Hurtige penge

[Steva Pudser]

En, to, tre, fire, 7,9, nej hun vidste faktisk ikke hvor mange dage i streg hun havde knoklet i kroen, men kun få timers søvn hver nat. Det var i hvert fald endnu en aften i krostuen med larm og tumult samt en Steva der prøvede at holde humøret charmerende, så hun fik bare en enkelt skilling under bordet. Let var det ikke. Som person var hun egentlig smilende af natur, men hun var ude i en af de sjældne dage, hvor hun var så træt, at det ellers altid kække humør havde fået en anelse hårde kanter.



Ved et af bordene var der et terningespil i gang og det kløede fingrene på hende, hver gang hun gik forbi, for at være med eller blot smide hjælpsomme bemærkninger over bordet, men det ville anses for snyd. Så snart hun fik et par frie timer ville hun finde sin udklædning og hurtigst muligt finde nogle finere dumpappe hun kunne vinde over i spil.



Hun stod i baggrunden efter at have skænket en af de spillende mænd en øl. Hun mumlede for sig selv, hvad hun ville have gjort og bad til guderne om, at ingen ville høre hende. Hun var så træt at tankerne ind imellem forlod hendes læber ud af munden.

Uller Væringer

[Uller Væringer]

Uller sad ved et bord og spillede terninger med nogle lokale som i hans øjne var forfærdeligt kedeligt at spille med de spillede så sikker det bare så kedeligt men han var stadig for ny i byen til at vide hvor de gode spillesteder var her i byen han lagde godt mærke til Kropigeen blev stående bag sig og hørte hvad hun mumlede han var selv ikke helt sikker på det vilde virke men han gjorde det alligevel for vist han tabte ville det bare gøre spillet mere interessant og hvis han vandt fik han bare alle pengene men han forventede at ske men lige meget hvad han ville vinde han var lige ved at spytte sin øl da han faktisk vandt så vidt han havde forstået var kvinder i Falanie ikke måtte spille den slags spil så han troede det hun havde mumlede var bare noget hun havde hørt fra nogen andre der spillede så han drak det sidste af sin øl hev de penge han lige havde vundet og puttet dem ind i en pung og sagde med hans svag accent ”det var sjovt at spille med jer men jeg må videre” det var godt en løgn han håbede på denne kropige måske kendte til steder som kunne være mere sjov at spille og rejste sig op

[Steva Pudser]

Manden, som hun netop havde skænket en øl til, spillede som hun ville have gjort. Det gik op for hende, at hun havde sagt det højere end hvad meningen var. Selvom det var mere kendt i slummet, at kvinder kunne gamble, var det ikke det samme som at det blev set godt på. Desuden var det småøre man kunne vinde her og skulle man vinde mere skulle man ud af slummet, hvor det for alvor var set ned på at spille som kvinde. Derfor havde hun lært, hvordan hun kunne ligne en mand.
Spillet sluttede og manden vandt, som hun forventede, da han i hendes mening havde spillet det rigtigt, men det virkede ikke som om han ville fortsætte og hun gik derfor igang med at servere videre til de øltrængende spillere.

[Uller Væringer]

Da han var kommet op stå fik han øje på kropigen hun så ikke så dårligt ud så selv hvis hun ikke kendte til et sted hvor med faktisk sjovt at spille kunne han prøve at have lidt alene sjov bare imellem hende og ham op i hans rum så da hun var færdig med at hælde op til de andre ved bordet lagde han en arm om hendes liv sagde ”er det muligt at tale sammen alene om spil” han sagde det lavt nok så hun burde være den eneste som kunne høre det han var stadig for ny i Falanie til at vide hvad der var for at slummen så han gættede på det var den bedste at spørge hende om det

[Steva Pudser]

Stevas løse hår fejede henover skuldre og ryg som hun bevægede sig med en vis form for slumynde mellem mennesker og dyr. Her var det ikke ligefrem forbudt at tage sin hund eller æsel med, eller hvad det nu var krostuen var fyldt med. Der blev serveret en øl der og en anden her og også et enkelt glas sprøjt, og kendt som vin, et andet sted inden hun blev stoppet af manden fra spilbordet.



