Hurtige penge

[Uller Væringer]

”Måske fordi alle i denne land vælger at være barbar” sagde han i Agliumsk en smule henkastet han forventede ikke hun kunne faktisk hvad han havde sagt han var begyndt at blive små irriteret på denne kvinde hvorfor kunne hun bare svare på hans spørgsmål eller bare sige hun ikke ville fortælle ham det ville også være fint i stedet for give ham alt den vrede hun havde for hendes egen landsmænd havde gjort og han ikke rigtig vidste noget om og sagde på samme sprog som hun talte ”jeg er født i Aglium selvom i mine øjne er jeg en Hasnea vil du være sød at fortælle mig hvor de sjove spil er frøken” det sidste som et spørgsmål så han kunne læger hvad hendes navn var

[Steva Pudser]

“De fleste i dette land ville sige det samme om folk fra Hasnea” for det første fattede hun ikke af og hvis sandt skulle sige, følte hun det var en bevidst provokation, at han havde valgt ikke at tale det sprog hun forstod. “Hvis du virkelig gerne vil have jeg fortæller dig det klarer du dig ikke ret godt. Det virker ikke at blive utålmodig, hvis det ikke betød noget for dig ville du bare have spurgt en anden, men her i biksen hedder det noget for noget” påpegede hun da han virkede som om hun irriterede ham. Det gjorde hun nok også, men det fik han intet ud af og hun var trods et stædigt æsel.

[Uller Væringer]

”ja de er hvis de ikke taler hovedsproget for Edrye og Aglium det er hvad det ord betyder har det en anden mening her” sagde han en smule forvirret han havde kun talt i Agliumsk fordi hun havde sagt at hans sprog var så besværligt uden at have hørt det så virkede det kun fair at tale i en af de to sprog han talte flydende og han løftede et øjenbryn at hendes ord om han var utålmodig var det ikke hende som dømte ham bare for at lægge en arm om hende og sagde ”selvfølgelig hvad vil du have penge eller der en du vil have jeg skal brække deres ben for dig” han var ikke rigtig overrasket at hun ville have noget for at fortælle ham det men han havde håbet på noget andet

[Steva Pudser]

Hun himlede åbenlyst med øjnene over hans mandschauvinistiske forklaring. Det var tydeligt at han konstant modsagde sig selv. Først mente han kvinder da var kloge også gjorde han nar af hende. “Du gør det virkelig ikke lettere for dig selv. Du er tydeligvis ikke vant til at snakke med andre mennesker” sukker hun rimelig træt af denne samtale eftersom alt fløj hen over hovedet på ham. “Ja det ville du virkelig få utrolig meget ud af” sarkasmen drev af hende, for det var da den dummeste trussel han kunne komme med, hvis han virkelig ville have information. “Høflighed og respekt havde været nok, men det er ikke lige din stærke side kan jeg mærke”

[Uller Væringer]

Han tog sig til hovedet og sagde opgivende ”jeg truer dig ikke jeg mente som et spørgsmål for hvad du vil have for den information og det er ikke nemt at være høflighed og respektfuld når jeg har lært det her sprog fra tre måneder siden og har været her i to undskyld for ikke kende alle om dit land fra fødslen men jeg prøver at være høflighed og respekt men det er for Mortems ret svært kan du bare ikke sige med nogen simple ord eller Agliumsk eftersom ikke er en barbar” det var tydeligt at han var ved at give på med at tale med denne kvinde og han havde fuldstændig opgivet at bruge de høfligheder han hørt at Falanister fandt høfligt og havde besluttet sig for næste gang han mødte den forbandede købmand fra Blueton som han havde betalt for at lære ham at tale Falanies sprog ville han brække hans ben så omhyggeligt at ville kunne gå igen

[Steva Pudser]

“Hvordan kan ‘skal jeg brække dine ben’ ikke være en trussel” hun var virkelig ved at miste tålmodigheden med ham. Hun var en ganske hjælpsom person, men den her samtale var kørt af sporet og han gravede sig egentlig bare i et dybere og dybere hul. “Jeg har et arbejde jeg skal passe. Du må spørge en af mændend eom den information du gerne vil have” Hun drejede rundt på hælen og gik sin vej.

/out