Fælles grund

[Lyna Pilefletter]

Truslen virkede ægte og fik Lyna til at stoppe op og blive rød i hovedet. "Undskyld." Sagde hun og begyndte at græde.
"Det har bare været så hårdt på det sidste, jeg har ikke kunne sælge noget pileflet og har ikke haft meget at spise." Sagde hun og gemte sit ansigt i sine hænder, mens hun græd. Nu ville han nok bare gå sin vej, fordi han var blevet træt af hende.

[Zamoron Elriqor]

Så begyndte hun at græde. Zamoron kvalte en grimasse og rakte ud efter hende, snart trak han hende op på sit skød og holdt blot om hende i stilhed noget tid. Først da hun syntes at være faldet lidt ned, brød han stilheden. "Verden er ikke så sort hvid som du gøre den til, Lyna. Du foretager én forkert handling efter den anden. Jeg kunne give dig flere penge, men vi ved begge du bruger det forkert. Du kan ikke fortsætte sådan resten af dit liv, du må snart begynde at tænke langsigtet, for sin egen skyld.." hun var på vej ned ad en grund der kun førte til undergang. Mødte hun bare én forkert person, så var hun så godt som død. Eller i bedste fald skadet for livet. Han ønskede ikke at se hende sådan.

[Lyna Pilefletter]

Lyna brugte ikke sine penge forkert, hun gjorde det bedste hun kunne, men hun havde ingen stabil indkomst og den eneste udvej hun havde var at finde en mand der kunne forsørge hende.
"Jeg ved ikke hvordan, jeg sælger ikke nok pileflet. Hvad skal jeg gøre?" Sagde hun og tørrede sine øjne, mens hun forsøgte at finde ud af hvad hun skulle stille op.

[Zamoron Elriqor]

"Vi må finde ud af hvad du er god til, der må være noget du kan finde ud af. Rengøring? Bagning? Noget helt tredje.." hun vidste jo bedst hvad hun var god til, hvad hun kunne udmærke sig med. Det ville da hjælpe en hel del at fokusere på noget man var god til, at udvikle de færdigheder frem for at vælge noget der krævede oplæring og viden hun ikke havde.

[Lyna Pilefletter]

"Rengøring kan jeg nok godt." Sagde hun med en svag stemme og rettede lidt på sit hår, som var helt filtret og vådt af hendes tårer.
"Jeg kan også synge. Måske jeg kan blive sangerinde på teatret." Sagde hun og smilede med et drømmende blik i sine øjne.

[Zamoron Elriqor]

Hun virkede da til at falde gradvist ned, og han strøg hende blidt og beroligende over ryggen. Det trak også svagt op i hans mundvig ved hendes omtale af teateret. "Hvorfor ikke, du kunne prøve at blive en del af koret eller sådan noget. Måske tjener man ikke alverdens, men nok til at leve." svarede han opmuntrende. Ingen drøm var for stor at drømme hvis man spurgte ham, og så længe hun havde ambitioner, så havde hun en drive til at følge de drømme. Det var i alt fald bedre for hende end det her hun havde gang i, det var helt sikkert. Forhåbentlig ville det også skabe noget rutine og ro i hendes dagligdag. Skabe sunde vaner, fremfor for dem hun allerede havde. Hendes evige higen efter anerkendelse, et umætteligt behov.

[Lyna Pilefletter]

Lyna så lidt usikker ud, men smilede så en anelse. Måske ville hun faktisk prøve det, at skabe sig et andet form for liv end det hun levede nu.
"Nej, men nok mere end jeg tjener nu." Sagde hun med et svagt smil.
"Bliver du ikke lidt længere? Jeg vil ikke være alene." Bemærkede hun og puttede sig ind til ham, mens hun slappede af. Det var så nemt at slappe af når der var en mand tilstede, så følte hun sig tryg.

[Zamoron Elriqor]

"Præcis hvad jeg tænkte, og jeg kommer stadig forbi med mad så du ikke skal bekymre dig om at sulte. Tænk over at beholde kjolen i stedet for at sælge den, måske kan noget pænt åbne dørene for bedre jobs" faldt svaret roligt og støttende. Han gjorde hvad han kunne for hende, det havde han jo gjort siden første dag han havde mødt hende.

Hun puttede sig indtil ham, og han gled en hånd ned over hendes ryg og blot holdt om hende. "Jeg bliver noget tid.. har du brug for hjælp til noget herinde?" han var måske ikke den bedste handyman, men han kunne da et par ting eller tre så hun skulle bare sige til.

[Lyna Pilefletter]

Noget pænt. Lyna havde aldrig haft noget pænt, men den kjole den var pæn og hun ville egentlig gerne beholde den. "Måske." Sagde hun afdæmpet, hvorefter hun puttede sig ind til ham og lukkede sine øjne.
"Du skal bare ligge her sammen med mig." Hviskede hun afdæmpet og efter et øjeblik, følte hun sig så træt at hun til sidst holdt op med at svare ham og faldt i en dyb og tiltrængt søvn.

Forlader tråd. Kind of.

[Zamoron Elriqor]

Hun havde åbenlyst ikke lyst eller styrken til noget. Det var også i orden, hvorfor han blot rykkede sig let rundt med hende i favnen, og lagde sig ned igen. Han gjorde sig det så behageligt som muligt mens den ene hånd strøg over hendes ryg i dovne bevægelser.

Til hans store overraskelse faldt hun i søvn i hans arme kort tid efter. Staklen måtte jo være helt udkørt. Et dæmpede suk slap hans læber. Han lod hende sove, og forblev liggende til hun var faldet i en dyb søvn. Tankerne kørte rundt i hans hoved imens, og efter tyve minutter, rykkede han sig svagt. Han fik dækket hende lidt til, strøg hendes kind, og rejste sig derpå op. Kappen blev trukket over skuldrene, inden han forlod hytten ganske stille og roligt.



///OUT