Sommer i Sangy

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs var måske nok vild med heste, men hun havde aldrig i sit liv redet så langt på en. Det føltes som om hun aldrig ville få sin bagdel tilbage i normal tilstand, da de nåede kroen, hvor de skulle krydse en af Falanies store floder.

Andre tog sig heldigvis af hestene, så hun kunne bestille noget så luksuriøst som et bad til det værelse hun skulle dele med Jérôme af Charenoy. Hun lod ham og Simone af Zorete bag sig og gik direkte op til det. Snart blev karret slæbt ind og de begyndte at fylde det med vand. Hun selv gik og pakkede ud. Da karret var fyldt, tøvede hun dog ikke med at lukke døren til og synke helt ned i det dampende vand med det tungeste suk i hendes liv.

[Jérôme af Charenoy]

Selvom Jérôme var vant til at sidde i sadlen i mange timer, havde han også primært været i hovedstaden i flere måneder. Han kunne selv mærke første del af turen i kroppen, da han havde overstået de pligter der naturligt fulgte med at føre et følge og have ansvaret for en væbner. Skridtene var måske lidt tungere da han bevægede sig mod sit angivne værelse.

Han havde hånden på håndtaget før han huskede sine manerer og bankede på. Ikke fordi han følte han behøvede det når de delte værelset, men han havde en ret klar fornemmelse af, at det første Alaïs ville have gjort, var at sørge for et bad “Alaïs?” Spurgte han gennem døren “Må jeg komme ind?”

[Alaïs af Charenoy]

Lige da det bankede på døren, farede Alaïs sammen, men så hørte hun Jérômes stemme og et lille, smørret smil fandt hendes læber. Hun greb sæben og skummede den op i hænderne.

"Selvfølgelig," svarede hun, imens hun begyndte at sæbe sin overkrop ind, fuldt bevidst om hvordan man fremstod bedst i den situation. Det var ofte et mål hun havde, selv nu, hvor hun var temmelig udmattet og egentlig ikke vidste om hun havde lyst som sådan.

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme trådte indenfor, kun for at blive mødt af sin meget afklædte hustru i badekarret. Det kaldte en underholdt trækning frem i hans ene mundvig, mens han lukkede døren bag sig “Du ville være blevet mindre støvet i vognen, uden at jeg vil beklage mig over synet.” Spøgte ham afslappet, mens han satte sig på en dragkiste og snørede sine støvler op. At få dem af var en af de små glæder efter en hvilken som helst dag og et øjeblik var det ret tydeligt på hans ansigt da støvlen slap den første fod.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs var lidt utilfreds med at hendes nøgne, indsæbede krop tiltrak mindre opmærksomhed og tilfredshed end at tage støvlerne af, men hun fik beskeden og sank helt ned i vandet igen, så kun hendes hoved stak op.

"Mmh," nøjedes hun med at svare, uden at se på Jérôme.

[Jérôme af Charenoy]

Den anden støvle fulgte den første og han lænede sig tilbage med hænderne i madrassen, mens han tavst betragtede hende. Eller betragtede hendes hovede, der var det eneste han kunne se over vandet. Han vidste hvad der gemte sig under vandoverfladen, ret indgående efterhånden og han kunne ikke længere påstå han var utilfreds med sit arrangerede ægteskab.

“Jeg kan få vores aftensmad bragt herop, med mindre du hellere vil spise i krostuen.” Blikket havde stadig ikke forladt hende og det meget fristende varme vand der omgav hende, der fik ham til at overveje, om de begge kunne være i karret.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs var stille, før Jérômes ord tvang hende til at stoppe med at ignorere ham. Hun drejede hovedet og opdagede at han så på hende. Så trak hun på skuldrene halvt under vandet og rakte frem for at tage sæben igen.

