Hector af Bonville

[Hector af Bonville]

Hectorius af Bonville

KALDENAVNE Ingen, ud over hans forældre, kalder ham for Hectorius! Hans navn er Hector, og ve den, der kalder ham hans fulde fornavn. Selv ved hoffet bliver han præsenteret som Hector. Han hader det navn.
FØDSELSDATO 24-08-798
ALDER 44
NATIONALITET Falanist
RANG Ridder. Kommandant af Drabantkorpset. Anden søn af Lensgreven af Bonville.

DRAGKISTEN

VÅBEN Ved Hectors side hænger der altid et sværd af ganske god kvalitet. Det er næsten for fint. Det er et, han har fået af Kong Beltair II af Falanie, både som en personlig, men også officiel, gave, da han blev sat på posten som kommandant. Derudover har han en god kniv i bæltet, han har fået af den ridder, han var væbner for.
Derudover er han god med de fleste andre våben, selvom han ud over sværdet foretrækker en armbrøst.
DYR Hector ejer selvfølgelig en hest, en almindelig brun ridehest, der ikke bliver brugt så meget og er en smule doven. Det er en vallak ved navn Basile.
Derudover har han en irsk ulvehund, der næsten altid følges med ham. Man finder den helt sikkert på kontoret, hvor den ligger på et tæppe ved pejsen og nedstirrer alle, der kommer ind i rummet. Det er en tæve ved navn Cléa. Hun virker meget fredelig, indtil man begynder at virke som en trussel mod Hector. Han har opdraget hende godt og har ikke problemer med at styre hende. Hun forguder i øvrigt Perrie.
MAGISKE EJENDELE Fordi Hector lever en smule flyvsk, har han en magisk mønt i sin pung i bæltet. Så længe den er med ham det meste af tiden, beskytter den ham mod sygdomme, der oftest følger med, når man ikke har en fast partner. Mønten er af sølv og er større end almindelige mønter.

UDSEENDE

FACECLAIM Timothy Omundson
KROPSBYGNING Der er ikke nogen tvivl om, at Hector er en mand af muskler, men alderdommen og jobbet bag et skrivebord er dog ved at hale ind på ham, og han er lidt bredere om livet end for år tilbage. Der er stadig muskler under fedtet, og selvom han ikke ser så fit ud mere, kan han stadig håndtere en fuld fisker på Falken og Kronen, hvis det er det, der skal til.
Hector er lige omkring 1,82 i højden med et par brede skuldre, og er derfor en mand man måske kunne genoverveje at angribe bare grundet størrelsen.
ANSIGT Et par meget blå øjne ser på en fra et kraftigt ansigt, hvor hagen kun virker mere solid ved hjælp af et tykt fuldskæg med en stylet moustache, der er trukket spids i begge sider. Et langt bølget hår, der næsten når de brede skuldre, omkranser ansigtet. Håret er stadig tydeligt mørkebrunt, selvom det grå er begyndt at sprede sig.
SÆRLIGE KENDETEGN En tatovering af en due på brystet lige under det venstre kraveben

PERSONLIGHED

INTERESSER
- Sin adoptivdatter Perrie
- Sin hund Cléa
- Sit job
- God mad, god vin og en blød stol
ERHVERV Hector er kommandant for Drabantkorpset
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Hector regner med at fortsætte som kommandant nogle år endnu, indtil han ikke længere kan håndtere jobbet. Derefter vil han glæde sig til en fredelig pension.
PERSONLIGHED Man kunne godt forestille sig Hector være en varm og kærlig krammebamse, når man ser ham med den begyndende mave og tykke skæg. Og man ville ikke tage helt fejl, for den store mand er ganske venlig og lun. Han ser gerne, at alle har det godt og er glade og tilfredse. Men han er også realistisk og ved, at sådan kan det bare ikke altid være. Han gør dog sit for, at folk, han møder på sin vej, forlader ham med et smil på læben.
Dog er han ikke typen, der gør alt, for at gøre andre tilfredse, nej, han står fast på sine principper, loven og lighed. Man skal ikke tage fejl af de varme øjne og smilet under skægget, han er ikke én, man kan hundse rundt med og presse sig forbi. Heller ikke som adelig eller kongen selv. Når det er sagt, så forstår han og respekterer forskellen i rang og samfundslag, så selvfølgelig følger han en ordre. Selvom han godt vil diskutere den.

