodigt ventede han på, at hun var færdig og slap, men han var lidt i tvivl, om han skulle fortsætte. Normalt ville han bare hugge løs uden eftertanke, men var hun i stand til det? Han hvilede sig på den én arm og lod fingrene glide ned over hendes krop, stadig oven på hende, stadig klar til at fortsætte. Det krævede næsten mere af ham end han havde at lytte til hende. Forbandet. Det var lige før, at hans plan gled ud mellem fingrene på ham, som hans fysiske lyster oversteg lysten til at ødelægge hende.

[Gisella af Suilleaux]

Gisellas hoved var tomt for tanker, hensunket i stille fryd. Et saligt smil og røde, brændende kinder klædte det unge ansigt. Tænk at det var muligt at opleve så stor nydelse. Gabriel måtte være en form for gud, når han var i stand til den slags. Han ejede hende fuldt og fast, det var helt sikkert.

Gisella slog øjnene op. Hendes blå øjne skinnede, idet hun så op på ham med et varmt blik som smeltet karamel. Underlivet brændte stadig af nydelse og sødmefuld smerte, om end det begyndte at gøre en smule mere ondt. Hendes køn var ikke vant til den slags akter.
Hun målte hans ansigt, og smilet falmede en anelse. Det gik op for hende, at han ikke havde oplevet samme tilfredsstillelse som hende. At han manglede mere. Hun bed sig i læben, huskede tilbage på elskovsakter, hun havde overværet gennem hullet i brædderne ind til stalden. Ting, der havde fået hendes kinder til at rødme.

Beslutsomt møvede hun sig væk under hans stærke krop. Forsigtigt puffede hun ham om på ryggen og positionerede sig selv mellem hans ben. Det var med lige dele ærefrygt og spænding at hun greb omkring hans glinsende køn. Så tyren i øjnene. Og så smagte hun på ham (og på sig selv), først forsigtigt for ikke at gøre ham ondt. Hun prøvede sig frem. Slikkede. Lod munden glide ned over ham. Frem og tilbage. Tirrende. Hun vidste instinktivt, hvad hun skulle gøre, og langsomt følte hun sig mere selvsikker.
Hun så op på ham imens, med sine store, blå dådyrøjne, der ikke længere var så uskyldige.

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel gjorde sit bedste for at skjule, at han absolut ikke var tilfreds, men selvom han smilede til hende og kærtegnede hendes krop, måtte det alligevel skinne igennem, for hendes smil falmede. Ved Triatos. Han ville åbne munden for at sige noget med, at det var i orden, men inden han kunne nå at gøre noget, skubbede hun ham af sig. Lidt overrasket lod han hende skubbe sig om på ryggen i den smalle seng. En arm gled om bag hans hoved som støtte, mens han fulgte hende med blikket, som hun bevægede sig ned imellem hans ben. Hvad ville hun nu?

Åh. ÅH. Han havde nær leet, da hun sænkede hovedet og tog ham i munden, dét havde han alligevel ikke regnet med. Latteren kom ikke, det blev i stedet en blanding mellem et smil og et støn, det sidste mest for hendes skyld. Selvom hun tydeligvis ikke havde prøvet det før, var det alligevel godt nok til, at det kunne tage over for det, de lige havde lavet. Og jo mere hun forsøgte sig frem, jo mere ægte blev hans små støn og lyde. Han morede sig stadig, så de hvide tænder var at se i det brune skæg, men hans øjne var halvt lukkede af nydelse.

Han havde været tæt på, da hun kom, og det varede ikke længe, inden han kunne mærke den velkendte følelse i underlivet. Egentligt ville han advare hende, men han var nær kløjes i et støn og da var det for sent. Han lukkede øjnene helt i og spændte en smule op i ryggen, som nydelsen for et øjeblik tog overhånd for ham. Det var ikke så voldsomt som hendes tur og det varede ikke så længe, men det var, som det skulle være. Han trak vejret lidt skarpt ind et par gange, som han sank tilbage i underlaget og så på hende igen. Hvordan tog hun så det?

[Gisella af Suilleaux]

Som Gisella betragtede Gabriel for at spore, om hun gjorde det godt nok, følte hun en blanding af glæde og boblende iver over at se hans øjne halvt lukkede af nydelse. Hun var hans kvinde, og det var hendes pligt at tilfredsstille ham.

