Fælles grund

[Zamoron Elriqor]

Tag: Lyna Pilefletter

Det var blæsende og koldt, og som altid var magikeren ganske glad for at det ikke regnede. Det værste han vidste, var regnvejr. Ikke fordi regn var dårligt, langt fra, men at blive gennemblødt og fryse var noget nær den værste oplevelse man kunne udsætte Zamoron for. 
Det var nu et stykke tid siden han sidst havde set Lyna, netop derfor var han på vej ud til slummen. Han havde mødt hende for noget tid siden efterhånden, og siden deres første møde havde han været forbi og se til hende engang imellem. På det seneste havde han dog haft travlt, hvorfor han ikke havde været forbi i noget tid. 

Slummen, ikke just hans yndlingssted, og på den anden side et oplagt sted til hans arbejde. Mange havde brug for hans hjælp her, og der var en del lidelser der kunne undersøges. Netop nu, gik han en bue udenom nogle børn der legede på gaden, en stor vandpyt der fulgte få meter senere, og drejede ned ad gaden. 
Han stoppede op foran huset, og bankede snart på. Der var ingen garantier for at hun var hjemme, men han tog chancen. Hans påklædningen var skjult under den store kappe der prydede hans brede skuldre, og hætten der dækket hans hoved. Han hankede op i sækken han havde over skulderen, og ventede utålmodigt. 

[Lyna Pilefletter]

Det var vaskedag idag og Lyna havde kun et sæt tøj, så derfor rendte hun rundt i sine undergevandter som bestod af et kort underskørt og en løs bomuldsbluse. Hendes kjole havde hun hængt til tørre på det træstativ hun ellers brugte til at hænge kedlen til mad på over ildstedet. Hun havde tændt lidt op, så der var varmt i hytten, varmt nok til at hun svedte og havde det som om hun havde feber.

Det var sjældent nogen kom på besøg og når der gjorde, bankede de sjældent på. Derfor blev hun helt overrasket over lyden og spjættede en enkelt gang, inden hun gik hen til døren og åbnede den.
"Zammy." Sagde hun med en kælen stemme. "Kom ind." Sagde hun og lod døren stå så han kunne træde ind og gik derefter tilbage ind i hytten.
"Ja altså jeg har lige vasket mit tøj, så du må undskylde." Sagde hun og gestikulerede mod sit undertøj uden at virke som om hun selv havde et problem med det.
"Har du mad med?" Spurgte hun ivrigt.

[Zamoron Elriqor]

Lyna var ellers ikke ked af den sådan som hun åbnede op i den modering. Han skød det ene bryn i vejret, men gled nu ikke blikket ned over hende hvor fristende det end var. Et suk blev kvalt, og han trådte ind i hytten med en svag rysten på hovedet og et let smil om læberne. Han skubbede døren i efter sig. "Heldigt for dig at det er mig, og ikke en eller anden brutal liderlig mand der bare ville tage hvad han ville.." svarede han og skubbede hætten af hovedet. "Du ved jeg har, så hvorfor spørger du.." hun blev jo forkælet, sådan lidt da. Sækken blev rakt hende, og han havde som sædvanligt været gavmild. Rigeligt med brød, ost, tørrede kød og frugt. Hun ville også finde en pakke med en ny kjole der måske skulle syes ind så den passede hende.

Zamaron trak af kappen og foldede den pænt sammen før han slog sig ned det første og bedste sted. "Hvordan har du det?" spurgte han. Hun virkede varm, men der var også ret varmt derinde. 

[Lyna Pilefletter]

"Som om jeg ville lade ham gøre det. Man skal vel betale først." Sagde hun kækt og satte hænderne i siden, hvorefter hun daskede sit hår bag sine skuldre. Lyna tog imod sækken og rakte hånden ned i den og tog et brød op, som hun gav sig til at gnaske i. Det kunne alligevel ikke holde sig så længe, ikke ligesom frugterne og osten, kødet måtte hun tilberede senere. Da hun så pakken med kjolen, måbede hun og stirrede derefter på ham.
"Altså du kan ikke give mig sådan noget, jeg går jo bare ned og sælger det for at få pengene." Bemærkede hun og trak på skuldrene og lagde den flotte kjole til side og satte sig ned på en træstub i sine underklæder.
"Godt." Sagde hun.
"Selvom jeg slog min tå forleden dag, vil du kigge på den?" Spurgte hun og strakte sit ben, så hun kunne sætte foden i hans skød.

