Papegøjesnak

[Josephine af Aren]

Josephine spruttede næsten The'en da tanken om et match med Sangy, kom for øre. "Det ville være min faders største drøm." lo hun, med en anelse hån i stemmen. "Jeg ville blive afsat og jeg ville endda gifte mig over stand." Bemærkede hun, og rørte lidt tankeløst i koppen. "Jeg ville dog ikke røre dem med en ildtang, selv hvis jeg havde muligheden. Jeg mener.. Har du hørt det de siger om lensarvingen?.. og hans bror er sikkert ikke et hak bedre." - "Desuden, så er min bror Theuderics væbner." Sagde hun, som om hun kunne vælge og vrage som det passede hende. "Nej. Jeg er glad og tilpas for mig selv." Afsluttede hun. Josephine hævede brynet ved venindens bemærkning. "Men.. var det ikke ham, der..?" Hentydede hun, uden at sige yderligere. "Jeg tror ikke du skal regne med, at han har meget tilovers for ligeværdighed mellem mænd og kvinder." Hun tav et øjeblik, som hun tænkte. Et smil lyste op på hendes læber, som Josephines udstrålede at hun lige havde fået en glimrende idé. "Du kan da tage Thybaudin af Aren?" Forslog hun med et skævt smil. "Han er ikke så umedgørlig, jeg har opdraget ham godt og så kan du være i familie med... mig?" Lød det drillende fra komtessen.

[Amélie af Dison]

Amélie trak en smule på skuldrene af Josephines latter. Mundvigene trak dog op i et smil hos komtessen selv også og hun klukkede lidt derved. ”Ej, men du må da indrømme at Nådigherre Tómas er noget tiltalende med sine krøller og brede skuldre.” Bemærkede hun drillende, som hun lænede sig lidt sigende ind over bordet. Hun faldt dog så atter tilbage i stolen ved Josephines videre snak. ”Ham der, hvad?” Spurgte hun, som hun tydeligvis ikke helt forstod hvor veninden ville hen. ”Altså…Måske..Jeg ved ikke…Nej, du har velsagtens ret. Min fader formåede igår at gøre det klart for mig at Nådigherren af Tardigy er admiral for vores flåde. - Han er vel nok en mand af lidt…speciel støbning. Det er velsagtens måske også derfor han endnu er ugift.” Bemærkede hun, som om han pludselig måtte være besynderlig af den grund. - For det var vel lidt specielt ikke at være gift, med den stand, titel og alder han havde på nuværende?

Komtessens blik fløj op fra tekoppen, som Josephine bemærkede at Amélie da blot kunne gifte sig med Thybaudin. ”Thybaudin? Du må da ikke være rigtig klog..”

[Josephine af Aren]

Et stille suk forlod Josephine, da Amélie bedårede andensønnen af Sangy lidt. Et vagt træk på skuldrene fortalte, at hun nok medgav en smule. "Ja måske", svarede hun og så lidt genert mod veninden. "Men han er sikkert ligeså stivnakket som alle de andre.." Tilføjede hun og viftede lidt afvisende med hånden. Det var klart, at Josephine ikke var en nem person at imponere. Hendes opmærksomhed vendt imidlertid tilbage på veninden, der ikke umiddelbart fangede hendes hentydning. Heldigvis sagde hun noget mere, så Josephine ikke var nødsaget til at uddybe yderligere. Josephine vidste allerede at Tardigy besat stillingen som Admiral - ligesåvel som hun vidste hvem der besad stillingen som General i hæren, Kommandant for Drabanterne og hvem der sad i hvilke Len og hvor de kom fra. Hun var velbelæst på dette område, da det var et interessefelt hun studerede når hun havde muligheden for det. Desværre, var hun jo kvinde, så hun blev ikke just indviet i politiske anliggender omkring disse ting. Så hun snagede når hun kunne og var ellers afhængig af hvad hendes kammerpige, venner og veninder vidste og hørte. "Hmm, han burde ihvertfald have været gift for længe siden. Hvis han skulle følge den gængse rutine." Medgav hun, "Hvem ved? Måske ønsker han slet ikke at ægte?" Foreslog hun og rørte nonchalent i The'en. "Måske er han til mænd?" Lød det så, med en ligegyldig mine og blikket fikseret på koppen foran sig. Opmærksomheden vendte tilbage mod Amélie ved hendes reaktion på Josephines drilleri. Skønt det var ment i spøg, fik venindens reaktion, hende til at føle sig lidt indigneret. Josephine holdt af sine søskende, selvom de drev hende til vanvid, så man skulle altså ikke insinuere at de ikke var værdige nok. "Nuvel, dit tab." Bemærkede hun blot.