Armen om hendes liv var bestemt ikke velkommen og hun rev sig hurtigt løs med et lynende blik vendt i hans retning. “Det kan godt være du er en mand, men man behøver ikke være tankeløs af den grund. Jeg er ikke lige som fri øl” de andre mænd grinede morende, da de selv gerne ville prøve det samme, men havde været her nok gange til at vide, at den brunhårede kropige ikke fandt sig i noget som helst. “Gu er det ej! Hvis jeg ville tale alene med dig, så skulle du have brugt hovedet, hvis altså der er noget derinde, der kan bruges til at tænke med og det ikke er fyldt med øl og penge ligesom alle andres” denne gang blev der grint af hendes kommentar ikke af hendes opførsel.

[Uller Væringer]

Uller så forvirret på den brunhårede kropige han forstod ikke rigtig hvad hun havde ment at hendes ord han talte sproget så metaforer havde han stadig ret svært med at forstå dem så han sagde tydeligt forvirret ”det må de undskylde er stadig ret ny i denne land så hvad mente du” det var ret nemt at se han prøvede at regne hvad han skulle sige som ikke ville blive taget forkert i denne kvindes øjne han var ligeglad hvad de andre mænd tænkte om han efter alt forventet han ikke at se dem igen efter i aften og sagde ”er det muligt at tale alene om noget for dem” han var ikke helt sikker hun mente bogstaveligt eller var det en anden metafor for denne land

[Steva Pudser]

Steva kunne se forvirringen på hans ansigt, men det gjorde ikke hende sind mildere. Hvis han ikke engang vidste, hvad der var så forkert, var han dummere end han burde. Egentlig vidste hun jo godt, at hun var en særling, da det var normalt i dette land, at mænd kunne behandle kvinder som de ville uden at møde modstand, men Steva gjorde og mente hvad der passede hende og modtog de knubs det medbragte. “Ah, så det er ikke kun her i landet at mænd føler det som en pligt at gramse på kvinder uden tilladelse. Godt jeg ikke har nogen rejseplaner” faktisk var det en lille usandhed. En af de få. Hun ville faktisk gerne ud at rejse, men drømme fik ikke lov at leve i slummet.

Hun hævede det ene øjenbryn, da manden blev ved med at insistere på at tale med hende alene. Det blev over hendes liv. “Vi kan tale sammen et sted, hvor larmen er mindre, men jeg skal ikke være alene med dig”

[Uller Væringer]

Uller havde på fornemmelsen at det ville nok være det bedste han kunne få denne kvinde til at gøre så hvis hun blev vred stille et spørgsmål som kunne sætte hende i fare eller hvad nu folk gjorde mod kvinder som brudt hvad folk mente de ikke måtte gøre så han sagde ”okay så længe du husker jeg ville tale bare os to” det havde været længe siden han mødt en kvinde som han skulle være lidt forsigtig med hvad han sagde og gjorde faktisk ikke siden han sidst havde set hans mor men det var mere fordi hun skulle healer store krigere så det var nok det bedste hvad hun sagde man skulle gøre

[Steva Pudser]

Steva var stadig rimelig skeptisk overfor manden, selvom hun vurderede, at hans forvirring var ægte. Det irriterede hende bare stadig, at mænd tog den frihed, der passede dem. Hun bakkede og førte ham hen til ly bag trappen, så der stadig var udsigt til krostuen, men de fleste kunne ikke høre dem. Det var det sikreste sted, som hun kunne forestille sig. “Okay. Hvad er det så der er så vigtigt, at du rager på mig i forsøget på at komme i tale?” hun satte hænderne i siderne og så afventende på ham, så det blå blik borede sig ind i hans. Resten af kroen larmede stadig fuld af fest og spil. Det brune hår hang løst ned over skuldrene, men blafrede let i spidserne med jævne mellemrum, når nogen trampede ekstra i gulvet.

[Uller Væringer]

Uller var en smule lettet han havde lidt hun ville slå for at sige noget forkert som han ikke vidste var forkert at sige i denne land ikke fordi han var bange for hun kunne faktisk kunne gøre skade på ham ved at slå ham han tvivlede hun var stærkt nok til faktisk gøre skade på ham men for hun ikke ville fortælle ham et sted hvor det faktisk var sjovt at spille så han fulgte efter hende til under trappen og højt nok så hun burde være den eneste som kunne høre det og sagde ”jeg hørte hvad du sagde i løbet at mit sidste spil så jeg tager et gæt at du ved et sted hvor spil er mere interessant end de er her og jeg tog kun på dig i et forsøg på at være diskret eftersom jeg har ingen ide hvad denne land gøre til kvinder som bryder reglerne” og han lagde sine arme over kors ikke fordi han forventede et svar fra hende og var utålmodigt men mere af han ikke vidste hvad ellers han skulle gøre med sine arme

