Endelig?

[Elysande af Arge]

Af uvisse årsager virkede det mindre ubærligt st sende ham i krig end at se ham gifte sig med en anden. Måske fordi hun troede på, at førstnævnte ville bringe ham hjem, mens det andet ville tage ham væk fra hende.

"Jeg vil gøre mit bedste, selvom jeg ikke er så god med ord som dig," lovede hun. "Hvad skal jeg underskrive mig med?"

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin smilede mildt. Ethvert ord fra hende ville varme ham i felten, vidste han.

"Sol. Du lyser så klart som den," mumlede han kærligt.

[Elysande af Arge]

Elysande kunne ikke lade være med at smile og måtte kysse ham igen, blidt. Dvælede lidt.

"Jeg skriver," lovede hun. "Men jeg må se dig så mange gange, som jeg kan, før du tager afsted, dog."

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin vippede hånden lidt tvivlsomt ved hendes krav, før han smilede over hele hovedet.

"Selvfølgelig, min egen. Lige så ofte som det er muligt. Hver nat, hvis vi kunne."

[Elysande af Arge]

Elysande nåede lige at rynke på brynene, før han smilede. Hun daskede let til ham, men smilede også. Strøg hånden ned over hans skulder.

"Du husker vel stadig, hvor mit kammer er," svarede hun. Vinranken var der endnu. "Omend vi vist begge kommer til at mangle søvn, hvis der er hver nat..."

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin smilede skævt og tilfreds. Han nikkede. "Selvfølgelig. Jeg kommer næppe til at glemme det..."

Elysande havde været hans første. Hans eneste. "Man behøver ikke, har jeg forstået på det, være i gang hele natten." Hans blik spillede drillende.

[Elysande af Arge]

Elysande kunne ikke lade være med at le over hans ord. "Ikke det?" musede hun og kyssede ham på kinden. Tiltede ham lidt, så hun kunne læne sig ind over ham.

"Det ved jeg næsten ikke om jeg tror på."

[Thybaudin af Aren]

Thybaudin grinede og så på søde Elysande med et spillende blik. Han tog glædeligt imod hende og strøg fingrene gennem hendes hår, holdt det lidt væk fra hendes ansigt, imens hun så ned på ham.

"Med dig er jeg heller ikke sikker på at det passer. Du er så uendelig forførende, min elskede."

[Elysande af Arge]

Elysande sukkede tilfreds over hans ord og kyssede ham en enkelt gang. "Godt," svarede hun.

"Men hvert et spildt øjebliks søvn er det hele værd," forsikrede hun. "Og jeg vil have hvert et øjeblik, før jeg må undvære dig."

[Thybaudin af Aren]

Lyse øjne var klistret til hende og Thybaudin løftede sig lidt op fra lejet for at kysse hende.

Han spildte heller ikke tiden mere, men tiltede hende om på ryggen for selv at følge efter og gøre det til skamme, at man kunne sove i løbet af en aften med sin elskede.

Lukket?