Sindige tanker

[Theuderic af Sangy]

Theuderic svang sig af sadellejet og overrakte hestens varetægt til staldkarlen. Han klappede den en enkelt gang på halsen, inden han lod staldhjælpen trække afsted med den. Theuderics ansigt var neutralt, men de som kendte ham kunne se den eftertænksomhed, der havde lagt sig i hans blik siden han havde forladt træningspladsen ved paladset. Et interessant møde han havde haft der. Ikke desto mindre fik Herren af Sangy mere at overveje, som han trådte ind af døren til familiens byhus, hvor hans svigerinde Cosette af Treillery også boede. Små tanker var begyndt at rodfæste sig i hans sind omkring hende, men han havde endnu ikke tænkt tankerne helt færdige endnu. De lå bare lidt hen i gemmerne for nu.

Det mudrede yderlag, havde Theuderic allernådigst afklædt sig inden han gik ind ad døren. Sikkert til Hugon Kammertjener's lettelse. Det skulle ikke have været første gang, at han var kommet til at trække halvdelen af træningspladsens sandbane med ind, fordi han i sin travlhed havde ting at ordne, som krævede at han hurtigt stak ind og ud af huset. Og da Theuderic regnede sin trofaste og højt værdsatte kammertjener for en mand der kunne alt, så ville en lille plet skidt, ingen sag være for ham at sørge for blev fjernet. Om han gjorde det selv eller fik andre til det, vidste Theuderic intet om. Manglen på en væbner i Theuderics liv, betød også at den arme kammertjener måtte udholde tjanser som at hjælpe Theuderic i rustning, rengøre denne, holde bolte på træningspladsen, samt en masse andet, som måske ikke umiddelbart var indgået i jobbeskrivelsen. Men lige så lang opgavelisten var, ligeså værdsat var anstrengelserne. 

[Hugon Kammertjener]

Hugon kunne skrive lange vers om sin lidelseshistorie som tjener for en (over)aktiv ridder men sandheden var at han havde et ganske glimrende liv.

Han var klar, da Theuderic trådte indenfor, mødte ham og forudså behovet for et tøjskifte. En yngre tjenestepige var hurtigt sat til at sørge for et vandfald. "Min herre, deres tøjskifte er klar på værelset," konstaterede han og kastede et blik ned på støvlerne. "Og friske støvler," tilføjede han med en mental note til sig selv. Han skulle nok få mudderet af læderet.

[Theuderic af Sangy]

Han blev afbrudt af sine tanker, da Hugons stemme lød. Ak ja, han var altid på forkant med Theuderic og skønt de ydre lag var blevet efterladt i en bunke et mere passende sted, så havde det inderste farvede uldlag en særlig lugt af anstrengelse og hest, og kunne nok heller ikke se sig fri for enkelte stænk af skidt og støv. "Fabelagtigt." Kommenterede han en anelse fjernt og satte kursen mod værelset og glemte nok helt at reflektere over støvlerne, hvorpå en vis mængde skidt havde hæftet sig ved. Theuderic fortsatte ufortrødent sin færd mod et tøjskifte. Han rettede kort på ærmernes kant, da han atter havde fundet ud og agtede at tilse noget dokumenter der var ankommet til ham. "Er Cosette af Treillery ude?" Spurgte han nysgerrigt, da han ikke havde hørt eller set svigerinden i den korte tid han havde været hjemme.

[Hugon Kammertjener]

Hugon fulgte naturligt med, hjalp Theuderic i tøjet og var i færd med at rulle det beskidte sammen for at bringe noget til vask og noget til tørring, afhængig af behov. Han så op ved spørgsmålet.

"Jeg skulle mene at enkefruen er i huset," svarede han. "Ønsker min Herre at jeg finder hende?"

[Theuderic af Sangy]

Theuderic rettede på ærmekanten, efter Hugon havde hjulpet ham i tøjet, men drejede om på hælen ved hans ord. "Nej." Svarede han, og tænkte kort inden han så svarede. "Bring blankt pergament og mit sejl til pulten. Jeg har besluttet, at finde hende en passende ægtefælle, Hugon." Han vendte sig dernæst om, for at eftertænksomt vandre mod den anden ende af kammeret. "Vi er stadig i den sociale sæson, så det meste af adelen er i Levagny alligevel. Vi holder officielt et arrangement i anledning af... uhm.." Theudrics gned sig led på hagen i manglen på en god årsag.