[Steva Pudser]

Kropigen så stadig på ham med store mistroiske øjne. Nok var de i sikkerhed for de fleste lyttende øre, men det var stadig vigtigt at være forsigtig. Han havde i det mindste sænket stemmen. “Hvorfor skulle jeg vide det?” spurgte hun afmålt, da hun ikke var meget for at dele siden viden med hvem som helst. Mest fordi det ville afsløre hendes gerninger. “Det var ikke meningen du skulle have hørt det” trætheden havde gjort hende svag et øjeblik. En hånd strøg igennem hendes lange, mørkebrune hår. “Man kan godt være diskret uden at rage” påpegede hun og rullede så med de trætte øjne. “Er du virkelig sikker på du vil vide det? Det er ikke ligefrem lette typer, der spiller sådanne steder” nærmere barbaren, klamphuggere og andres slyngel.

[Uller Væringer]

”Fordi hvis du ikke vidste den slags ting hvordan kunne du så vide hvad jeg skulle gøre for at vinde og jeg er ret ligeglad om du har brudt den slags regler” sagde rolige han og kort så ned at sig selv han havde det svært ved at se hvordan han med hans to meter gjorde det ikke særlig nemt for ham at gøre ting diskret og sagde ”det må du undskylde men det var det eneste diskret ting jeg kunne komme på og jeg er sikker det ville ikke være den første gang jeg har været omkring mere hårde folk” han var ikke helt sikker på hvad hun havde ment men han ville gerne spille nogle mere interessante spil

[Steva Pudser]

“Fordi jeg er klog” påpegede hun skarpt med et hævet bryn. “Det kan kvinder faktisk godt være” denne gang var begge bryn hævet. “Det er ikke en regel at kvinder ikke må spille. Det er en eller anden forskruet idé i mænd har” det var ikke fordi kongen havde krævet at ingen kvinder måtte spille hasard, der lå ligesom mere mellem linjerne. Det var bare sådan det var her uden end egentlig grund og det var netop derfor hun brød den norm. “Et prik på skulderen er også diskret” sukkede hun, da hun ligesom godt kunne fornemme, at han ikke havde gjort det af de grunde andre mænd tog hende om livet. Det irriterede hende dog stadig. “Jamen så burde du stikke af nu. Det her er ikke et sted for uerfarene folk” hvilket var den absolutte sandhed.

[Uller Væringer]

”det ved jeg godt i kan være men bare fordi du er klog betyder ikke du ved alt og hive ikke mig med dine landsmænd jeg er ikke her fra og er fuldstændig ligeglad om kvinder spiller eller ej” sagde han lettere irriteret han kunne ikke forstå hvorfor han fik skylden for noget han ikke rigtig forstod og han var faktisk ret ligeglad med hvad folk gjorde med så længe folk gjorde så længe det ikke gik ud over andre så var han ligeglad hvad de gjorde med deres egen liv og sagde ”hvorfor er jeres sprog så komplicerede jeg mener jeg har erfaring med den slags folk” det var tydeligt at han var irriteret at sig selv at han havde ikke gjort sig forståeligt hvad han havde ment

[Steva Pudser]

Steva skulede til ham med et fnys. Trætheden hæmmede hende en smule og gjorde hende nok mere rap end sjov og sarkastisk som hun ellers plejede at være. “Jaja, Ih tilgiv oh mand for at tro du er ligesom alle de andre eftersom det er det eneste jeg kender til. Desuden tror jeg ikke en meter på, at du er anderledes end dem bare fordi du er ligeglad med om kvinder spiller” det var trods alt ikke kun det, der var med til at gøre kvinderne til en del af det nederste lag af status. Selvfølgelig var alt hvad man gjorde det til og ikke mange behandlede Steva blot som en kvinde, fordi de hurtigt lærte om den skarpe tunge hun besad og at hun sjældent fandt sig i noget som helst. Det gjorde dog også, at hun som ofte løb direkte ind i farlige situationer. “Ja, det ved jeg da ikke. Hvorfor er dit så kompliceret” gav hun igen af ren refleks. “Aha? I dit eget land?”