Den hjemvendte helt

[Estienne af Chales]

Blodet strøg sydpå med øjeblikkelig virkning, hvordan kunne det andet og Estienne smilede drenget. Hans skuldre var faldet og han så til med tilfredshed, da hun løsnede hans tunika.

"Absolut det sidste," svarede han og før hun kunne nå at sige mere, havde han bøjet sig ned og krævet hendes læber. Der var ikke noget mere passende ord for det.

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau smilede ind mod Estiennes læber. Hun svajede let mod ham og begravede hænderne i hans hår, før hun gav sig til at befri ham for hans tøj.

Hun snart hev hun både tunika og skjorte af ham og smed det over i retning af en stol.

[Estienne af Chales]

Estienne hjalp til og gjorde også kort proces med støvler, hoser og broger. Således befriet for sit tøj, greb han om Ysa og løftede hende slet og ret op.

Nåja, han var virkelig ved at falde om af udmattelse, men lige i det øjeblik påvirkede det ikke hans præstation.

Til gengæld spildte han heller ikke tiden, men bar hende resolut til sengen, dumpede hende ned og fulgte lige efter.

[Ysabeau af Chales]

Et lille, overrasket hvin forlod Ysabeau, men det sugede også i hendes mellemgulv. Da han sluttede sig til hende i sengen, tog hun villigt imod ham og skilte benene.

Hun havde til tider været efter ham for egoisme, men lige i dag var det ikke så vigtigt for hende. Hun havde bare brug for at mærke ham tæt på og vide at han var hos hende. Hun lod fingrene glide ind i hans hår og krummede dem sammen. "Tag mig," opfordrede hun og smilede skævt. "Min helt.

[Estienne af Chales]

Som sagt, så gjort. Estienne fortabte sig mellem Ysas ben og selvom det ikke blev en langsommelig affære, var der stadig en masse følelser på spil.

Til gengæld var han virkelig også træt, så da han var tumlet om på ryggen igen, gik der kun ganske få sekunder, før han begyndte at snorke.

Lukket