[Amélie af Dison]

”Måske..” Amélie mumlede lavmælt for sig selv, som hun førte tekoppen op til læberne og sippede lidt af den gyldne drikkelse. Hun så lidt dagdrømmende frem for sig, som hun åndede tungt ud og hun rystede så blot en smule på hovedet for sig selv. Trods alt, ønskede hun virkelig for sig selv at finde en god husbond der også kærede sig for, hvad hun syntes og for at hun trivedes i tilværelsen. Hun var dog intelligent nok til også at vide, at mænd af den kaliber ikke hang på træerne. Til at vide, at hun formegentlig skulle være absurd heldig, hvis blot snerten af forelskelse skulle udvikle sig mellem to individer der blev forenet i ægteskab af politiske årsager.

Et suk lød fra Amélie, som hun bemærkede at Josephine tydeligvis tog hendes udbrud en smule ilde op. ”Jose, det var jo ikke sådan ment..Det ved du også godt.” Museede hun i et forsøg på at formildne veninden.

[Josephine af Aren]

Josephine skævede op på Amélie og trak så på et drillende, skævt smil og vinkede til hende med det ene øje. "Alt forladt." Sagde hun og rettede dernæst ansigtet opad med et suk. "Ak, jeg tror nok du skal finde dit lod i livet, Amé." Sagde hun. Det var hun faktisk ikke i tvivl om. Josephine var sikker på at Amélie ville finde sig ganske tilpas med en venlig mand og nogle børn. "Det er jeg ikke i tvivl om." Et venlig smil var at finde på komtessens læber. "Hvornår tager du hjem til Dison?" Spurgte hun så efter en lille rums tid. Den sociale sæson var efterhånden ovre og så var det tid til at vende næsen hjemad, indtil den næste.. forbandede sæson begyndte igen.

[Amélie af Dison]

Amélie fnøs vagt. Hun rystede lidt på hovedet af veninden, som hun klukkede af grin og hun lagde så hovedet lidt eftertænksomt tilbage, som hun sad og varmede hænderne lidt på sin tekop. Når hun var i rum med Josephine, følte Amélie trods alt at hun kunne smide hæmninger og manerer en smule på gulvet. Den anden komtesse bed nemlig næppe mærke deri, når hun selv syntes endnu værre. ”Om et par uger, regner jeg med..” Erklærede hun stille, som hun nippede lidt til sin te igen. ”Der er trods alt ikke rigtig andet jeg har at gøre her i Levagny.” Svarede hun. ”Og du?”

[Josephine af Aren]

Hun nikkede stille. "Jeg regner med at skulle afsted indenfor de næste to uger." Erklærede hun, "Fader ankom jo for et par uger siden.. Det var noget med nogle forhandlinger, som han var blevet indkaldt til at diskutere tror jeg." Sagde hun og viftede lidt affærdigende med hånden. "Det er trukket lidt ud, så Kaylein Af Aren og jeg rejser nok når han er færdig med at forhandle." Svarede hun med et vag trækning på læben. "Jeg glæder mig til at komme hjem igen. Det synes som evigheder siden."

