Sommer i Sangy

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme var fristet, men fastholdt grebet om sin rygrad “Hvis jeg gør det, så ved jeg også vi ikke kommer videre fra det lige med det første og så ender jeg muligvis med at prøve at spise dig i stedet for kromutters sikkert ganske udmærkede mad.” Han kneb øjnene lidt sammen og ignorerede ryggen der ikke var vild med stillingen efter en dag i sadlen “Men det er fristende.. og et nærmest umuligt dilemma du stiller mig i.”

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs smilede skævt og tilfreds og satte, meget intentionelt, et vådt håndaftryk på hans tunika ved brystet.

"Så fornuftig," svarede hun drillende, før hun tog en dyb indånding. "Så synes jeg du skal gå ned og sørge for at maden kommer herop. Imens kan jeg bade færdig og når vi har spist maden, kan du spise mig..."

Hun fugtede læberne let og så ham i øjnene. "Som dessert."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme havde selv haft et lignende forslag på tungen, men det blev ikke ligefrem dårligere, af at høre det fra hende. Alligevel lagde han et øjeblik ansigtet i tænksomme folder som om han vejede for og imod forslaget. Så vendte det lidt for brede smil tilbage og han nikkede “Jeg kan lide min skamløse hustrus tankegang.” Brummede han, nu med et glimt i blikket der lovede hende at hun ikke kom til at slippe senere. Ikke at han troede hun skulle ville det.

Han kyssede hende flygtigt igen og rettede sig så op, ikke uden en lille grimasse på vejen “Jeg går ned og du bliver færdig.” Fastsog han og forlod værelset igen, påpasselig med ikke at åbne døren for meget ud til gangen.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs smilede tilfreds og betragtede ham hele vejen ud. Hun skyndte sig ikke med sin vask, selvom der nu var en plan. Hun tog sig sin tid og først da han trådte ind af døren igen, rejste hun sig op i karret med vand dryppende af hele kroppen. Hun vred sit hår og så over på ham med et skælmsk blik.

"Kan du se et tæppe nogen steder?"

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme fik lidt mere travlt med at lukke døren da han igen kom tilbage til værelset, kun for at blive konfronteret med sin meget nøgne.. meget dryppende.. meget provokerende og meget tiltrækkende hustru “Mithras, kvinde.. hvad hvis det havde været en anden end mig der kom ind.” Brummede han, ikke for alvor irriteret eller vred, selvom han ikke havde nogen planer om andre end han selv skulle se hende sådan som hun stod nu.

Han greb det nærmeste tæppe, trådte hen til karret igen og smøg det omkring hende, så det endte samlet bag hende - hvor han stadig holdt det sammen, stramt nok til hun ikke bare uden videre ville kunne vrikke sig fri. Det bragte ham også igen tæt på hende. Hun duftede nyvasket og godt “Hvis du havde været ti år yngre, så havde jeg lagt dig over knæet.” Spøgte han, med med et glimt af alvor i blikket.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs morede sig over Jérômes reaktion, som også gav hende et lille sug i maven. Hun havde intet problem med at være indfanget af ham og så op på ham med et spillende blik. Bevares, han duftede ikke af roser, men han stank heller ikke, så det var til at leve med. Hun tyggede lidt sammen om sin underlæbe over truslen, før hun trådte ud af karret og ind i hans favn.

"Mm? Hvor farligt," svarede hun med en sitren i mundvigene. "Er det en hemmelig lyst du har?" Hun hævede et bryn let i provokation.

[Jérôme af Charenoy]

Med et greb om begge ender af tæppet, og dermed også hende, strammede han enderne lidt i ren provokation. De var i særdeleshed to om det spil og det meste af tiden var han ret glad for det “Nej, det er en trang der kun kommer op i nærheden af min næsvise hustru.” Gav han igen, uden at gøre anstalter til at slippe hende lige med det første.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs slap et lille, henrykt gisp og hendes pupiller udvidede sig, imens hun så Jérôme i øjnene. Hun forsøgte et sekund at komme fri, men smilede skævt over at være helt låst i hans greb. Hendes mellemgulv slog en lille kolbøtte.

