Blomsterkranse og beruselse [S]

[Micah Brygger]

Måske var Micah lidt sløv, men han var i hvert fald glad, da han begyndte at gå imod skoven med Dina.

Han forsøgte ikke at byde hende armen igen, men lod hende i stedet bare gå, selvom hans krop kriblede efter at røre ved hende igen. Mithras, han ville gerne røre ved hende.

[Dina Brygger]

Det var ikke den mest ukomplicerede vej dertil, men måske derfor var det også lidt en lettelse, da de endelig fortrak mod skoven. Hun havde et lignende behov for at række ud, men undertrykte det, så længe de endnu var omringet af folk. Nogen bemærkede måske, at de forsvandt ind mellem træerne, men der var mange der gjorde det og de fleste var for travlt optagede af deres egne hemmeligheder.

De nåede ind mellem træerne og hendes blik søgte op mod ham. Hånden gled ud og fingrene strejfede hans, før hun tog hans hånd helt og trak blidt i ham for at få ham til at stoppe. Hun smilede lidt, men maven summede behageligt.

"Hey," sagde hun dæmpet og trådte et skridt nærmere. Måtte lægge nakken tilbage, så hun kunne se op på ham. "Fik jeg sagt, at jeg har glædet mig til at se dig igen?"

[Micah Brygger]

Micahs mave var lavet af sommerfugle og han vidste ikke helt hvordan han skulle være i sig selv. Hvad der ville ske blandt træerne var han ikke helt sikker på, men han vidste at han ikke kunne lade være.

Det var til gengæld nervepirrende, da Dina stoppede op og han med hende. Han så ned på hende, bed lidt omkring underlæben og rystede lidt på hovedet, selvom han ærlig talt ikke var sikker på om hun havde sagt det. Han var distraheret.

"Nøh. Men det har jeg også. Altså... Glædet mig," sagde han bøvet.

[Dina Brygger]

Micah var virkelig ret bøvet og normalt ville det ikke have tiltrukket hende specielt, men der stod de og hendes hjerte hamrede. Hun smilede over hans ord og spejlede ham ubevidst, da hun selv bed ned i sin underlæbe. Fingrene lirkede sig ind mellem hans og hendes blik var ikke så uskyldigt, da hun trådte helt tæt på. Lod nakken falde helt tilbage.

"Du ved, jeg har ikke kunnet få den melodi ud af hovedet," bemærkede hun dæmpet. Flirtede hun? Helt klart. Væsentligt mindre forsigtigt end hun havde gjort det, hvis hun havde været ædru? Absolut. "Den, du sang for mig i skoven."

[Micah Brygger]

Micah blinkede lidt, før han forstod og smilet voksede. Han rømmede sig.

"Jah. Jamen det." Smilet dominerede stadig hans ansigt. "Jeg blev jo faktisk ikke færdig med at synge den," konstaterede han og strejfede hendes skulder med den ene hånd.

[Dina Brygger]

Det var et ret uskyldigt kærtegn, men ikke helt uden effekt på hende og hun strammede sine fingre lidt om hans hånd. "Mh. Sandt," medgav hun og smilede skævt, som hendes blik gled ned til hans læber og smilet, der hvilede der. Lidt forsinket fik hun hævet blikket til hans igen.

"En skam, at vi ikke har planlagt flere overnatninger i skoven..."

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og nikkede svagt. Så lænede han sig frem og trykkede et kys mod hendes tinding.

"Skal jeg synge for at få et rigtigt kys mere?"

[Dina Brygger]

Dina smilede, mens pulsen steg på den mest behagelige måde. "Fristende," svarede hun og strakte sig op på tæer. Hendes næsetip fulgte hans kæbelinje.

"Men det tror jeg ikke, at jeg kan vente på," fortsatte hun og hev ham blidt ned mod sig, så hun kunne nå hans læber helt.

[Micah Brygger]

Micahs mellemgulv tog en fuld tumletur over svaret. Han smilede dumt og lænede sig ned. Samtidig slap han hendes hånd, kun for at lægge begge omkring hendes fine hoved. Så kyssede han hende blidt først, men efter lidt tid en smule mindre blidt.

Han havde savnet det. Tænkt på det. Tænkt på hende. Mithras det var bedre i virkeligheden end i fantasien.

[Dina Brygger]

Dina havde også tænkt en del på det og hun vidste ikke om det var fordi hun var fuld, men det var kun bedre end hun huskede. Især i takt med, at han åbenlyst blev mere modig.

På et tidspunkt brød hun væk med et dæmpet gisp og et dumt smil, men endnu med en hånd om hans nakke, der sørgede for, at han ikke trak sig alt for langt væk.

"Så... Du mente ikke, at det går for hurtigt, hm?" spurgte hun, bare en anelse hæst og med et lidt smørret smil, som deres næser strejfede hinanden.

[Micah Brygger]

Micah så ned på hende med et smørret smil og strøg en tommel over hendes kind. Han rystede på hovedet.

"Jeg har det fint med tempoet hvis du har," mumlede han dæmpet. "Har du det?"

[Dina Brygger]

Dina svajede lidt ind mod ham, åbenlyst ikke på vej til at trække sig væk. Nærmere det modsatte. Fingrene gled over hans nakke og tænderne var synlige i smilet.

"Jeg er vist lidt for fuld til at være fornuftig," svarede hun, men så det tydeligvis ikke for at være en forhindring. "Kys mig igen, Micah."

[Micah Brygger]

Micah trak hovedet lidt væk over dén formulering og så ned på Dina med et alvorligt blik, i stedet for bare at kysse hende, som hun bad ham om. Han rynkede panden en anelse.

"Betyder det, at du kommer til at fortryde det i morgen? Så har jeg ikke lyst."

[Dina Brygger]

Dina svajede lidt, da han trak sig væk. "Jeg fortryder lidt lige nu," mumlede hun, men det var en vittighed rettet mod sine egne ord og hun rystede lidt på hovedet som for at slette, hvad hun lige havde sagt.

"Nej. Ikke det her," slog hun dog fast. Stadig ret fuld. "Jeg har tænkt virkelig meget på at kysse dig igen. Og andre ting..."

[Micah Brygger]

Rynken blev dybere et øjeblik, før den glattede sig lidt ud. Han blinkede, inden han slap en dæmpet lyd af munterhed og kyssede hende igen.

"Fulde spektakel," mumlede han mod hendes læber efter lidt tid. "Sød."