[Hugon Kammertjener]

Hugon skaffede det Theuderic bad om, men så en smule forbløffet ud over den hastige beslutning, der blev truffet, eller måske var blevet truffet. Han rømmede sig en smule og foldede hænderne bag ryggen, imens han betragtede ridderen.

"Har... Ved Lensgreven alt dette, Min Herre?"

[Theuderic af Sangy]

Han grublede videre i sine tanker, og vendte egentligt kun opmærksomheden mod Hugon, fordi han kom med en god pointe. Det ville nok ikke være det smarteste, at direkte arrangere noget uden konsultation med hans far. "Jeg tager det op med ham, når der er dukket et potentielt emne op." Sagde han og affærdigede sin sætning med en stille viften med hånden. "Cosette er et godt bindeled til at etablere samarbejde.. Det ville være spild at lade hende sidde og brodere til hun går bort." Sagde han nok mest til sig selv. "Det skal Greven nok kunne forstå." Erklærede han så, velvidende at mange forespørgsler og tanker, kunne købes af de fleste hvis de blev fremlagt korrekt. Han vendte sig atter mod hoftjeneren. "For nu, planlægger vi et arrangement og sørger for at gøre hende bemærket." Sagde han og gik hen bag stolen ved pulten, som han med den ene hånd trak lidt og og med den anden gestikulerede Hugon til at sætte sig. Det var tydeligvis Hugons opgave at nedskrive.. fordi Hugon kunne alt, inklusive at skrive mere tålmodigt og sirligt end Theuderic.

[Hugon Kammertjener]

Hugon så et splitsekund opgivende på sin herre, da han gestikulerede til at sætte sig ned. Han var temmelig sikker på, at det ikke var en normal jobbeskrivelse for en kammertjener at skrive breve for sin ridder, men han kunne dårligt sige nej: Han sagde alt for sjældent nej til Theuderic. Så han satte sig også ned nu, ved pergamentet, dyppede fjerpennen let i blækhuset og så afventende op.

"Hvem skriver jeg til, min herre?"

[Theuderic af Sangy]

Theuderic opfangede ikke kammertjenerens opgivende blik. Han var alt for optaget af sine planlæggelser, og registrerede derfor kun da Hugon satte sig i stolen og fattede fjerpennen. Theuderic trådte lidt til siden i en tænkende mine. Arrangementer tog i sin generelle form langt til at planlægge og stille an. Blev invitationerne sendt ud indenfor denne uge, skulle de først med budbringer rundt til de forskellige og dernæst ville der skulle være inviteret i god tid. Kort varsel var dårlige manerer. "Hmm." Brummede han sagte og trådte lidt fremfor sig. "Hvem ved vi er i Levagny i nuværende stund?" Spurgte han, idet han selv tænkte over det. Theuderic kendte ganske vist alle Lenerne og deres Grever og Baroner, men hvem af komtesserne, væbnerene og ridderene der var sendt til Levagny for den sociale sæson? Det var der jo mange faktorer der spillede ind på. Theuderic tyggede lidt på dette, indtil en ide sprang frem i hans hoved. "Treillery." Kommenterede han så og stoppede op for en stund. "Hugon, til Triatos med den tidligere plan. Vi skal have Lensgreven af Treillery til at komme." Sagde han så, totalt uvidende om at Hugon jo ikke var delagtiggjort i hans tanker.

[Hugon Kammertjener]

Uvidende var mildt sagt. Hugon satte fjerpennen fra sig igen og drejede sig helt imod sin herre med et afventende udtryk i ansigtet og hævede brynene en smule.

"Med al respekt, Herre, så forstår jeg ikke hvad De vil have mig til at skrive ned. Måske vil De delagtiggøre mig I den plan De er ved at lægge, så jeg bedre kan hjælpe Dem?"

