Blomsterkranse og beruselse [S]

[Dina Brygger]

Mange i håndværkerkvarteret havde set frem til vårfesten, men måske særligt Bryggerfamilierne, der altid havde en helt særlig omsætning på festaftner som denne. Tønder var blevet fragtet med ud på engen og den festlige stemning var steget i takt med at aftenen var faldet på. Bålet var endnu ikke tændt, men det måtte nærme sig med drastiske skridt. Dina havde indtil nu hjulpet til med at lange øl efter øl ud fra boden, men hun havde også selv fået mere end et enkelt krus at drikke og var i høj grad smittet af stemningen.

Kinderne var røde af latter og beruselse og hun følte sig let om benene i den blegede særk, der faldt ind med de andre lyse farver. Håret var prydet af den obligatoriske blomsterkrans og hun stod netop og nød en pause og et krus med kølig øl, da blikket tilfældigt faldt på Micah Brygger i retning mod boderne. Før hun kunne nå at overveje det, lyste ansigtet op i et smil.

[Micah Brygger]

Micah var blevet drukket temmelig munter af soldaterkammerater, tællende gode folk som Elias Tømrer og han var nu sluppet fri ud over området. Han holdt det godt, men da han fik øjenkontakt med Levagnys absolut sødeste lille brygger, var hans betagelse skrevet ud over alle træk.

Han nærmede sig lidt forsigtigt og rømmede sig. Holdt det hele inde, fordi det ellers ville vælte ud. Nikkede let. Summede.

[Dina Brygger]

De havde aftalt, at ingen skulle vide noget lige nu, men omvendt havde de ikke set hinanden siden deres afsked ved nordporten for efterhånden en del tid siden og nu fik gensynet alt i Dina til at summe lidt for behageligt. Muligvis ikke komplet upåvirket af snakken med Sarah heller, der havde efterladt hende lidt varm.

Hun skubbede sig fri af boden og gik ham i møde. Det kriblede overraskende meget i hende for at gøre mere end det, men hun holdt sig i skindet. "Jeg var lige ved at tro, at du ikke ville være her," undslap det hende i stedet og hun kunne ikke helt skjule, at hun var tilfreds med at have taget fejl.

[Micah Brygger]

Micah smilede med øjnene, selvom hans læber var trykket lidt sammen for at holde på entusiasmen over at de Dina og over hvor fuldstændig vanvittigt køn hun var i dag.

"Her er jeg," konstaterede han og lod blikket glide over hende. "Fin blomsterkrans."

Mithras, han havde meget mere at sige, men det kom ikke ud.

I stedet: "Kan du også stadig lugte fisk i dine drømme?"

[Dina Brygger]

Dina fnøs muntert over hans kompliment, men det var spørgsmålet, der fik hende til at le. Sikke et spørgsmål. "Drømme, vågne timer. Det forsvinder vist aldrig helt," svarede hun og blikket spillede, men maven summede behageligt. Hun foldede fingrene lidt, som om de kriblede efter at række ud.

"Er du blevet træt af det endnu?"

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og kom så til at smile skævt og lidt for bredt. Hendes latter var det bedste.

"Ja, virkelig. Men det er nu kommet ud af mit tøj efterhånden. Jeg gik jo også rigtigt i vandet," drillede han.

[Dina Brygger]

Dina fnøs, men hun var åbenlyst ikke ægte fornærmet. Blikket spillede og hun så på ham med en glød i blikket, der måske afslørede, at hendes tanker gled mod tiden i floden.

"Det husker jeg tydeligt," mindede hun ham om og smilede knapt så uskyldigt. Beruselsen spillede ind der.

[Micah Brygger]

Micah rødmede lidt over påmindelsen om hvad hun havde set og hvordan det måske nok havde været lidt mere end planlagt. Han rømmede sig og trykkede læberne sammen.

"Mmh," brummede han lidt forlegen, men samtidig også... "Mithras, hvor er du køn," røg det ud.

[Dina Brygger]

Dina var lidt fuld og kunne ikke lade være. Heldigvis fik det ham ikke til at stikke af og ved hans ord, var det hendes tur til at få varme kinder. Tænderne kom til syne i et næsten genert smil, men gløden forlod ikke blikket. Hun slog det dog kort ned, fugtede læberne og mødte hans igen.

"Kom. De tænder bålet om lidt," opfordrede hun. "Og jeg har ikke været med i kædedansen siden sidste vårfest."

[Micah Brygger]

Micah så lidt panisk ud ved dén opfordring og sank en synlig klump.

"Ej," udbrød han instinktivt. "Ikke... Med... Nej."

Panik.

[Dina Brygger]

Dina så lidt overrasket ud over den synlige panik og blinkede et par gange. Så gled hendes blik undersøgende over ham, mens hun prøvede at finde ud af, hvad hun skulle gøre med reaktionen. I sidste ende trak hun på den ene skulder og forsøgte sig med et lille smil.

"Du kan nøjes med bare at se bålet," pointerede hun.

[Micah Brygger]

Micah sank. Mithras, hvor flovt. Han rømmede sig og nikkede tavst.

Han kunne jo ikke forklare hvordan han var blevet latterliggjort og hvordan det at danse med håndværkerkvarterets kvinder var noget af det han mindst kunne tænke sig i verden.

[Dina Brygger]

Dina ville gerne danse med Micah, men hun havde ikke tænkt sig at hive ham med mod sin vilje eller forsøge at tvinge ham til at fortælle, hvorfor det var et problem. Hun vidste trods alt godt, hvordan han overordnet set havde det med kvinder. Ikke at hun helt forstod dét heller.

Blikket gled lidt over ham og pludselig vidste hun ikke helt, hvad hun skulle sige. "Du behøver selvfølgelig heller ikke at gå med mig," endte hun derfor på. Hun ville ikke tilbyde selv at blive tilbage, for hun ville gerne se bålet og dansen, men i stille sind håbede hun, at han som minimum ville gå med. De havde set hinanden alt for kort.

[Micah Brygger]

Micah var ved at slå knuder på sig selv i forsøget på at finde ud af hvordan han skulle opføre sig.

Han havde virkelig mest lyst til ikke at gå med. Måske gemme sig i et hul i jorden et sted. Men så ville han ikke se Dina danse og more sig og det var ærlig talt ubehaget værd. Så han brummede let, ukomfortabel, og tilbød hende en arm.

[Dina Brygger]

Dina havde umiskendeligt en følelse af, at hun uforvarende tvang Micah til noget, som han ikke var interesseret i og det var hun ikke helt sikker på, at hun brød sig om. Omvendt havde hun heller ikke tænkt sig at gentage sig selv og nøjedes i stedet med at se lidt granskende på ham.

Blikket faldt til armen og i et sekund overvejede hun, om hun burde tage den. I sidste ende ville hun dog slet og ret gerne være sammen med ham, så hun tog imod den og sneg sig til et lille, usynligt klem.