Har du mig en væbner?

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin var en mand og havde derfor ikke de samme behov for påklædning. Han havde dog grebet sin hat og snøret støvlerne, da Kitty kom dansende. Han bød hende sin arm og tog hende med sig ud på markedet med et tålmodigt, godmodigt udtryk.

"Så. Hvor skal vi hen, Kitty?"

[Kaylein Af Aren]

“På markedet” svarede Kitty som om hun troede han ikke hørte efter. “Vi skal ned på pladsen og kigge på folk og den der finder på den bedste historie må købe en småkage i en af boderne” erklærede hun med at smil og lod ham tage sin arm.

Ud af døren de drog mod markedet og Kittys humør var nu strålende. Hun skulle bruge sin fantasi og bruge kvalitetstid med sin elskede bror. “Har du set noget til Josephine for nyeligt?” Kitty mente, at hun havde virket ekstra mut tidligere.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin skar en grimasse. Han nikkede dog bagefter og stirrede lidt ud i luften.

"Hun skal forloves og som du måske kan regne ud er hun ikke glad for det," svarede han ærligt.

Retfærdigvis var det ret tit at Josephine af Aren ikke var glad.

---

Jeg prøvede at spille at de allerede var på markedet. xD nvm.

[Kaylein Af Aren]

Hele vejen hen til markedspladsen ænsede hun ikke vejen, alt for opslugt af samtalen med sin søde storebror. Selv emnet om Josephines forlovelse var interessant. “Det er synd, at hun ikke ser den smukke mulighed for kærlighed som hun får serveret lige foran sig” Kaylein var overbevist om, at hvis man ønskede at finde kærlighed med sin forlovede, ville man også det. Man skulle bare kæmpe lidt for det, men kærlighed var værd at kæmpe for. Hvorfor kunne hendes stædige søster ikke indse det? Så ville hun måske blive lidt gladere og knapt så ulidelig at være sammen med.

Og så var de på den store, smukke plads fyldt med mennesker. “Se” diskret hviskede hun til Thybaudin og pegede lidt mindre diskret på et borgerligt par, der stor og småskændendes ved en grøntsagsbod. “Han har helt sikkert spist den sidste roe og nu er hun sur fordi den skulle være brugt til babymos” fandt hun på med et skævt smil og rettede let på sit hovedlin, så hun bedre kunne se.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin slap villigt emnet om Josephine. Han forstod ikke hvorfor hun ikke bare kunne forstå hvad hendes pligt var. Hun skulle forloves og sådan var dét bare. Sådan var det for dem alle tre. Det blev ikke deres valg, hvem deres tilkomne blev.

Blikket gled stille og roligt over markedet og fæstnede sig på parret Kitty talte om. Han fnøs let, svagt muntert.

"Nej, du tager fejl. Hun er sur, fordi han solgte den sidste roe på et tilbud til nabokvinden og hun mente at se ham flirte med hende. Nu beskylder hun ham for at have et godt øje til hende."

[Kaylein Af Aren]

Et kæmpe smil oplyste hele den lille komtesses ansigt, da hendes bror ikke blot var med i legen, men legede aktivt med og fandt på noget, der var langt bedre end det hun selv var kommet med. Et grin måtte også skjules bag en hånd, så opmærksomheden ikke blev drevet til de to søskende.

“Det er da klart. Den sidste roe! Det er da det samme som at love én et ægteskab” grinte Kitty mod Thybaudins skulder. “Hvad med ham der så?” skjult pegede hun på en tydeligt adelig mand, der så rundt som var han mistænksom eller ventede at der ville hoppe en kæmpeedderkop frem fra skyggerne.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin tøvede en del mere ved at brygge en historie om en adelsmand. Risikoen hvis han hørte om deres løjer var en anden, selvom han ikke genkendte ham og måtte konkluderede at han ikke kom ofte ved hoffet. Han klemte øjnene lidt sammen og trak på skuldrene.

"Jeg vil tro han er på jagt efter den ring han har tabt tidligere i dag," bryggede han eftertænksomt. "Til at give den kvinde han bejler til."

[Kaylein Af Aren]

Der var tydelig begejstring i de blå øjne, da Thybaudin begyndte at fortælle. Dog var historien ikke ligeså fantastisk som den foregående, men hun elskede at han levede sig ind i legen. Der var ikke så mange andre en Gennevote af Falanie, der ville være med til sådanne ting. Det var ikke helt sandt. Fleur af Aren ville også gerne, men hun var så god til det, at Kitty følte sig dårlig til legen, så var det sjovere at skrive historier med kusinen. Der følte hun bedre, at hun kunne bidrage og finde på.

“Måske han tabte den, fordi kvinden han skulle bejle til kom gående og ren og skær forbavselse hav han slip på ringen, så den faldt ned i en åben tønde uden han så det. Tønden er måske væk nu” fniste hun lavmeldt.

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin kunne godt lide eventyr og historier. Han tillod sig selv at svælge lidt i dem sammen med sin lillesøster, fordi han kunne bilde sig selv og andre ind, at det var for hendes skyld. De blev sammen på torvet en stund og fortalte flere opfundne forklaringer til hinanden, men efter et lille timeslag hankede han op i sig selv.

"Nu må vi tilbage, Kitty," konstaterede han, da klokken ringede fra det nærmeste klokketårn. "Aftenen nærmer sig. Jeg har pligter og jeg er sikker på at du også skal indfinde dig på skolen. Lad mig følge dig derhen."

[Kaylein Af Aren]

Kitty så skuffet ud, da klokken afbrød den smukkeste samtale hun længe havde haft med sin søde bror. Det var så hyggeligt at bruge tid med ham og hun følte sig som en helt lille pige igen, da hun lyttede til de påfund han kom med. Desværre havde han ret og hun nikkede slukøret. “Ja, vi skal være tilbage snart og klargøre til middagen” brokkede hun sig nærmest. “Men jeg ville hellere blive her sammen med dig kære broder” indrømmede hun og så sødt og smilende op til ham.

“Okay. Tak, Thybaudin” indvilligede hun i, at han fulgte hende tilbage til hendes plads på pigeskolen. “JEg ville ønske i væbnerne kom og besøgte os noget oftere” sukkede hun drømmende for sig selv. “Så ville der virkelig ske noget spændende”

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin kunne til dels godt se at livet som komtesse næppe var så interessant, men det var nu engang sådan det var. De blev forberedt bedst muligt på deres kommende liv.

Han bød Kitty sin arm og sit følgeskab mod pigeskolen, uden at fodre hendes fantasi med flere eventyr. Til gengæld lod han hende snakke lystigt.

[Kaylein Af Aren]

Kitty snakkede løs indtil de store porte til pigeskolen blev synlige foran dem. Hun skulle ind og blive klogere på livet som en rigtig dame, selvom hun mente at virkeligheden var et langt stører eventyr. Den fine små pigehænder tog sin bror i sine. “Tak for en virkelig god dag broder” hun øvede sig i at være høflig. “Jeg håber du vil med på eventyr igen en dag” hun nejede inden hun forsvandt ind i sit eget lille fængsel.

/Slut