[Theuderic af Sangy]

Theuderics ansigt var lagt i tænksomme folder, indtil Hugon talte. Han så op på ham, som om han lige var vågnet. Blot for et øjeblik, inden han så stillede sig hen til pulten igen. Ak ja, når ilden først greb Sangy-arvingen så havde den fat. "Treillery er næsten grænseliggende til Sangy, at samle alliancerne omkring Lenet, styrker handel og indflydelsen i de nordlige Lener." Pointerede han først. "Lensherren i Treillery er Magus og andensøn, uden rådgivere omkring sig - og efter den brand, vil lidt... finansiel støtte, for et eksempel i form af Cosettes medgift, samt en hjælpende hånd til at få Lenet på benene igen, sikkert være en velkommen gestus." Tænkte han atter højt, som han blev lidt eftertænksom igen. "Cosette er stadig ungdommelig og kan stadig bære arvinger til Treillery - og hun er... nem at påvirke. Særligt med tanke på at vi har forsørget hende efter min brors død - skønt hun nok burde være rejst tilbage til Nanesse." Fortsatte han sin argumentation, "Hvis vi bortgifter Cosette til Treillery, har vi mulighed for at vinde et relativt stort indpas på deres Len. Afhængig af hvor ilde det står til økonomisk, kan vi drage mere fordel af det. Alt imens Sangy fremstår som den hjælpende hånd." Lød foreslaget så.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var tilpas meget inde i adelens mange inviklinger til at studse over sin herres overvejelser. Han blinkede synligt og rømmede sig. Han fugtede læberne og nikkede langsomt.

"Javel. En arving, Herre? Ikke et mere... Lettilgængeligt match? Der er flere anden og tredje sønner, nogen, der mangler en moderlig omsorg..."

[Theuderic af Sangy]

Hugons ord fyldte kammeret, og Theuderic lyttede opmærksomt. Skønt Hugon ej var ridder selv, så var hans input, om end de var få, gennemtænkte og vise. "Sandt." medgav han, og gjorde et stille nik med hovedet. "Hvem har du i tankerne?" Spurgte han med interesse. Det var sandt at en anden- eller tredjesøn nok var mere tilbøjelig til at gifte sig med en enkefrue, men han havde endnu ikke forkastet ideen om en førstesøn eller blot en arving.. Alene fordi at det var en mere profitabel alliance. Men også en der var sværere at skabe - som kammertjeneren jo nok også påpegede.

[Hugon Kammertjener]

Hugon havde ikke nogen konkrete forslag, men så lidt ud i luften et øjeblik, før han klarede halsen.

"Der er vel Nådigherre Alyn af Arge," musede han om en tilfældig adelsmand han kunne komme i tanke om. "Listen er lang, Herre. Måske ikke ligefrem Hector af Bonville, men enkefruen ønsker jo børn, så mon ikke hun kunne give noget til en moderløs stakkel også?"

[Theuderic af Sangy]

"Alyn af Arge?" gentog han og funderede lidt over et sådan match. Alyn var af guldskjoldene, så af samme stand som Theuderic, om end adskillige år yngre. Ikke at alder kom sig så nøje, ikke for Theud ihvertfald, medmindre det var af absurd karakter... skønt dette ej heller var uset i disse tider. "Cosette er enkefrue, af kobberskjolds ophav og syv år ældre ned Alyn." Musede han lidt for sig selv, "Jeg tror at der skal være en god årsag og en større medgift, førend matchet kunne være interessant for Alyn.." - "Jeg ville dog mene at en alliance med Arge, ville være ganske godt. Men jeg tvivler også lidt på at det kan lade sig gøre." Kommenterede han og vendte ryggen til Hugon for, at pace rummet en gang mere i sindige tanker om at byde Cosette til Arge. Theuderic stoppede dog midt i sine bevægelser. Frøs nærmest til. "...Bonville?" Gentog han stille, uden at se tilbage mod Hugon. En knude formede sig pludselig i maven da kammertjeneren absolut skulle nævne en vis moderløs stakkel. Theuderics tanker vendte sig straks mod gamle minder om Christabelle og det moderløse barn, der var fremkommet der. Men blot fordi at der var en moderløs stakkel i Bonville, så var det jo ikke ensbetydende med at det var hans moderløse stakkel.. vel? Hector kunne vel have avlet en? Han var ikke opdateret på Bonville, men havde snare undgået dem og ignoreret dem. "Har Hector været gift?" Spurgte han blot, en anelse køligt og med et anstrengt udtryk, som han priste sig lykkelig over at kammertjeneren ikke kunne se.