Da han gav slip på sig selv og fyldte hendes mund med sine frø, blev hun i første omgang overrasket og spærrede øjnene op. Det var en helt ny fornemmelse, en helt ny smag. Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle gøre. Hvad gjorde man normalt? Til sidst besluttede hun sig for, at det mest elegante, komtesse-agtige måtte være et synke, så det gjorde hun.
Hun tørrede sig om munden og lagde sig op ved siden af Gabriel med et stort smil på læberne. Ja, hun strålede ligefrem, som en komtesse, der for alvor var blevet gjort til en kvinde af den mand, hun elskede. Hun havde dyppet tåen i lystens sø, og nu var der ingen vej tilbage.

”Var det … Dejligt for dig?” Hun forsøgte at skjule usikkerheden i stemmen men kunne ikke forhindre blikket i at undvige hans. Det søgte ned mod hans bryst. Hun strøg en finger ned gennem det krøllede hår og puttede sig ind til ham.

[Gabriel Halvmåne]

Åh som Gabriel morede sig, og åh hvor var det svært at skjule, men det lykkedes ham nu meget godt. Alt hvad hun gjorde, stred bare imod den uskyldighed, hun ellers udstrålede. Den naivitet, han havde set ved hende. Der var en godt skjult side til hende, han havde en fornemmelse af, at han ville blive glad for at have fundet. Der var noget at arbejde med. Han var dog ikke i tvivl om, at det var hendes første gang, men det lod til, at hun var sulten for meget mere, end han havde givet hende i dag.

Som hun lagde sig, lagde han en arm under hende og trak hende ind til sig, som var de to elskende, der nød hinanden selskab. En finger kærtegnede hendes bare skulder, mens han blik faldt til hendes ansigt, som hun stillede ham et spørgsmål, han havde hørt før. Nogle gange var han ikke sikker på, om han var god nok til at vise sin nydelse til de piger, der kom frivilligt til hans seng. Men det var ikke noget, han tyggede for meget på.

”Det var…” Han løftede sin frie hånd og lagde en finger mod hendes hage for at løfte hendes ansigt op, så han kunne se det ordentligt. Se hende i øjnene. Et blødt smil var på hans ansigt. Det var altid nemmere at forestille de der varme følelser lige efter sex. Han var så dejligt afslappet.
”… fantastisk. Du var fantastisk. Et naturtalent.” Smilet blev kort større, inden han skubbede hovedet ned mod hende for at kysse hende. Fingrene flyttede sig fra hendes hage og bevægede sig ned over den sarte hud til hendes ene bryst, som han blidt kærtegnede. Han kunne sagtens tage en tur eller to mere, men han regnede med, at hun havde fået nok for nu.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella lod Gabriel løfte hendes hoved med fingeren under hagen. Hendes ansigt skinnede af tvivl, men da hun så det bløde smil og hørte hans rosende ord, forvandlede udtrykket sig til fryd. Han mente det. Hun kunne se, at han talte sandt, og da han kyssede hende, svarede hun villigt tilbage.

Hun gøs af velbehag over følelsen af hans blide finger, hvorved brystvorten rejste sig, ivrig efter berøring. Idet Gisella svingede benet ind over ham, mærkede hun for første gang, at hun var klistret mellem benene, og da hun kiggede ned, opdagede hun en smule blod ved lårene. Pinlig berørt tran hun sig væk fra Gabriel. Havde hun virkelig fået sin månedlige blødning i netop det øjeblik?

Hun kyssede ham på kinden. ”Tak for det, Gabriel. Nu må jeg vende hjem, inden min familie opdager, at jeg er væk.” Hun rejste sig fra sengelejet og iklædte sig hurtigt det fugtige kammerpigetøj efterfulgt af den våde kappe. Så satte hun sig på knæ foran ham.

”Min papa insisterer på at slæbe mig med på rundrejse. Jeg er først tilbage om mange måneder, men jeg vil tænke på dig hvert eneste sekund, elskede. Vent på mig.” Hun kyssede ham en sidste gang, inden hun forlod etablissementet som en kvinde snarere end den pige, der var ankommet, og selvom hun vidste, at hendes liv nu for evigt var forandret, fortrød hun intet.

//Lukket?