Hector går meget op i rigtigt og forkert, hvilket nogle gange ramler lidt sammen med hans job, hvor det ikke altid er så sort og hvidt, og ikke helt efter hans retfærdighedssans. Det giver ham nogle moralske skrupler, og han bruger ofte meget tid på at finde en ikke-eksisterende mellemvej mellem hans egen samvittighed og hvad loven dikterer.

Måske er det fordi, at hans eget personlige liv er så skævt i forhold til forventningerne, at han er sådan, måske er det omvendt. Men Hector er ikke gift og har aldrig været interesseret i det. Han kan godt lide børn, men har aldrig drømt om at få nogle selv. Ja, han er bøsse. Måske på kanten til biseksuel, men kvinder interesserer ham simpelthen ikke rigtigt. Nu er det jo ikke en accepteret ting, at være homoseksuel, i Falanie, og han holder det selvfølgelig skjult. Rygterne svirrer, men de fleste tænker, at han simpelthen har haft for travlt til at fokusere på kone og børn. Han er jo en ordentlig mand. Og det er ikke fordi, at kvinderne ikke kigger sukkende efter ham og altid har gjort det. Han er jo venlig, diplomatisk og virker som en mand, der kunne være en udmærket forsørger.

Ud over problemet med, at han ikke er gift, har der været en anden skandale i hans liv, der har givet ham ansvaret for et barn, nu en ung kvinde, hans niece, ved navn Perrie. Hun er kvinden i hans liv, og han elsker hende mere end nogen anden person. Nok er hun ikke biologisk hans datter, men på alle andre områder er hun. Ingen skal vove at sige noget negativt om hende eller hendes ophav, for så får man en mere ubehagelig side at se af Hector. For selvom der er langt ned til vreden, ligger den skam gemt væk nede i den runde mave, og hvis man først formår at grave den frem, bør man nok skynde sig at fortrække.
Hector elskede sin lillesøster, og han vil gøre alt for, at hendes datter får et godt og sikkert liv. Også selvom hun tager på efter ham og ikke opfører sig som en ægte komtesse burde. Det gør ham ikke noget, hendes glæde er det vigtigste for ham. Som det burde være for alle forældre, efter hans mening.
At hans egen familie ønskede at smide hende på gaden, det har han det svært ved, og hans forhold med både forældre og storebror har været noget anstrengt siden lillesøsteren døde. Han er på talefod med dem, men helst så lidt som muligt. Han er i øvrigt også sine forældres skuffelse, som han ikke har giftet sig og fået børn.

Alt i alt er Hector en meget fredelig mand, der elsker at nyde livet, er ligeglad med samfundets forventninger, men dog går meget op i love og retfærdighed, og som elsker sin adoptivdatter. Han hæver aldrig hånden mod nogen, og man skal være uheldig for at høre ham hæve stemmen. Han brokker sig ofte over sit liv som skrivebordsridder, men elsker det alligevel.

Ved sin side har Hector næsten altid en stor grå irsk ulvehund, og det har han haft sine ridderdage. Han elsker hunde, især den race, og træner dem med positiv forstærkning – heller ikke dyr kunne han finde på at hæve hånden i mod, medmindre der skulle være en meget god grund. Man kan sagtens fange ham i at pjatte rundt med hunden på en måde, der ikke er en adelig værdig.

