Skæbnesvangert stævnemøde [s]

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel reagerede instinktivt, som hun tog hårdere om hans nakke og skubbede sig ind mod ham. Hans hånd mod hendes side spændte op for at hjælpe hende med at komme nærmere, og han lod sig selv følge hendes mere intense kys, mens hans hånd krøb længere om mod hendes nakke. Han var bevidst om ikke at tage fat om den spinkle hals, der næsten tiggede om at blive klemt om.
Hun sad efterhånden sådan, at hun da umuligt kunne undgå at mærke, at han ikke var upåvirket af hendes nærvær. Han ville også have mere, men hans selvkontrol var under et hårdt greb fra ham selv, det skulle foregå rigtigt, hun skulle komme tilbage efter mere. Tigge ham efter mere.

Kysset sluttede, som hun flyttede sig, og Gabriel åbnede øjnene for at lade blikket glide ned over hendes ansigt. Farven i kinderne, de blanke øjne, læberne der virkede mere røde end før.
Lidt tøvende fugtede han sige egne læber og slog blikket ned, som skulle han lige overveje det.
”Jeg … jeg ved ikke…” Han skævede kort mod hendes øjne, inden han så ned igen. ”Det … det er forkert, at en som jeg … jeg kan komme i store problemer. Jeg er jo blot en simpel arbejdsmand.”

Han lod hånden fra hendes hals falde ned langs hans egen side og lod den hænge der. Han skævede mod hende igen, igennem pandehåret, der var gledet ned over hans pande.
”Misforstå mig ikke, du er … mere end hvad jeg kunne drømme om, men … det … det er for- ikke velset. Du er en komtesse.” Han var ved at sige forkert, men ændrede det. Igen bed han sig i læben og drejede hovedet lidt, som udtryk for, at han var ked af det. Måske endda skammede sig. Han sagde ikke noget om alder, for havde situationen var en anden, nå ja, så gammel var han heller ikke, de kunne sagtens have været mand og kone.

[Gisella af Suilleaux]

Følelsen af Gabriels hånd i hendes nakke og den voksende bule under hende, som hun havde en lille anelse om, hvad var, gjorde hendes krop varm og overophedet. Krævede kompensation ved mindre tøj eller en anden form for afspænding. Hendes kinder og øjne blussede, og det var modvilligt at hun trak sit hoved en smule væk fra ham, så hun kunne observere ham tale.

”Elsker du mig?” spurgte hun blot, som om det var så simpelt. Den herskende tro dikterede, at hvis to mennesker elskede hinanden, var kærligheden imellem dem ren. Gisella var sikker på, at de en dag ville blive gift og få børn. Derfor gjorde det jo ikke noget, at tage forskud på glæderne.
”Hvis du gør det, er der intet forkert i det her,” afgjorde hun, selvom den lille komtesse lød mere naiv end nogensinde. ”Og du må da vide, at jeg intet vil fortælle.” Det var sandt. Hvis dette kom hendes far for ører, ville Lancelin af Suilleaux sandsynligvis klynge Gabriel op og hænge hans krop ud fra borgens højeste tårn.

Hun klyngede sig stadig til ham, og trykkede de små buttede bryster op ad ham. Fingrene kørte gennem hans brune, tykke hår. Så slog hun blikket ned. Genert. ”Gør det … ondt?” spurgte hun tøvende. ”Jeg ved ikke, hvordan man gør. Min mor døde jo for mange år siden, og min far har aldrig fortalt noget.”

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel havde nær ødelagt det hele ved at bryde ud i latter, da hun spurgte, om han elskede hende. Åh ved Triatos, tøsen var jo bragende naiv. Hun opførte sig som om, at de var midt i et eller andet romantisk eventyr, et af dem der blev fortalt til små børn.
Men det lykkedes ham at holde latteren inde og skjule smilet ved at bide sig i læben. Hendes forsikring om, at hun ikke ville fortælle det til nogen, var ham ligegyldig. Han var ikke bange for hendes far, det var bare spil for galleriet. Han kunne lige prøve at hævne sig på Gabriel og hele hoffet ville vælte ned over ham som gudernes vrede selv.