[Amélie af Dison]

Den unge komtesse stivnede et lille øjeblik ved venindens svar. Trods alt, mindede dette hende om en samtale hun netop havde overhørt mellem sine egne forældre et par dage forinden. Hun rømmede sig vagt, som hun nikkede og hun tømte derpå resten af sin tekop, før hun skubbede den ind på bordet, som hentydning til at hendes værtinde gerne måtte skænke hende en kop mere. ”Nuvel, ja…Politik og forhandlinger er der trods alt nok af på nuværende tidspunkt..” Bemærkede hun derved, som hun hævede hovedet og forsøgte at virke neutral. Trods alt, behøvede veninden ikke at få nys om den interne voksen-sladder, som Amélie havde fået nys om var i omløb. Ærligtalt, kunne hun dog heller ikke lade være med at misunde veninden en smule. For lige så heldig som Amélie på en eller anden måde syntes Josephine var, lige så lidt, ønskede hun måske at sidde i venindens båd.

[Josephine af Aren]

Josephine fulgte hentydningen og fatte om kedlen og hældte det skoldende vand op i venindens kop. Hun studsede dog over Amélies rømmen og det undvigende blik. "Hvad?" Spurgte hun blot undrende, som hun satte kedlen tilbage på varmeskåneren. Hun nikkede stille til venindens bemærkning. "Jeg synes aldrig der foregår andet." sukkede hun stille.

[Amélie af Dison]

Amélie rystede vagt på hovedet af Josephine. ”Ikke noget..” Bemærkede hun, som hun lod mundvigene trække op i et lille uskyldigt smil, før hun tog imod sin nye tekop. ”Jeg går blot og lytter med på lidt flere af min faders politiske og private aftaler, end hvad godt måske er.” Undskyldte hun sig, som var det rene forretninger hun havde i tankerne. ”Sådan er det trods alt, når man er et len med mange handelsvarer. Jeg syntes blot det er spændende..”

[Josephine af Aren]

Hun hævede skeptisk brynet af veninden, men lod det passere og koncentrerede sig istedet om thekoppen og Amélies ord. "Sker der noget spændende? Er din fader ved at kapitalisere på noget godt?" Spurgte hun nysgerrigt. Det var jo altid spændende at følge med i.

[Amélie af Dison]

Amélie trak en smule på skuldrene, som hun sad og fumlede lidt distræt med hanken på sin tekop. ”Det kan jeg vist næppe prale med. Men jeg tror måske gerne at fader vil have mig med på rundrejsen…Det er trods alt en god mulighed for at komme en smule omkring i de forskellige lener…Og dertil også vise mig frem, kunne jeg forestille mig..” Mumlede hun vagt.

[Josephine af Aren]

Komtessen lyttede opmærksomt til planerne om rundrejsen, selv skulle Josephine med sammen med sin søster og bror, så det var kun en glædelig overraskelse at veninden også kom. Hun lyste derfor op i et smil. "På rundrejsen? Virkelig? Kitty, Thybaudin og jeg tager også med. Aren bliver vært for hoffet hen mod midten af rejsen. Jeg vil glæde mig til at se Dison." Smilte hun. Jospehine studsede over venindens sidste bemærkning, men valgte ikke at tage den op igen.

[Amélie af Dison]

”Mhmmm” Amélie nikkede, som hun sendte veninden et lille skjult smil henover te-koppens kant, som hun bragte den op til læberne for at puste lidt på den klare gyldne væske. ”Jeg er sikker på at det nok skal blive en spændende tur.” Bemærkede hun, som hun tænksomt lagde hovedet på skrå. ”Hvad med dig? Vil du gerne se noget bestemt på turen? Nogle forventninger, du håber på at få indfriet?”

[Josephine af Aren]

Josephine tyggede lidt på det spørgsmål. "Nogle forventninger?" - "Altså udover at omkomme på mystisk vis, inden jeg kan nå at vende hjem til et liv som avlshoppe?" Josephine kunne ikke nære sig. "Så nej." Smilte hun nu med et glimt af selvtilfredshed i de grønne øjne. "Jeg holder mine muligheder åbne..." Sporede hun lidt af, bare for at opbygge lidt dramatisk effekt. "En spåkone jeg mødte under Festivalen, sagde at der var en mystisk rejsende på vej til mig." Betroede hun og rettede blikket mod koppens varme væske, inden hun førte den lidt hemmelighedsfult til læberne.