BAGGRUND

FAR Lensgreve Huidemar af Bonville
MOR Grevinde Isabella af Bonville
SØSKENDE
- Ridder Estevot af Bonville, 49 år (storebror)
- Komtesse Christabelle af Bonville, afdød (lillesøster)
CIVILSTATUS Ugift
BØRN Adoptivdatter Peronelle af Bonville (som samtidigt er hans niece)
BOPÆL Hector og hans niece bor i kommandantboligen, et hus, der er sat til rådighed for kommandanten af Drabantkorpset. Det ligger inden for bymuren i Markedskvarteret, i nærheden af markedspladsen og tæt på grænsen til håndværkerkvarteret. Huset er beregnet til en familie, med tjenestebolig for tjenestefolk, og er derfor for stort til Hector og Perrie. Men der hører en pæn have til, hvilket de begge nyder.
HISTORIE Hector er anden søn af Lensgreve Huidemar af Bonville, og har derfor ikke været direkte arving til lenet. Derfor var der ikke så meget pres på ham som barn, men der har alligevel været forventninger til ham, og han er blevet opdraget som enhver anden adelig dreng. Han har været sin storebrors sparringspartner og studiekammerat, indtil broren blev sendt på væbnerskole. Der kom en lillesøster til på et tidspunkt, som Hector var meget glad for og har taget sig meget af.

Da han selv blev gammel nok, blev han også sendt på væbnerskole – med kun to sønner, var der penge nok i den rige handelsgreves økonomi til, at Hector også fik den ære.
Væbnerskolen viste sig at passe meget godt til Hector. Han kunne godt lide at arbejde for føden, og han mødte en masse nye spændende mennesker på skolen og i byen.

Og så lærte han en anden ting. Når drengene begyndte at snakke kvinder, kigge på tegninger og måske snige sig til et kys fra en pige, var Hector absolut ikke interesseret. Det sagde ham ingenting at kigge på piger nede i byen. Nej, han var mere interesseret, når drengene begyndte at smide tøjet. Noget, han selvfølgelig vidste var forkert, så han holdt det for sig selv.
Da han blev væbner, valgte en ridder ham efter at have betragtet ham i noget tid. Hvordan han havde gættet det, fandt Hector aldrig ud af, men han lærte ham alt om at færdes i verden med en uønsket seksualitet. Hvordan man fandt frem til andre, der var som én selv, diskretionen og ja, også de fysiske aspekter af det. Hector havde nogle fantastiske år som væbner, hvor han lærte meget om verdenen og sig selv.
Hector blev ridder med store roser fra sine omgivelser. Hvad Hector oplevede af prøvelse, har han selvfølgelig aldrig afsløret for nogen, men han har hurtigt ude, bleg som et lig, uden at have trukket sit våben.