”Ja … det tror jeg,” hviskede han så, næsten genert, som hendes spørgsmål om kærlighed. Han skævede til hendes ansigt med det mest sårbare udtryk, han kunne tvinge frem. Han løftede hånden igen for at skubbe en tot hår væk fra hendes ansigt, og samtidigt forsigtigt stryge hende over kinden. Utålmodigheden lå stadig i ham, han havde lyst til at kaste hende over på sengen og flå hendes skørt op, men det blev ved lysten.

Hendes spørgsmål understregede bare, hvor uskyldig hun var. Ikke at Gabriel havde været i tvivl om, som hun havde reageret på alle små berøringer fra hans side af, som en tørstende på koldt vand. Han overvejede kort sine ord og handlinger, inden hans fingre strøg hende blidt ned over halsens sarte hud.
”Det burde det ikke. Ikke hvis vi gør det rigtigt,” svarede han så. Hans fingre gled ud langs hendes kæbelinje og tog blidt ved hendes hage, så han kunne løfte hendes ansigt lidt og se hendes øjne.
”Er du…” Han ville have spurgt, om hun var sikker, men hans utålmodighed tog over, og han lænede sig en anelse frem for at presse sine læber mod hendes. Blidt og forsigtigt, men alligevel fast. Han havde forhåbentligt givet hende følelsen af, at hun kunne sige nej.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella glødede, da han fortalte, at han elskede hende. Hun følte for alvor, at hun blev en kvinde i det sekund; at hun sprang ud som en blomst i tidlig sommer. I kraft af sin ungdom, lykke og kærlighed blev hun nærmest et par grader yndigere. Alt, der manglede nu, var at han for alvor gjorde hende til en kvinde. Og hun begyndte at blive utålmodig…

Fingrene på hendes bløde, sarte hud sendte et gys gennem hendes krop. Hvis bare han dog ville stryge dem overalt …. Hun lod ham løfte sin hage. Det uskyldige blik blev alligevel straks slået ned ved spørgsmålet. Hun kunne ikke få sig selv til at sige det, det var alt for pinligt. I stedet nikkede hun. Selvfølgelig var hun urørt. Som komtesse var der intet vigtigere, end at gemme sin uskyld til bryllupsnatten. Det var jo formålet med hele hendes tilværelse! At blive godt gift. Men der var intet, hun hellere ville, end at give sig hen til Gabriel.

Taknemmeligt for at blive frelst for yderligere pinlighed, trykkede hun læberne mod hans, ivrigt. Prøvede at vise ham, at hun var klar, i stedet for at sige det. Hun lænede sig ind imod ham og lukkede hænderne om hans nakke. Så løsrev hun sig kort fra ham, fordi hun pludselig følte sig eventyrlysten: hun placerede et kys på hans kind, under hans ører og ned langs hans hals. Legesygt nappede hun i hans øreflip. Så løftede hun blikket mod ham med øjne, der nu havde efterladt deres generthed og brændte af lidenskab.
Hvad skal der nu ske? spurgte de forventningsfuldt.

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel kunne ikke lade være med at smile lidt under kysset, som hun atter nærmest kastede sig over ham. Det var vist slut med at snakke om tingene, hvilket passede ham fint. Videre. Han kunne ikke sidde der med en ungmø på sit skød hele natten, så ville hans manddom sikkert forsøge at kravle ud af hans bukser. Så det var med en følelse af tilfredshed, at han trak hende ind til sig og mærkede hendes små bløde bryster mod sig. Det kunne snart ikke gå hurtigt nok med at sætte tænderne i dem.

Hun havde det åbenbart på samme måde, for snart fandt hendes bløde læber snart frem til hans hals. Han lagde villigt hovedet lidt til siden, så hun kunne komme til. En svag lyd af nydelse forlod ham, bare for at fortælle hende, at hun gjorde det rigtigt. Smilet voksede, som hun for et kort øjeblik ikke kunne se det, men som deres blikke mødtes igen, var det skiftet ud med en lidenskabelig mine.

Spørgsmålet i hendes øjne var ikke svært at tyde, og han flyttede sine hænder – en arm lå fast om hendes ryg, som han førte den anden ind under hendes knæhaser. Hans muskler spændte op, som han på en eller anden måde fik hende løftet op og samtidigt rejst sig fra stolen. Gabriel var ikke ligefrem en klump af muskler, som hans far havde været det, men han holdt sin krop ved lige, og det kunne lade sig gøre at komme op uden at vælte. Der var ikke mere end et par skridt hen til sengen, hvor han lagde hende ned på de slidte, men overraskende rene, tæpper. Her lod han blikket glide ned over hendes krop, inden han forsigtigt lod sin ene hånds fingre stryge ned over den uden på tøjet.

