Blomsterkranse og beruselse [S]

[Micah Brygger]

Micah glemte lidt om han havde noget han ville svare, da hans ører opfattede lyden af to andres fornøjelser. Han spærrede øjnene lidt op, blev gevaldigt rød om ørerne og begyndte lidt bestemt at føre Dina i den helt anden retning af lydene.

"Mithras," mumlede han bonert.

[Dina Brygger]

Det blev man lidt mere ædru af, men til gengæld kunne hun heller ikke lade være med at trække på smilebåndet. Hun rømmede sig dog blot lidt, mens lydene stadig kunne høres bag dem - og lod til at blive højere.

"Der er i hvert fald nogen, der bliver tilbedt," medgav hun og skottede op på ham med et beklagende blik, der samtidig spillede af indestængt latter.

[Micah Brygger]

Micah punkterede lidt over Dina og et lattergrynt forlod ham, imens farven forblev i hans ansigt.

"Jøsses. Det lyder ligesom..." Han pausede og rømmede sig. Nej, han skulle ikke fortælle Dina om hvordan der lød i en soldaterlejr, når der kom kvinder på besøg.

"Hvor upassende," mumlede han bare.

[Dina Brygger]

Dina skød et bryn op over hans halve sætning, men trak også lidt på smilebåndet over forargelsen.

"Det er vårfest," pointerede hun, selvom lydene ret effektivt havde gjort hendes egne tanker meget mere sobre.

"Men når det er sagt, så er jeg enig, selvom vi vist selv er ude om det ved at gå herude lige i aften..."

[Micah Brygger]

Micah rømmede sig lidt og så frem for sig. Han klemte læberne en smule sammen og nikkede.

"Risikabelt," mumlede han og overvejede lidt sine egne ord. Hvis han havde været ædru ville han ikke have sagt mere.

"Du ved... Uhm. Det der de laver," mumlede han. "Det... Har jeg ikke."

[Dina Brygger]

Dina så lidt ned ved hans ord og smilede ganske svagt. Hun var ikke enormt chokeret, selvom hun nok havde gættet på, at der havde været nogen. Han var trods alt soldat.

"Der er vel en tid til alt," konstaterede hun efter en kort tænketid og trak ganske let på skuldrene. Tiltede hovedet, så hun kunne se op på ham med et smil, der forhåbentlig understregede, at hun ikke anså det for et problem eller afskrækkende.

"Tror du ikke?"

[Micah Brygger]

Micah var anspændt, men hans skuldre faldt lidt over Dinas reaktion og han smilede svagt.

"Joh. Jo," medgav han. "Det er der nok."

Det var jo ikke fordi han ikke havde lyst. Mithras, hun havde jo mærket... Men tiden havde bestemt ikke været til det tidligere.

"Så... Jeg tror ikke jeg kan høre dem mere nu. Prøv lige... Træd lige op på den træstamme," opfordrede han.

[Dina Brygger]

Dina kunne godt være fristet til at sige, at hun håbede at den tid kom ret snart, men hun holdt sig i skindet. Tankerne summede dog alligevel lidt ved den nye information og hun blinkede en enkelt gang over hans forespørgsel.

Hun skottede op på ham og hævede et bryn, men trak også på smilebåndet, som hun hægtede op i skørtet og trådte op. "Er det så du er fri for at bære rundt på mig, Aubergiste?"

[Micah Brygger]

Micah trådte helt tæt på Dina, der nu var en lille bid højere end han var. Han smilede tilfreds og lagde begge hænder på hendes hofter.

"Mmh," brummede han dæmpet. "Så jeg kan bruge min energi bedre."

Han klemte lidt om hendes hofter og strejfede hendes næsetip med sin egen, før han tiltede hovedet lidt mere og kyssede hende blidt.

[Dina Brygger]

Dina var svært let til fals for følelsen af hænder mod sine hofter og hun smilede muligvis en kende idiotisk, som hun lænede sig ind mod ham.

Hænderne lagde sig om hans nakke, som hun mødte hans læber og gladeligt fortabte sig der igen. Helt uden behov for at intensivere det med det samme.

Tværtimod lå der noget i det helt blide kys; noget mere, som ikke bare var begær og hun indså det langsomt. Det fik hjertet til at hamre på en helt ny måde og da hun brød væk, blev læberne tæt på hans og øjnene lukket lidt endnu.

[Micah Brygger]

Micah trak vejret langsomt og dybt og blev stående helt tæt på Dina. Hans hjerte hamrede stødt og hårdt i brystkassen.

"Du er så dejlig," mumlede han. "Den allerdejligste."

[Dina Brygger]

Dina fattede ærligt stadig ikke rigtigt, at hun stod der med Micah, men alt summede og hun kunne ikke lade være med at smile. Det talte sit eget sprog og hun åbnede langsomt øjnene, så hun kunne se på ham.

"Du er sød," konstaterede hun, svagt muntert, men helt reelt og noget lidt dybere i blikket. Hun lænede sig ind mod ham. "Det har du skjult alt for godt."

[Micah Brygger]

Micah så Dina i øjnene og hævede brynene lidt over konstateringen om ham. Han fnøs lavmælt og smilede svagt.

"Kun fordi jeg var overbevist om at du aldrig ville give mig en chance nogensinde."

[Dina Brygger]

Dina rynkede lidt på brynene over hans ord, men det fjernede ikke smilet helt fra hendes træk, selvom hun så mere eftertænksom ud.

"Hvorfor ikke?" spurgte hun dæmpet og trak den ene hånd lidt tilbage. Strøg fingerspidserne let gennem håret lige over hans øre.

[Micah Brygger]

Micahs øjne gled lidt i over kærtegnet, der fik det til at sitre i kroppen og boble i mellemgulvet.

"Kvinder har aldrig brudt sig om mig," indrømmede han ærligt. "De synes jeg er sær."