Årene gik – Hector sørgede for at få opgaver i hovedstaden, så han var fri for at tage hjem til familien. Han var en dygtig og vellidt ridder, selv kongen anså som en ven.
En nat ikke mange dage før hans 27. fødselsdag, bankede det voldsomt på døren til hans residens. Da han åbnede døren med våben klar, måtte han nærmest gribe en mand, der væltede udmattet ind ad døren. Bag ham stod en rystende hest dækket af sved, tydeligvis skamredet. I det svage lys genkendte han sin gamle ven, en af vagternes børn, han var vokset op med. Vagten fortalte hæst, at Hectors lillesøster, som var blevet gravid uden for ægteskab, havde født. Og var død lige efter fødslen. Hectors forældre havde bedt vagten om at gå ud i skoven og efterlade barnet til ulvene, men det havde han ikke kunne få sig selv til, så han havde givet barnet til sin hustru, der stadig ammede deres yngste. Og så havde han kastet sig på en hest for at få fat i Hector. Det var allerede et par dage siden, selvom han havde presset hesten til den nær var bukket under, under ham. Han kunne ikke sige, om hans hustru havde kunne holde lensgreven fra barnet i den tid.
Hector fik sin væbner til at tage sig af vagten, mens han selv skyndte sig at pakke det nødvendige og iklæde sig rejsetøj, inden han sprang på sin egen hest og midt om natten red som død og pine mod sit barndomshjem.
Da han kom frem, var der kaos. Vagtens kone ville ikke give sin frue barnet og vagterne var splittede, fordi det var en af deres, det gik ud over. Hector, der som den anden søn ingen magt havde, fik alligevel på en eller anden måde sine forældre til at trække sig, med lidt hjælp fra sin storebror, der dog klart lagde frem, at han var på forældrenes side. Horeungen skulle dø. Christabelle var en skamplet på familien, og hendes afkom ville blot lade skampletten leve videre. Hector havde det som om, at han var den eneste fornuftige tilbage i familien, og som han stod der foran dem, hørte han sig selv sige, at han ville tage sig af barnet. Dø skulle det ikke. Det var en del af hans elskede lillesøster, der nu ikke var ved dem længere. Protesterne var store, men hverken trusler eller bønner kunne få ham til at ændre mening. Han ville tage barnet med tilbage til Levagny. Opfostre det. Og sådan blev det.
Udmattet efter rejsen og træt efter diskussionen med sin familie, bevægede han sig over til det lille hjem, hvor vagten boede med sin familie. Vagtens hustru lukkede ham tøvende ind og gav ham barnet. En pige. Stadig rynket og med små bitte hænder, der svingede gennem luften. Hector var solgt med det samme. Hun var det smukkeste lille væsen, han nogensinde havde set. Han sad der i en stol i det lille hjem, med den lille pige i sine arme og tårerne strømmende ned ad ansigtet af sorg over tabet af sin søster, af udmattelse efter den hastige rejse og af kærlighed til den lille pige, der nu skulle være hans. Christabelle havde døbt pigen Peronelle, og som anerkendelse af, hvad vagtens hustru havde gjort, gav han pigen kvindens navn som mellemnavn. Peronelle Genevieve af Bonville.

Vagten og hans hustru var selvfølgeligt ikke længer velkomne ved lensgreven, så Hector sørgede for, at de fik hyre ved en af hans bekendte, da han ikke selv havde råd til at ansætte dem.

Men fordi han nu havde den lille pige at tage sig af, og så endda alene, ville det være umuligt for ham at tjene som ridder. Men hvad havde en kamptrænet adelig, uden titel og uden len, med en familie, der ikke ville støtte op om ham, af muligheder? Det var tunge tanker, der tyngede ham på rejsen tilbage til hovedstaden. Men som ordet spredte sig, dukkede der en løsning fra en uventet retning op. Kongen selv tilbød ham en stilling. Den gamle kommandant for drabanterne var ved at nå en alder, hvor han ikke kunne være i aktiv tjeneste længere.
Det var ikke, hvad Hector havde troet, at han skulle bruge sin fremtid på, men det ville gøre hans liv mere stabilt, og han måtte en smule modvilligt takke ja til et skrivebordsjob. Det viste sig dog hurtigt, at han var et naturtalent i rollen som Drabantkorpsets leder, og selvom han med jævne mellemrum kunne finde noget at brokke sig over, begyndte han hurtigt at elske sin nye opgave. Sit nye liv, som han flyttede ind i kommandantboligen sammen med Perrie, der hurtigt skabte liv og glade dage. Der kom også kvinder i huset, som hun startede ud med en amme, men skiftede til en guvernante og i dag er en husholderske ved navn Arielle. Selvom de havde hende om dagen, dedikerede Hector al sin tid udenfor arbejdet til den lille pige, han hurtigt kom til at forgude.

Og sådan har det været siden. Hector og hans niece Perrie, han opdrager noget anderledes end hvad en adelig ellers ville gøre. For ham er det vigtigt, at hun er glad og har det godt, så må traditioner og korrekthed komme i anden række.

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Zofrost
KONTAKT Privatbesked eller Discord (find mig på serveren)
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja

[Mithras]

Godkendt