Til sidst satte han et knæ i underlaget på hver side af hendes hofte, inden han lænede sig frem for at kysse hende igen. Stadig forsigtigt, som var hun en porcelænsfigur, der kunne gå i stykker under ham, fandt hans fingre frem til det ene brysts runding, som han kærtegnede blidt uden på stoffet. Den foroverbøjede fik hans halskæde til at glide ud ad skjortens halsåbning og hænge ned imellem dem, men han var ligeglad. Det var for sent for hende lige meget hvad, og han tvivlede på, at hun kendte til halvmånens betydning alligevel.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella reagerede glædeligt på hans lyd, som var en bekræftelse på hendes eventyrlystne kys, ved at give lidt mere slip på sine hæmninger. Hun var spændt, en smule nervøs og opstemt på samme tid.

Velvilligt holdt hun fast i ham, da han fik løftet hende fra stolen og lagde hende på sengen. I enhver anden situation ville hun have rynket næsen over, om der nu fandtes lus og lopper i tæpperne, men hun end ikke ænsede det i dét øjeblik. Det eneste, hun så, var Gabriel over hende. Han var så smuk i det flakkende lys fra lysestagen. Så maskulin og selvsikker.

Hun løftede automatisk overkroppen en smule for at søge tættere på hans nysgerrige fingre. Brystvorterne stivnede villigt mod dem, bad om mere. Hendes øjne lukkede sig i nydelse, og et lille suk undslap hendes læber.

”Åh, Gabriel,” hviskede hun. Hun åbnede øjnene. Flygtigt fangede blikket halskæden. Hun anede ikke, hvad den betød, men skrev sig bag øret at spørge ham senere. I stedet løftede hun hænderne for at snøre hans skjorte op og trække lidt i den som tegn på, at han skulle tage den af. Hun ville se hans overkrop, mærke ham tæt mod sig. Hendes læber søgte hans, og hun bed let og legesygt i hans underlæbe.

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel blev nødt til hele tiden at huske sig selv på, at han skulle være forsigtig. Det kunne han også sagtens være, men hun var stadig en fra den del af samfundet, han afskyede, og han havde lyst til at vise hende hans had til hendes position. Men ikke endnu. Det ville ikke ødelægge hende så meget, som han gerne ville. Det skulle tage tid. Og derfor fortsatte hans fingre deres blide kærtegn af hendes ungdommelige bryster, noget der tydeligvis så ud til at have den ønskede effekt.

Han var lige ved at reagere, da hun løftede hænderne, men deres mål var ikke halskæden. De bevægede sig forbi og nåede frem til skjortens hals. Det var ikke svært at gætte, hvad hun ville have, og han smilede under kysset, inden han trak sig fri af hende og rettede sig op. Med vante bevægelser fik han skjorten trukket over hovedet og smidt på gulvet. Det afslørede et let behåret bryst, der tydeligvis tilhørte en mand, der brugte sin krop. Et par enkelte tydelige ar var at se på hans front, og på hans ryg var der tegn efter stokkeslag, næsten usynlige af alder.

Hans hår faldt ned over hans ansigt, og han trak det væk med en hånd, inden han bukkede sig ned for at kysse hende igen. Denne gang lagde der sig en hel hånd om det ene bryst. Der blev den dog ikke liggende længe, som han førte den ned over hendes side og hendes hofte. Han ville have hendes tøj af, men han lod hende bestemme tempoet, selvom det var svært.
"Du er så sød," hviskede han mod hendes læber.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella lod kun modvilligt sine læber slippe hans, fordi Gabriel nu trak skjorten af og afslørede en prægtig overkrop. Atletisk, mandig, spændstig; en mand, der var vant til hårdt arbejde. Hendes bryn trak sig dog en anelse sammen, da hun fik øje på arrene, og hun kunne ikke lade være med at stryge en finger blidt over dem. Fik man ar af at fiske? Hun var på nippet til at spørge ind til dem, men tænkte det ville ødelægge stemningen, så hun holdt mund.

