Sat i stævne

[Sarah Merchande]

Sarah fik fornemmelsen af at Balthazar vidste hvad Helias skulle sige og da først ordene kom, gav det mening at han havde vidst det. Sarah stirrede på ham i et langt øjeblik. Så åndede hun tungt ud og hvilede baghovedet mod væggen.

"Ja. Jamen selvfølgelig..." Hun klarede halsen lidt.

"Så det her er i virkeligheden virkelig en afsked." Hun sank. "Mithras. Kommer hun her eller tager du til Edrye?"

[Helias af Tardigy]

Han havde haft alt lyst til at det skulle forblive en hemmelighed. Så de kunne blive ved med at være i deres lille bobbel af lykke. Helias anede ikke han skulle sige til hende, da han mest af alt havde lyst til at forsikre hende om fremtiden. Men han kunne ikke love hende noget. Intet.

Han knugede sine hænder. Han ønskede heller ikke at sætte hende for fare. "Hun kommer her" svarede han hende med et lille suk og kørte nu begge hænder gennem håret.

"Du ved det ikke er mit eget valg, ikke?"

[Balthazar Vespasian]

Balthazar vidste det, det var trods alt hans kusine, men det havde han ikke anset for en udfordring. Han fornemmede at Sarah gjorde og måske forstod han hvorfor, måske ikke helt.

Han så mellem de to, observerede, men sagde intet endnu. Han havde tanker, men han var også diplomat og så tiden an.

[Sarah Merchande]

Sarah havde virkelig lyst til at rejse sig op og styrte ud. Havde det været for to måneder siden, så var der ingen tvivl om at hun ville have gjort det. Hun havde dog fået bedre kontrol over både sin gave og sit temperament, så nu sad hun der, blikket stirrende lidt ud i ingenting, og vidste knapt hvad hun skulle sige. Hvis ikke vrede, hvad så?

Hun nikkede tamt af Helias' spørgsmål og mærkede væden, før en enlig tåre undslap hendes øjenkrog og gled ned over hendes kind. Hun snøftede let ind, fangede den og rømmede sig. "Hvordan har I det med det?"

[Helias af Tardigy]

Helias sukkede. Det var absolut ikke nemt for ham at se hende sådan, og han fortrød inderligt at han overhovedet havde sagt noget. Men det ville have været endnu mere forfærdeligt hvis Sarah var kommet hjem og nyheden først var faldet der; måske ville han allerede være en gift man på det tidspunkt. Tanken gjorde ham kvalm.

"Jeg har prøvet at tale min far fra det. Tusinde af gange." svarede Helias og håbede at det kunne give hende lidt indsigt i at det ikke var med hans gode vilje.

[Balthazar Vespasian]

Balthazar så spiralen. Så, hvordan de talte hinanden ind i ulykke. I mellemtiden havde mønten fundet vej til hans fingre og glinsende lidt i stearinlysenes skær, som den dansede over dem.

"I taler som var det en dødsdom," observerede han, blikket på fingrene. "Men det er blot et ægteskab."

[Sarah Merchande]

Sarah hørte Helias og havde forstået ham, men det ændrede ikke på realiteterne. Hun så først rigtigt op, da Balthazar talte og rynkede panden dybt.

"Hvad mener du? Helias kan ikke blive gift og fortsætte med... Hvad det her end er. Hvad med hans hustru?"

[Helias af Tardigy]

Helias ønskede ikke at de skulle gå i ring, og da slet ikke ende med at de sad og var ynkelige sammen. Han sank en enkel gang før han rankede sig mere op i sengen. Han var dog stadig en smule ør over det hele, og han følte at emnerne var tunge; alt for tunge til at han selv kunne tage stilling til noget.

Lige nu føltes det også som om at hvad end han svarede ville det være forkert. Forkert over for hans fremtidige hustru, at han lod hende i stikken for at få kærlighed fra både Sarah og Balthazar. Forkert hvis han forsøgte at være en god mand, og derfor ville miste de to mennesker der betød aller mest for ham.

Stikke af var heller ikke en mulighed, da hans far med sikkerhed ville skære hånden af ham; strippe ham for hans titel og mulighed for økonomisk støtte. "Det er rent politisk. Det er meget normalt at man i sådanne tilfælde tager en elskerinde, eller to" Hans blik hvilede mod Balthazar.