[Zamoron Elriqor]

Han hævede blot brynet igen, og kvalte et suk. Hun tog det ikke alvorligt, for han frygtede jo blot for hendes sikkerhed. Mænd kunne være nogle svin, og ikke alle betalte for ydelser.

Hun tog da imod både mad og kjole, og bemærkningen om kjolen kom ikke bag på ham. "Det er jo op til dig, jeg bestemmer ikke hvordan du bruger tingene jeg giver dig.." svarede han og satte sig godt tilrette.

Snart slog hun sig ned, og strakte foden mod ham. Hans blik mod hende var skeptisk, men han greb hende da om anklen og gled blikket over foden. Tåen virkede da irriteret, lidt hævede og han skubbede let til den og undersøgte den fokuseret. Tøsebarnet prøvede altid at lægge an på ham. "Det ligner en forstuvning.." konkluderede han. Hånden blev holdt hen over, og øjeblikket efter gled sølvgrå helbredende magi fra hans fingre over tåen. Det tog ikke mere end et øjeblik, før han var færdig. Hånden slap dog ikke hendes ankel, om end blikket gled mod hende igen og den anden hånd strøg op ad hendes skinneben. "Hvor længe har du tænkt dig at blive ved med at prøve..?" spurgte han ligeud.

[Lyna Pilefletter]

"Av." Sagde hun, da han helbredte hendes tå. Da det var ovre, bevægede hun sin fod lidt og lod den glide længere ned ad hans ben. En smule hentydende.
"Indtil du giver efter for dine lyster." Sagde hun med et skævt smil. "Indrøm bare du vil have mig." Sagde hun og gled over at sidde i hans skød i stedet og lagde armene om ham.
"Alle mænd vil have mig. Også dig. Du kunne tage mig lige her, som den maskuline tyr du er." Bemærkede hun med et smil og lagde hovedet på hans skulder, mens hun så op på ham.
"Kan det slet ikke friste?" Spurgte hun.

[Zamoron Elriqor]

Han smilede svagt af hendes lille smertesudbrud der nok var mere dramatisk end reel. Snart var det dog over, og hun gled foden langs hans lår. Ja det var en klar hentydning, og hvis det første var en hentydning, blev det hele rimelig direkte da hun kravlede op på skødet af ham. Han havde rykkede hænderne så de ikke var i vejen, og hun så han mod hende med rynkede bryn. "Maskuline tyr? Hvad er det dog for et sprog.." gentog han. Hvis hun troede det der tændte ham, sagde det blot hvor lidt hun reelt kendte ham. Hendes hoved endte mod hans skulder, og hun tittede op mod ham. Zamorons hånd gled over hendes ryg, den anden over hendes lår. "Hvad skal du så med mig, hvis alle mænd vil have dig? Er de ikke gode nok? Er de dårlige til at tilfredsstille dig?" kunne han ikke dy sig for at svare. Tonen dæmpede, intim. De sad trods alt tæt på hinanden, ingen grund til at snakke højt.

[Lyna Pilefletter]

Det var sådan mænd godt kunne lide at hun talte om dem. Brugte ord som maskulin tyr, stor starut, farmand og hun kunne sikkert komme på mange flere hvis det var.
"Kan du bedre lide, at jeg er helt uskyldig?" Spurgte hun og blinkede et par gange med øjnene, mens hun hvilede hovedet på hans skulder.
"Du har jo givet mig så mange ting, men du har aldrig fået noget igen." Sagde hun med et svagt smil.
"Kan du slet ikke lide mig? Synes du jeg er grim?" Spurgte hun med et lettere trist blik i sine øjne. Hun havde behov for at han kunne lide hende, ellers følte hun sig ikke elsket og det ville nok være det værste der kunne ske.

[Zamoron Elriqor]

Det var noget af et svar, og han nåede jo ikke engang at sige noget før hun fortsatte. Et suk blev kvalt. "Lyna, du er vidst rimelig bevidst om både dit udseende og din krop. Du behøver ikke høre fra mig at du er en pæn pige, din mund derimod kunne godt bruge lidt sæbe engang imellem. Du må stoppe med at kræve fysiske ydelser.. hvis jeg ville have et knald, havde jeg købt mig et.. der er en kvinde på hvert hjørne efterhånden. Hvis du derimod savner omsorg og en mand der tager sig af dig, så sig det frem for at lyve for dig selv.." han var jo helbreder, og det lød som om hun behøvede omsorg på mere end bare det fysiske plan. Hånden der havde hvilede på hendes lår, gled nu til hendes kind.