Deres læber mødtes og hun gøs, da hans hænder atter berørte hende. I et normalt sæt komtesse-tøj ville der være adskillige lag ind til hendes hud, men i stuepigeuniformen mærkede hun ham tydeligt.
Og dog var det to lag stof for meget. Hun gjorde mine til at sætte sig op for at få tøjet af. Hun var en smule nervøs ved tanken om, hvad han ville sige til hendes krop, men hun blev straks beroliget af hans komplimenter.
Således bandt hun forklædet op og trak det af. Dernæst fulgte den simple hørkjole og til sidst underkjolen. Hun dækkede sig automatisk over de små, hvide bryster, nu nøgen foran ham. Usikkert søgte hendes blik hans, spørgende om hun var god nok. En mand som Gabriel havde sikkert ligget med mange smukke kvinder. Hun frygtede, at han hos hende så et uerfaren, naivt pige med intet andet end en ungpiges krop.

[Gabriel Halvmåne]

Kysset varede ikke længe, inden han måtte flytte sig, fordi hun ville op at sidde. Det gik hurtigt op for ham, hvad hun ville, så han flyttede sig længere tilbage for at gøre plads for hende. Med et skævt smil og store brune øjne, fulgte han hendes bevægelser, som hun først fik forklædet af og derefter de to kjoler. Den hvide hud var så sart, han havde nær aldrig set noget lignende. Det var en hud så glat, at han ikke kunne forestille sig, at den nogensinde havde set noget til sol eller skidt. Eller nogen former for fysisk udfoldelse som vasketøj, børnepasning eller tunge løft.

Synet fik ham til at bide sig lidt i løben, inden hele hans ansigt flækkede i et stort lydløst grin. Nok havde han et mindre pænt mål med dette, men lige nu var det bare som at give kandis til et barn. Det kriblede i ham for at røre. Klemme. Lave mærker. Bruge hendes hud som et rent kanvas til vold. Men efter en dyb vejrtrækning fik at skubbet lysterne til side. Det skulle nok komme. Lige nu skulle hun fanges helt ind, pakkes ind i hans net, så hun ikke kunne finde ud igen.

Langsomt skubbede han sig frem og lænede overkroppen ind over hende, mens hans øjne undersøgte hendes krop. Uberørt. Hun var smuk, det måtte selv en som han indrømme.
”Du er … som en blomst … der lige er sprunget ud.” Han hviskede dæmpet, inden han lod en finger glide op ad hendes bløde mave (åh den ville være perfekt at slå), og blidt tage fat i en finger i hånden over hendes ene bryst. Blidt trak han i den for at fjerne den. Åh, så perfekt. Så små og spændstige (og lige til at bide i, så blodet sprang). Så ung. Han fugtede sin underlæbe og løftede blikket til hendes ansigt, stadig smilende.
”Du er perfekt.” Og så sænkede han hovedet for at suge hendes lille knop af en brystvorte ind i mellem læberne og lade tungen kærtegne den.

[Gisella af Suilleaux]

I det flakkende lys fra olielampen var Gisellas hud bleg som måneskin uden nogle ar eller mærker i en skarp kontrast til Gabriels krop. Hun var slank og sund, med en krop der tydelig bar præg af velnæret kost i sammenligning med de fleste gadebørn, som var skind og ben. Alligevel følte Gisella sig genert og selvbevidst, lige indtil han smilede og hviskede søde, forsikrende ord.

Hun lod ham trække hænderne væk, og pludselig gjorde det ikke noget, for da hun mødte hans blik, skyllede bekymringerne bort. Hendes egen lidenskab var så tydelig reflekteret i hans ansigt, at varmen på ny bølgede igennem hende.
Velvilligt lagde hun sig ned på sengen og betragtede ham nysgerrigt, da hans mund gik på opdagelse. Følelsen af hans læber og tunge omkring brystvorten fik hendes øjne til at vokse, og dernæst klemmes i af nydelse, mens hun gispede dæmpet. Hendes hænder søgte automatisk op i hans hår som for at forhindre ham i at trække sig væk.

Den lille krop vred sig i velbehag under Gabriel. Hun slog benene om ham, mens nydelsen voksede. Hun ville have mere af ham. Mærke hans faste, muskuløse krop ovenpå hendes, presse hende ned i lagnet.
”Gabriel stop,” gispede hun til sidst, efterfulgt af en ordre. ”Tag alt dit tøj af.”