[Balthazar Vespasian]

Balthazar havde generelt et meget afslappet forhold til både elskere, alliancer og ægteskabsforbindelser. Måske var det en nødvendighed som diplomat, men det var også blot hans tilgang til livet.

"Alt er muligt med de rette aftaler," konstaterede han med en let skuldertrækning. "Og min kære kusine kan tale og forstå lige så vel som alle andre."

Mønten landede på to af fingrene, før han foldede den ind i håndfladen. Blikket rettede sig mod sengen og måske især Helias. "Men som jeg før har sagt: Udfordringer er lettere at løse, hvis hemmelighederne ikke først ser dagens lys, når alt er fastlagt."

[Sarah Merchande]

Sarah blinkede over denne meget anderledes tilgang til ægteskab. Hendes forældre havde elsket hinanden og hun kunne ikke et sekund forestille sig at hendes far havde haft andre. Hun ville ikke forestille sig det.

Hun sagde til gengæld heller ingenting, men sad bare med let rynket pande og så lidt imellem de to.

[Helias af Tardigy]

Helias blev mere bevidst om at han skulle have holdt sin mund. Måske skulle han have fortalt Sarah det alene? Det var uden tvivl ikke særlig sjovt at være i og han rykkede en smule på sig igen.
"Hvordan det end måtte lyde, Sarah.." Han drejede hovedet for at se på hende. Han var ikke et sekund i tvivl om at Balthazar ville drive med hvad end det endte ud med.

".. Har jeg ikke tænkt mig at opgive dig.. Os" Han så flygtigt over på Balthazar før hans blik igen lå mod hendes ansigt. Han ville ikke sige mere af frygt for at han gjorde det hele værre.

[Balthazar Vespasian]

Det var måske sigende nok for deres nuværende relation, at Sarah og Helias sad ved siden af hinanden og Balthazar befandt sig et stykke væk.

Han betragtede dem, en del af det, men alligevel ikke rigtigt og han forholdt sig også tavs nu.

[Sarah Merchande]

Sarah så fra Balthazar, rolig og lidt distanceret, til Helias, som forsøgte at overbevise hende om at hans ægteskab ikke ville trække dem fra hinanden.

Hun kunne mærke stormen bygge sig op indeni og tog en dyb indånding. "Schh," bad hun endelig rødtoppen, imens hun lukkede øjnene. Det knitrede let og hun knyttede den ene hånd. "Hjælp," kom det i et lille piv fra hende. "Kontrol."

Helias vidste hvordan hun kæmpede med sin magi. Hvordan hun havde kæmpet længe. Hun kunne ikke miste fokus her, nu, men hendes gave var tæt forbundet med hendes temperament og lige nu var hun et bundt af følelser. "Merde," klemte hun ud.

[Helias af Tardigy]

Helias blinkede et par gange. Brynene trak sig sammen og hans vendte ansigtet mod hende. Han kan kunne nærmest allerede mærke varmen fra hende, og hurtigt kom han på benene. "Læg dig ned" bad han, og hjalp hende.

Han tog hendes hånd og lagde den anden på hendes mave. "Luk øjnene og træk vejret" hviskede han og trykkede let ned mod hendes mellemgulv.

"Helt ned i lungerne" Instruerede han så roligt som han overhovedet kunne. Han anede ikke hvordan Robion af Suilleaux trænede sine elever, men Helias underviste i meditation og han ville ikke lade Sarah miste kontrollen.

"Igen.."

[Balthazar Vespasian]

Balthazar var ikke ligeglad, men mere distanceret. Muligvis fordi han havde sværere til alvorlige følelser end de to andre. Han kunne dog se, at Sarah oplevede det anderledes og hans bryn rykkede sig mod hinanden. Han skubbede sig langsomt fri af skrivebordet og nærmede sig med et varsomt blik.

"Helias," sagde han, svagt advarende, som Gaven tydeligvis kæmpede med at slippe ud af Sarahs urolige krop. Noget ved det føltes for sprængfarligt for ham. "Hold hende ikke nede."