Ung hanekylling på træningspladsen

[Hector af Bonville]

Hector nikkede, da den unge kronprins sagde, at der ville blive stille. Det var Hector ikke i tvivl om, og han var lidt ambivalent med det. Perrie havde også udtrykt ønske om at tage med, hvilket han ikke ville forhindre hende i, selvom han ikke brød sig om, at det ville sætte en pause på hendes studier. Men muligheden for at lære om Falanie var selvfølgelig også en god ting, og han måtte indrømme, at han ville ønske, at han havde haft muligheden, da han var ung, for at tage med på sådan en rejse.

"Det er en ganske stort foretagne, Deres fader har sat gang i. Mange detaljer, der skal på plads."
Selvom de var holdt op med at bevæge sig, sneg der sig alligevel en sveddråbe ned over Hectors tinding, og han tørrede den fraværende væk, som den kildede den sarte hud.
"Jeg håber det hele går glat og I får en god rundrejse," sagde han venligt.

[Elyot af Falanie]

Elyot rankede sig en smule og satte endelig sværdet fra sig mellem de andre træningssværd. Han tog en dyb indånding. "Mange tak, Kommandant," svarede han på ønsket.

"Jeg håber for Dem, at der ikke bliver for kedeligt, men lige kedeligt nok her." Hans mundvige sitrede. "Tak for kampen."

Han bukkede let.

[Hector af Bonville]

Hectors smil forsvandt ikke, som han betragtede Elyot sætte sværdet på plads. Drengens buk gengældte han noget dybere, trods knægtens alder var han trods alt kronprins, og respekten skulle huskes.
"Jeg ville ikke beklage mig, hvis der ikke skete noget som helst, men sådan bliver det nok ikke. Og selv tak, det var en fornøjelse at træne med Dem, Deres evner fejler ikke noget."

Da han rettede sig op, fik han øje på en drabant, der stod og så meget utilpas ud ved indgangen til pladsen.
"Ah, jeg kan se, at der er bud efter mig. De må have mig undskyldt, Deres kongelige højhed, arbejdet kalder." Han gav ham et kort buk mere, inden han også satte træningssværdet på plads og tog sine ting, inden han gik over til drabanten, der tydeligvis var lettet over at være blevet opdaget uden at skulle forstyrre de mange adelige, der var til stede.
Ja, arbejdet kaldte og Hector spændte sværdbæltet om livet og tog sin jakke på, mens han fulgtes mod paladsets udgang og lyttede til, hvad de nu skulle bruge ham til.

// Out