"Du må hellere holde godt fast, hvis du har tænkt dig at bøje mig ind over dit knæ," svarede hun uden at slippe hans blik, selvom hun godt kunne mærke lidt varme snige sig op i kinderne.

"Ellers vrider jeg mig bare fri og så skal du til at fange mig igen..."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme fastholdt øjenkontakten med et blik der kun blev mere intens af at stå så tæt på hende, eller måske mest fordi han efterhånden var meget godt bekendt med hvad der gemte sig under tæppet. Hendes trusler fik det igen til at trække i hans mundvige og han hævede det ene bryn "Jeg føler mig heldigvis ret sikker på, at du i din nuværende tilstand, og med hvor vi er, ikke kommer til at løbe ret langt." bag hjemmets fire vægge havde han måske følt det anderledes, hvor kun tyendet ville få noget at se, hvis der var noget at se, men på en fyldt kro havde han en forhåbning om, hun foretrak at blive i nærheden.

[Alaïs af Charenoy]

Jérômes svar fik Alaïs' mundvige til at sitre og snart efter lo hun, en smule af spændingen brudt for en stund. Hendes blik spillede op mod ham og hun rystede lidt på hovedet.

"Mm. Godt tænkt," musede hun underholdt. "Så... Betyder det at du har tænkt dig at gøre det?"

Hun bed lidt sammen om sin underlæbe med fortænderne. "... Nu?"

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme holdt masken, selvom hendes latter, og udtrykket på hendes ansigt, gav ham lyst til at grine med hende "Jeg har ikke for vane at lægge hånd på kvinder.." svarede han, med et vedvarende, og meget insisterende træk i mundvigene "Ikke på den måde i hvert fald." det var nok ikke helt sandt, men hendes reaktioner var interessante og han kunne ikke lade være at udfordre dem lidt, for at finde ud af om der var et gran af alvor bag drillerierne.

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs smilede skævt over Jérômes svar og trak så på skuldrene. Hendes blik gnistrede og hun var én stor provokation. "Ærgerligt. Så bliver du nok desværre ved med at have en næsvis hustru," konstaterede hun, før hun vrikkede lidt for at komme fri af ham.

"Det kunne ellers være interessant."

[Jérôme af Charenoy]

Jérôme blik var mørkt og uudgrundelig over svaret og hvilede tavst på hende, mens han løsnede tæppet lidt, uden at slippe det, så hun selv kunne overtage det "Jeg har en fornemmelse af det aldrig kommer til at ændre sig." gav han igen med let hævede bryn "Og hvor meget jeg end nyder at se dig uden tøj på, vil jeg foreslå dig at få noget på inden nogen skal herind med vores mad."

[Alaïs af Charenoy]

Alaïs' mellemgulv tumlede rundt over blikket Jérôme sendte hende, men hun kunne ikke læse tanker og han var væsentligt mindre kommunikerende end hende, så hun skød tanken fra sig, viklede tæppet tæt omkring sig selv og gik over til sengen.

"Teknisk set kan jeg vel bare gemme mig under tæpperne," musede hun, men fandt alligevel en underkjole frem, som var blevet vasket for hende. En velsignelse, som den forkælede adelsfrue hun var. Den var lysebrun og ikke anstændig nok til at bevæge sig ud i, men hun bedømte, da hun havde trukket den over hovedet, til at kunne gå til formålet. Så, med adskillige lange blikke efter Jérôme, satte hun sig ned og flettede sit våde hår bagud og frem over den ene skulder. Avancerede frisurer måtte en tjenestepige tage sig af og selvom de havde en med, så havde hun vist nok at se til nu.

"Skal du også have et bad, senere?" Hun kiggede sig over skulderen på ham og hævede et bryn.