"Jeg går ikke ud fra at man må ligge ned på maven uden tøj på i krostuen," konstaterede hun og genoptog projektet med at sæbe specifikt sine bryster ind, imens hun vidste, at Jérôme så på hende. "Og det er alt hvad jeg har tænkt mig, når jeg kommer op herfra. Hun gav ekstra opmærksomhed til de små fremspring og lukkede øjnene, imens hun sæbede dem unødvendigt grundigt ind. Det var næsten, kun næsten, fjollet.

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme rystede på hovedet, uden at fortrække en mine, selvom det var svært ikke at regne ud hvad hun prøvede at opnå “Nej, det tænker jeg vil tiltrække dig mere opmærksomhed end du har lyst til.” Svarede han med et hævet øjenbryn og en afslørende trækning i den ene mundvig. Hun var ikke alene om at kunne provokere “Men hvis du fortsætte sådan der, tror jeg, at jeg må have fat i en kande vin.”

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs åbnede øjnene og så på Jérôme. Hun smilede skævt og førte hænderne ned i vandet igen. "Hvis du er utilfreds med hvordan jeg vasker mig, så kan du jo komme herover og hjælpe mig," foreslog hun uskyldigt.

Hun lænede hovedet let på skrå og hævede et bryn.

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme blev siddende tilbagelænet og rystede på hovedet uden at slippe hende med blikket “Jeg mener ikke jeg sagde jeg var utilfreds.” Pointerede han og rettede sig op igen, for at tage sit yderste tøj af, så han sad tilbage i kun den løse skjorte. Der var for varmt i rummet til andet “Jeg følte bare behovet for noget godt at drikke mens jeg nød synet af min skamløse hustru.” Fortsatte han med et udfordrende glimt spillende i de mørke øjne. Der var sket en del siden de var blevet gift. Ikke mindst med hende og han kunne ikke helt sige han ikke nød når hun så åbenlyst provokerede ham på denne måde.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs åbnede munden i et chok hun ikke for alvor følte og slog smæld med tungen. "Skamløs? Jeg er aldeles ikke skamløs," svarede hun med et glimt i øjet.

"Jeg vasker mig bare... Og giver min mand en udsigt."

[Jérôme af Charenoy]

Det trak mere insisterende i hans mundvige denne gang, mens han med tilfredshed noterede sig, at hun var begyndt at kende hans humor bedre. Der var mange små ting han var begyndt at lægge mærke til, som velsagtens kom af at leve sammen. Ikke desto mindre satte han pris på dem.

Impulsivt rejste han sig, gik hen til karret, tog fat i hver side og bøjede sig ned, til hans ansigt var lige ud for hendes “Din mand sætter særdeles stor pris på udsigten.” Brummede han med et glimt i de mørke øjne der udfordrede hende “Og hvis badekarret var lidt større, så fik du selskab.”

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs hævede begge bryn lidt, da Jérôme rejse sig og kom nærmere. Hun blinkede med øjnene over den pludselige tæthed, men smilede også skævt og aldeles tilfreds.

"Det lyder som noget vi må finde ud af at sørge for et andet sted," konstaterede hun. "Jeg vil nemlig meget gerne have selskab. Jeg er jo helt håbløs til at vaske mig selv." Hun lænede sig lidt ind mod ham og tiltede hovedet let bagover i invitation, men lod ham have initiativet.

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme blev stående og smilet blev kun bredere “Det tror jeg også hellere vi må.. så der kan blive orden i tingene igen.” Brummede han ned til hende, før han bøjede sig det lille stykke mere, for at kunne lægge et kys mod hendes læber “Jeg kan ikke ankomme til Charenoy med min hustru for første gang og hun så er nusset.” Spøgte han videre og kyssede hende så igen, bare fordi han kunne.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs lænede sig ind i kysset. Hun lod våde fingre dvæle mod Jérômes hals og lo dæmpet over hans flabethed.

"Strengt," mumlede hun mod hans læber. "Men du kan også vaske mig nu... Jeg lover ikke at pjaske vand på dig..."