[Lyna Pilefletter]

Lyna vidste alt for meget og alt for tidligt, men det kunne hun ikke selv se. Hun havde haft for travlt til at overleve, til at vide hvordan det var at have tid og overskud til at opsøge andre behov. Behov der gjorde en lykkelig.
"Jeg lyver ikke." Sagde hun, hvilket var delvist sandt, fordi hun ikke vidste hvad det var hun ville. Da han lagde hånden på hendes kind, mærkede hun pludselig en masse følelser der væltede rundt i hende og tårer der pressede sig på. Der skulle åbenbart ikke mere til end en enkelt blid berøring, før hendes facade smuldrede.
"Jeg kan godt klare mig alene, behøver ikke omsorg." Sagde hun og bed tænderne sammen.

[Zamoron Elriqor]

Jo facaden krakelerede hurtigt nok, og han kvalte et suk. "Yeah... sådan er det bedste, for så bliver man ikke såret.." svarede han lavmælt. Hænderne rykkede sig, gled ned til hendes balder, inden han fik fat, og rejste sig op med hende i favnen. Han guidede hendes ben omkring sig for ikke at tabe hende, før han gik hende til hendes sovearrangement. Skoene var ikke til at komme af med sådan som de var lavede med snøre og det hele, men det stoppede ham ikke. Han gled ned på knæ ganske forsigtigt, og lagde hende på madrassen hvorpå han prøvede at få hende til at løsne grebet om hans hofter, så han kunne lægge sig ned ved siden af hende og bare holde hende tæt indtil sig.

[Lyna Pilefletter]

Lyna ville bare have at han gjorde som alle andre, men det gjorde han aldrig og det frustrerede hende. Da han løftede hende op var hun dog et øjeblik sikker på at det ville ske, at hun nu havde overtalt ham til det, at han alligevel ikke kunne holde sig væk. Det blev dog hurtigt klart for hende, da han lagde hende ned på madrassen, at der ikke ville ske noget. Han holdt bare om hende. Det var ikke rart, det gjorde bare ondt indeni.
"Jeg kan ikke lide det. Du skal ikke være så sød." Sagde hun og vred sig, mens hun begyndte at forsøge at sparke ud mod ham. Det ville være bedre, hvis han nu blev vred på hende, så ville han nok slå hende og så ville hun føle sig elsket igen.

[Zamoron Elriqor]

Det gik ikke just godt, og hun forsøgte at slå ud efter ham, og han slap hende. "Lyna, hey... fald ned.. hvornår har jeg behandlet dig andet end sødt? Det er sådan jeg er, kom nu.. fald ned.." han forsøgte at komme til at stryge hendes kind, og gribe blidt om hendes kæbe. "Jeg kan ikke give dig hvad du vil have.. det kan jeg bare ikke.." en ting var hård sex, en anden var at hun ville have han skulle gøre skade på hende. Desuden, han havde sat en grænse om at det ikke skulle handle om sex, det gjorde det altid for hende med alle andre, men han prøvede bare at vise hende det ikke den eneste relation hun kunne have til folk omkring sig.

[Lyna Pilefletter]

Lyna gad ikke falde ned, hun var sur på ham, fordi han var sød ved hende. Da han greb om hendes kæbe, faldt hun lidt til ro men vred sig en smule ret stædigt.
"Hvorfor ikke? Indrøm det. Du vil gerne." Sagde hun og begyndte at skubbe sin nederdel ned om hofterne, fordi han måske bare skulle lokkes lidt yderligere.

[Zamoron Elriqor]

Han slap hende som hun begyndte at trække af nederdelen, og så overrasket mod hende. Brynene blev rynkede, og forvirringen var komplet. *Hvad går der dog af pigebarnet?!* han rykkede sig fra hende, og satte sig op. "Du har måske ingen selvrespekt, men jeg ejer stadig min. Den opførsel er for meget Lyna, og hvis du ikke stopper omgående går jeg ud af den dør og du ser mig aldrig igen." hun var jo nærmest helt hysterisk, og siden hvornår var hun blevet til en skøge? Sidst han havde været der havde hun da gang i pileflet, hvad var der sket siden da? Måske var alt det her sært når man tænkte på hvordan andre mænd ville have grebet chancen, men det var vel hele problematikken; Han var ikke som mange andre mænd, det burde Lyna også vide.