[Gabriel Halvmåne]

Man skulle måske ikke tro, at en mand som Gabriel vidste meget om at tilfredsstille en kvinde. De fleste ville nok antage, at han tog det, han skulle bruge uden at tænke på den anden part. Og selvom det også var sandt, elskede han også at få uvillge kvinder til at blive villige. Den mentale tortur i at få deres krop til at ville ham, selvom de ikke havde lyst. Det krævede nogle kundskaber og noget viden om den kvindelige krop, og derfor vidste han også, hvilke knapper, han skulle trykke på, når det kom til Gisella.

Hendes nydelse strålede op imod ham, som han lod tungen lege. Han støttede sin vægt på en arm og hånden på den anden var draget på opdagelse ned over hendes bløde krop. Mave, hofte, et bryst, hans fingre strøg blidt over det hele. For nu holdt han sig dog fra hendes nedre regioner, han ville ikke skræmme hende.

Hun endte med at bede ham stoppe, hvilket han straks gjorde og så på hendes ansigt. Var det for meget? Han måttekvæle et grin, som hun beordrede ham til at smide bukserne. Det gik langt bedre end forventet.
”Javel,” hviskede han blødt, inden han skubbede sig en tand længere op for kort at kysse hende. Derefter satte han sig med benene ud over kanten af sengen, så han hurtigt kunne få sine støvler af. Og til sidst rejste han sig for at tage sine benklæder af. Ugenert lod han dem falde til jorden, hvilket fremviste, hvor tændt han også var ved situationen. Langsomt bevægede han sig tilbage i sengen, hvor han, som før, kravlede ind over hende, denne gang for at kysse hende med lidenskab. Fingrene på hans ene hånd gled op over hendes lår, men blev stadig væk fra hendes sarte dele.

[Gisella af Suilleaux]

Gisella følte sin krop vågne under Gabriel. I alle disse år havde hun intet vidst om, hvor stor nydelse den kunne præstere under de rette hænder. Gabriels fjerlette berøringer kombineret med tungens leg trak spor af flammer over hendes hud. Tænk at hun havde gået glip af alt dette! – at hun ville være gået glip af dette, hvis aldrig hun havde fundet Gabriel. Hun var sikker på, at ingen anden mand i verden ville kunne fremkalde disse følelser.

Læberne berørte flygtigt hans, inden Gisella løftede sig lidt og støttede sig på albuerne, mens hun betragtede ham afklæde sig de sidste stykker tøj. Øjnene voksede et par takker ved synet af Gabriels manddom.
Engang for nogle år siden havde hende og hendes kammerpige gået en tur på stranden og opdaget en flok uvidende unge mænd boltre sig nøgne ude i vandet. Det var første gang, hun havde set mandlige kønsdele.
Gabriels var anderledes. Meget større. Og hun begyndte at tvivle på, at alt dette kunne lade sig gøre. Men Gabriel lod til at være ganske upåvirket af det hele, og hun havde ikke lyst til at give op.
Gisella lænede sig tilbage i sengen og tog imod ham med lignende lidenskabelige kys. Hun brød det kortvarigt for at hviske hemmeligheder i hans ører: ”Jeg har drømt om dig om natten, når jeg lå alene i min seng." Hun greb hans hånd og førte helt ned til hendes indre. Her ville han uden tvivl kunne mærke, hvor klar hun var til ham. "At du rørte mig her.”

[Gabriel Halvmåne]

Kysset fik ikke lov til at vare længe, som hun trak sig væk og derefter hviskede ham i øret, noget der fremkaldte gåsehud på hans krop. Et smil voksede på hans ansigt. Det morede ham usigeligt meget, at hun ligefrem drømte om ham. Og som hun førte hans hånd ned imellem hendes ben, var han nær brudt ud i latter, men for at kvæle det, kyssede han hendes hals i stedet for, inden han selv hviskede mod hendes øre.
”Sådan her?” Hans fingre fandt hurtigt frem til den lille magiske knude, enhver kvindes skød besad. Erfarent begyndte han at kærtegne hende, mens han kyssede hendes hals og nappede hende i øreflippen.

