Blomsterkranse og beruselse [S]

[Dina Brygger]

Det var ikke så chokerende. Hun havde indtil for ret nyligt selv haft det indtryk, hvis ret skulle være ret. Hun trak svagt på smilebåndet. "Du er lidt sær," pointerede hun drillende, men der var så meget varme i det, at det næppe kunne tages for at have negative toner. Fingrene gled ned over hans hals.

"Men det passer mig fint, at der ikke er nogen der har opdaget, hvordan du også er. Det er trods alt grunden til, at det er mig, der får lov at kysse på dig nu og ikke en anden."

[Micah Brygger]

Micah blinkede en enkelt gang, men kom så til at smile lidt fjoget og slog blikket ned, imens han trykkede læberne sammen.

"Jeg er den heldige person i det her," forsikrede han.

[Dina Brygger]

Dina smeltede lidt over hans ansigtsudtryk og endnu engang gav det et behageligt varmt sug i maven. Fingrene strøg langs hans skjortekrave.

"Jeg ville sige, at du sætter mig på en højere piedestal, end jeg fortjener," svarede hun. Mundvigene sitrede, som hun skottede ned. "Men det er nærmere en træstub."

[Micah Brygger]

Micah kom til at le og så på Dina med gnistrende lyse øjne.

"Det er praktisk," konstaterede han og lod sine arme glide helt omkring hendes krop, imens hans læber fandt hendes kind, kæbe, hals. "Du er helt i den perfekte højde sådan her." Hans ene hånd sneg sig meget vovet ned på hendes bagdel.

[Dina Brygger]

Hans latter var varm og behagelig og det var uendeligt let at glemme alle forbehold, da først hans læber var mod hendes hud. Øjnene faldt i og hun slap et suk af tilfredshed. "Mh," medgav hun og trak på smilebåndet, da hans hånd tog sig friheder. Det havde hun intet problem med.

"Det kan jeg jo ikke rigtigt være uenig i," erkendte hun og tiltede hovedet for at give ham bedre plads. "Især ikke, så længe du gør dét."

[Micah Brygger]

Micah var opslugt af Dinas reaktioner, som fik alt i ham til at sitre og gløde. Han smagte på hendes hud, der var en lille smule salt. Kyssene blev en smule grådige og hans hånds greb om hendes bagdel tættere. Han indså, lidt i en tåge, at han stod tæt trykket ind mod hende og at hun ikke kunne være i tvivl om hvad det hele gjorde ved ham nu.

Med en kraftanstrengelse stoppede han, uden at slippe eller trække sig væk. Han tog en dyb indånding og stod stille. "Merde," mumlede han. "Jeg tabte vist hovedet lidt."

[Dina Brygger]

Dina var blevet sober nok igen, men nu skred det på ny og hendes kinder fik varme i takt med hvert kærtegn og det åbenlyse tegn på, at han var mindst lige så påvirket, som hun var.

Hun lo åndeløst af hans ord, men trak sig heller ikke væk. Tværtimod trykkede hun sig muligvis lidt tættere ind til ham. "Jeg burde måske ikke opfordre til det her," mumlede hun dæmpet. Sneg sig til at kysse ham bag øret. "Men..."

[Micah Brygger]

Micahs øjne rullede lidt tilbage i hovedet på ham over kysset og hendes hvisken. Han slap en lavmælt lyd af dyb overgivelse.

"Yphions... Dina," mumlede han og søgte hendes læber igen.

[Dina Brygger]

Lyden fra ham fik det til at risle ned gennem hende og hun var allerede blød i knæene, før han kyssede hende igen. Fingrene gled ind i håret i hans nakke, som hun besvarede det med stigende intensitet og hamrende hjerte.

"Micah," mumlede hun ind mod hans læber, halvt i et suk, halvt i et spørgsmål, mens alt i hende kriblede efter mere.

[Micah Brygger]

Micah havde lyst, behov... Men han vidste ikke hvordan man eskalerede mere endnu. Han greb let fat om Dina og kyssede hende igen i halvt svar på sit navn.

"Mere?" Måske... Hans hænder gled ned over hendes lår, før han greb fat og tog hende i sine arme igen. Så stavrede han et enkelt skridt frem og sank ned at sidde med hende på skødet midt på skovens gulv af blomster og mosser.

[Dina Brygger]

Var det stedet til at eskalere? Nogle ville mene ja. At det var i vårfestens ånd. Dina var dog svagt bevidst om, hvad han havde fortalt hende, men det var en svær tanke at holde fast i, når han løftede rundt på hende.

Hun fandt sig til rette med et ben på hver side af ham, trykkede sig blidt ind mod ham og kyssede ham åndeløst over det åbenlyse bevis på, at han var mindst lige så påvirket som hende.

[Micah Brygger]

Mithras, Yphion og alt hvad der var helligt. Micah havde det helt vidunderligt. Han kyssede Dina insisterende og kunne mærke sit eget hjerteslag under bæltestedet.

"Mm," mumlede han. "Hvordan... Mere?"

[Dina Brygger]

Da Dina havde sagt, at der var en tid til alt, havde hun ikke tænkt, at den tid ville være så tæt på, men der var de og hun formåede hverken at få tanker eller fornuft på ret køl.

Hans spørgsmål fik hende til at smile lidt, selvom hun blev tæt på hans læber imens. "Mh," slap det hende. Diskret rakte hun ind og trak lidt op i hans skjorte, så den ikke var fanget under hende.

"Det kommer an på," sagde hun dæmpet, temmelig åndeløst. Hun kunne være direkte, men mindede sig selv om, at han ikke havde været der før. "Hvor meget mere vil du have...?"

[Micah Brygger]

Micah var ikke dum. Han vidste godt hvad der gik hvor, men der måtte simpelthen være mindst tre skridt mellem det og at kysse, følte han. At få skjorten af var nok et godt bud, så han hjalp med det.

"Bare mere," forsikrede han åndeløst, før han trak den over hovedet. "Må jeg... Kan du tage din kjole af?

[Dina Brygger]

Havde det bare været et spørgsmål om at få stillet et behov, havde Dina nok gjort væsentligt kortere proces, men det her var noget andet. Noget... Mere. Hendes mål havde da også bare været at trække skjorten fri, men hun beklagede sig ikke, da han tog den helt af.

Hans hud var varm og han duftede godt. Blikket fandt hans og hun tøvede kort over spørgsmålet, før hun så rundt. Der var træer og vildnis til alle sider og hun valgte at tro, at de ville høre, hvis der kom nogen. Så hun nikkede.

"Hjælp mig med det," svarede hun dæmpet og vred sig lidt rundt på hans skød for at trække skørtet fri. Hun løftede armene over hovedet, så han kunne hjælpe med at trække stoffet af.