Så længe hun lød til at nyde det, fortsatte han. Men han kunne også mærke tålmodigheden blive mindre, og til sidst, uden at stoppe sine kærtegn, flyttede han sig ordentligt ind imellem hendes ben. Endeligt flyttede han hånden, blot for at tage om sig selv og hjælpe sig selv det rigtige sted hen. Selvom alt i ham skreg efter at banke sig i bund, førte han sig forsigtigt ind i hende, opmærksom på, om hun skulle fortryde.

Gjorde hun ikke det, skubbede han sig helt ind, inden han langsomt begyndte at bevæge sig frem og tilbage, blikket rettet mod hendes ansigt, kroppen støttet på begge arme. Men han skiftede snart vægten en smule, så hans hånd kunne vente tilbage til hendes krop, især hendes små faste bryster, der næsten var som slik for ham, og han nev blidt i en brystvorte.

[Gisella af Suilleaux]

Flammerne af nydelse blev kraftigere, som han fandt et punkt, hun slet ikke anede eksisterede. Hun kastede hovedet tilbage i nydelsesfuld overraskelse over den følelse, berøringen frembragte. De blonde krøller lagde sig omkring hendes ansigt som en glorie, mens hun krøllede fingrene sammen om lagenet. Hvordan gjorde han det? Hvordan havde han magten over hendes krop på den måde?

Da de var ved at blive for meget, og hun følte hun skulle eksplodere, forsvandt kærtegnet. Hun kvalte sin skuffelse, nu optaget af, at han lagde sig ordentligt til rette mellem hendes. Som han øgede presset, bredte en sødmefuld smerte sig i hendes skød, og hun bed sig i læben for at afholde sig fra at sige noget. Ville ikke have, at han stoppede.
Så bristede noget, og pludselig var han dybt indeni hende i ét stød, som fik hende til at gispe. Dét var en helt anderledes følelse. Som at smelte sammen med ham, men på samme tid eksistere kun for hans skyld.
Atter voksede nydelsen. ”Åh, ved gudinden,” mumlede hun og vred sig under ham af velbehag. De svulmende, rosenrøde læber var adskilte for at slippe det gispende åndedrag fri. Hun slog benene om ham for at få ham dybere ved hvert stød. Hendes hænder gled op ad hans arme og strøg ned over hans nøgne ryg, over musklerne, hun kunne mærke arbejde ved bevægelserne, og videre ned til hans bagdel.

[Gabriel Halvmåne]

Gabriel var fyldt med en selvtilfredshed, der sikkert var større end den burde være, som hun tydeligvis nød alt, hvad han gjorde ved hende. Måske var det fordi, at han som barn altid var blevet fortalt, at han ikke duede til noget, måske var det livet i slummen, hvor ingen var noget som helst, men det gav ham altid et løft, når han fik en kvinde til at vride sig af nydelse under ham.

Hendes hænder på hans krop sendte små elektriske stød op igennem ham, selvom han godt vidste, at han ikke reagerede så meget på det, som andre gjorde. Han havde ikke følelser nok til at kærtegn var andet end en fysisk følelse. Mentalt var han ligeglad, han var mere fokuseret på det, der skete mellem benene.
Hans vejrtrækning var dog efterhånden blevet tungere, både af den fysiske anstrengelse og nydelse, der havde spredt sig i hans krop. Mere. Han ville have mere. Men han holdt sig selv tilbage. Ingen grund til at blive voldsom. Endnu. Men han reagerede på hendes tydelige ønske fra hendes side, og lagde en smule mere kraft bag sine stød, efter at have sat hånden i underlaget igen.

Hans blik hvilede på hendes ansigt og et svagt og skævt smil lå om hans læber, som han godtede sig over endeligt at knalde den fine adelsfrøken. Hun var endeligt på vej ned mod hans niveau, dette var blot første skridt. Og dét gav ham næsten mere tilfredsstillelse end den fysiske akt, de havde gang i. Hvis han i det mindste kunne lave mærker på den fine hud. Men nej, han ville ikke skræmme hende væk fra sit net. Han var en sulten edderkop, og lige nu havde han gang i forretten.
Små støn forlod ham ved hvert stød, og han skubbede sig fast op i hende, men kun lige hårdt nok til, at de små runde bryster gyngede for hver bevægelse.